Tal om biomasse misbruges
Klimarådet anslår, at udledninger fra biomasse vil nå 150 mio. ton CO₂ i perioden 1990–2030. Desværre fordrejes tallet af kritikere og medier, der glemmer, at kulstof fra træ indgår i en kort cyklus og optages igen af skove.
Afbrænding af biomasse udleder CO2, men skal ses i sammenhæng med skovenes samtidige optag og i lyset af alternative fossile energikilder. Foto: Colourbox
Biomasse udleder CO2 ved afbrænding til energiformål – og nu har Klimarådet beregnet, hvor meget der samlet set vil være udledt fra 1990 og frem mod 2031: i alt 150 mio. ton CO2.
Det fremgår af rådets kommentering af ”Global afrapportering”, som Energistyrelsen udgiver for at synliggøre Danmarks globale påvirkning af klimaet.
Beregningen fejler ikke noget i sig selv, men har ført til misforståelser hos både biomassekritikere og medier. Præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, skriver fx på LinkedIn, at brug af biomasse betyder ekstra udledning af 150 mio. ton CO2. Men alternative energikilder ville også have ført til udledninger, hvilket Klimarådet også anfører. Dermed er der ikke tale om en ekstra udledning:
”Det er en misforståelse i Klimarådets kommentering af Global afrapportering og i Maria Reumert Gjerdings efterfølgende kommentarer, at afbrænding af biomasse fører til en ’ekstra’ udledning. Energien skal produceres uanset, og alternativet til biomasse ville formentlig have været fossile brændsler, som dermed også ville medføre en udledning,” siger Mathias Lykke Nygård Johansen, som er chefkonsulent i Dansk Skovforening.
Optag ikke med
Også mediet Klimamonitor er blevet grebet af stemningen og skrev, at der i 2031 vil være 150 mio. ton CO2 ekstra i atmosfæren som følge af afbrænding af biomasse – og at mængden af CO2 optaget af træer tilmed er fratrukket i Klimarådets regnestykke.
Men det er heller ikke korrekt. Beregningen er alene udtryk for udledninger uden modregning af den CO2, skovene samtidig løbende optager.
”Global afrapportering – og klimarådets kommentering heraf – er udelukkende en forbrugsbaseret opgørelse, der kun kigger på udledninger, det er selve metodens formål. På den måde er det korrekt, at der frem mod 2031 er udledt 150 mio. ton CO2. Men det også det, der kan udledes af den opgørelse,” pointerer Mathias Lykke Nygård Johansen.
Skulle opgørelsen nuanceres, ville optaget i skovene samtidigt skulle vises i en graf ved siden af for at vise sammenspillet mellem optag og udledninger. Siden 1990 har de danske skove optaget mere CO2, end de har udledt, og det vil ifølge Klimaministeriet fortsætte frem mod 2050.
Forbrug vs. produktion
Det er imidlertid vigtigt at skelne mellem den forbrugsbaserede opgørelse i Global afrapportering og den måde, udledninger bliver opgjort på i Danmarks officielle klimaregnskab.
Det tager i stedet udgangspunkt i en produktionsbaseret opgørelse fordelt på sektoren, bl.a. energisektoren og LULUCF-sektoren. Her dækker LULUCF-sektoren (Land Use, Land Use Change & Forestry) udledninger fra Danmarks arealer – herunder fra skovene – hvor hugst (også af biomasse) tæller som en udledning, der modregnes skovenes bruttooptag.
Derfor tæller brug af biomasse ikke med som udledning i energisektoren i det danske klimaregnskab. Netop denne skelnen forbigås i den offentlige debat, hvor det ofte fører til misforståelser og myter.