Sverige under pres: Faldende tilvækst truer klimamål

EU har sat mål for skovenes CO₂-optag frem mod 2030, og det lægger pres på Sverige, hvor tilvæksten er faldet det seneste årti. Nu skal der findes løsninger – men et af de foreslåede virkemidler kan ende med at gøre mere skade end gavn for klimaet.

I modsætning til Danmark er skovenes CO₂-optag i Sverige faldet de seneste ti år – blandt andet på grund af tørke og insektangreb. 

Og det kan gøre det sværere for EU’s skovrigeste land at leve op til unionens mål for CO₂-optag i skove.

EU kræver nemlig af sine medlemslande, at skovene – sammen med resten af den såkaldte LULUCF-sektor – skal bidrage med et nettooptag på i alt 310 millioner ton CO₂ inden 2030. Det skal bidrage til EU’s samlede mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med mindst 55 procent samme år.

LULUCF-sektoren dækker EU’s landarealer, herunder skove. Og det er den eneste sektor, der samlet set forventes at levere netto-optag af CO₂, hvilket udelukkende skyldes skovenes evne til at optage og lagre CO₂.

Frivillige ordninger

Med de senere års tilvækstnedgang i de svenske skove og en ændret opgørelsesmetode for skovenes klimaeffekt betyder det, at Sverige skal øge det årlige optag i sine skove med 19 millioner ton CO₂ frem mod 2030 for at leve op til sin del af EU’s klimamål i LULUCF-sektoren. Det skriver den svenske brancheorganisation, Skogsindustrierna.

Derfor er den store skandinaviske skovnation ved at finde ud af, hvordan den skal få skovene til at optage og lagre mere CO₂.

Det kan grundlæggende gøres på to forskellige måder: Det samlede optag kan øges direkte ved at fremme skovens vækst, eller ved at udskyde hugst, der tæller som udledning og derfor skal modregnes optaget i LULUCF-regnskabet.

Miljömålsberedningen, som rådgiver den svenske regering om miljømål, foreslår bl.a. følgende strategier for at opfylde EU’s klimaforpligtelser i de svenske skove:

• Øget rådgivning om skovforvaltning, der fremmer skovens vækst

• Frivillige tilskud til skovejere for at gøde skoven (under visse betingelser) 
• Vådlægning af lavbundsjorde i skovområder
• Frivillige tilskud til skovejere for at forlænge omdriftsperioder (udskudt hugst)

Frivillige ordninger og positive incitamenter er altså nøglen i det svenske udvalgs anbefalinger for at indfri EU’s klimaforpligtelser i skovene. Og det er vejen frem, lyder det fra chefkonsulent i Dansk Skovforening, Mathias Lykke Nygård Johansen.

”Skove er et stort klimaaktiv, uanset forvaltningsform og uanset anvendelse af træet sortimentsudfald. Og kan optaget øges for at imødekomme EU’s ambitiøse klimamål er det selvfølgelig bedst, så længe det sker gennem frivillige ordninger.”

Skogsindustrierna opfordrer til fokus på aktivt øget vækst i skovene som vejen til at indfri klimaforpligtelser, og peger blandt andet på, at mindskede vildtskader kan øge CO₂-optaget i svenske skove med 12 mio. ton frem mod 2030.

Udskudt hugst ikke optimal klimaløsning

Den svenske skovindustri er derimod kritisk overfor forslaget om forlængede omdriftsalder og udskudt hugst som metode til at indfri klimaforpligtelsen i LULUCF-regnskabet, fordi det medfører nedsat produktivitet og færre træprodukter til den grønne omstilling.

”Principielt er det godt, at tilbyde skovejerne en frivillig ordning for udskudt hugst med en ordentlig økonomiske kompensation for den tabte produktion i perioden, og det dermed ikke sker med hård regulering af hugsten” siger Mathias Lykke Nygård Johansen.

Han kan dog godt få øje på paradokset i at bruge udskudt hugst som virkemiddel for at indfri klimamål i én sektor, fordi det indirekte kan være med til at bibeholde fossile udledninger andre steder i samfundet: LULUCF-sektoren, hvor skovene hører til, opgøres som ændringer i det stående lager og forholder sig dermed ikke til den klimaeffekt, træprodukter har i de andre sektorer, hvor de anvendes.

”Når vi taler om virkemidler mod klimaforandringer, er det afgørende at se på de samlede klimaeffekter som skoven og dens produkter fører med sig. Derfor bør vi have en holistisk tilgang til de klimamål, der sættes for LULUCF-sektoren, ”

Finske skove også ramt 

Også Finland står i en svær situation. Her er der i LULUCF-sektoren store udledninger fra lavbundsarealer, der dominerer det finske landskab. Faktisk er udledninger fra lavbundsarealer i Finland på størrelse med de optag, som skovene leverer.

Dermed har Finland ikke det samme netto-optag i arealernes klimaopgørelse, som de fleste andre skovdækkede EU-lande nyder godt af, og kan derfor også få svært ved at leve op til EU’s klimaforpligtelser.

Men her er det vigtigt at holde skidt fra kanel, understreger Mathias Lykke Nygård Johansen. 

”Vi nødt til at skelne imellem skovenes positive klimaeffekter og lavbundsjordenes negative klimaeffekter. Derfor ser vi det ikke som en bæredygtig løsning at udskyde hugst af træprodukter til grøn omstilling for at kompensere udledninger fra lavbundsjorde,” siger Mathias Lykke Nygård Johansen.

Der er også lavbundsjorde under de danske skovarealer, der årligt udleder 0,3 mio. ton CO₂. Det er dog allerede modregnet i de danske skoves samlede bidrag til det nationale klimaregnskab, der i år var højere end ventet.