Tid til at gentænke fredningsinstrumentet

Politisk er der ønsker om at fremme og sikre biodiversiteten i Danmark. Men DN’s brug af fredningsinstrumentet fjerner lodsejerens incitament til at fremme biodiversitet, når ejernes mangeårige indsats blot ender med en fredningssag. Derfor bør fredningsinstrumentet gentænkes.

I Denderup Vænge lever den rødlistede hasselmus, som er en af årsagerne til, at Danmarks Naturfredningsforening har rejst en fredningssag for området. Foto: Björn Schulz

En fredningssag kan være både grænseoverskridende og en voldsom indgriben i den private ejendomsret, ligesom det ofte er en lang, opslidende og dyr proces for alle involverede parter. 

Aktuelt har Danmarks Naturfredningsforening, DN, rejst en fredningssag af Denderup Vænge, der er beliggende i både Faxe og Næstved kommune og omfatter to private skove – Gisselfeld Kloster og Sparresholm Gods.  

På Gisselfeld Kloster finder ejerne forslaget helt ubegrundet, og i et indslag bragt på TV2 spørger godsforvalter Jens Risom, om det er takken for at have passet på skoven og fremmet biodiversiteten gennem generationer? 

På samme måde er lodsejerne i Trelde Skoven ved Fredericia uforstående over for nødvendigheden og omfanget af de begrænsninger, der lægges på deres ejendom med den fredningskendelse, der netop er afsagt efter tæt på fire års behandling i fredningsnævnet. Det fortæller de bl.a. til Fredericia Dagblad. Og når den tilhørende erstatningsfastsættelse ligger tæt på en tiendedel af de fremsendte erstatningskrav, ser ejerne sig nødsaget til at påklage fredningen og erstatningen. De ser nu frem til en længere behandlingstid i Miljø- og Fødevareklagenævnet.  

Fredningsinstrumentet virker kontraproduktivt 

Alle har forståelse for, at der findes særligt sårbare områder, hvor fredning kan være nyttig og nødvendig, hvis der er aktuelle trusler. Men DN’s ret til at rejse fredningssager og deres nuværende praksis risikerer at virke kontraproduktivt: Det fjerner lodsejerens incitament til at fremme naturrigdom og biodiversitet, hvis ejernes mangeårige indsats blot ender med en fredningssag.  

”Det er i sig selv uhensigtsmæssigt, men helt barokt bliver det, når hertil lægges, at jo bedre en lodsejer er til at efterleve de politiske målsætninger om at fremme biodiversitet og naturrigdom, jo større er sandsynligheden for, at vedkommende får en fredningssag på halsen. Derfor mener vi, at det er principielt problematisk, at én privat organisation har så udstrakte beføjelser over andres private ejendom,” siger Anders Frandsen, direktør i Dansk Skovforening. 

Fjern DN’s ret til at rejse fredningssager alene 

Med implementering af blandt andet naturdirektiverne fra EU i dansk ret er muligheden for sikring af biodiversitet og arter sikret lovgivningsmæssigt og bedre demokratisk og forvaltningsmæssigt forankret i Folketinget og kommunerne og baseret på landsdækkende faglige vurderinger og processer. Samtidig er der politiske ambitioner om at styrke biodiversiteten yderligere, også på private arealer. 

Dansk Skovforening mener derfor, at det er relevant at gentænke fredningsinstrumentet, da der ikke er sammenhæng mellem de politiske intentioner og DN’s praksis.  

Dansk Skovforening vil konkret arbejde for, at DN’s mulighed for at rejse fredningssager skal ændres, så det sikres, at fredningsinstrumentet altid benyttes med nænsomhed, hvilket bl.a. bør omfatte:  

  • At alle muligheder for en frivillig aftale bør afsøges, før der rejses en fredningssag  
  • Dialog med og inddragelse af den berørte lodsejer 
  • Krav om, at enten Miljøstyrelsen eller samtlige kommuner, som er omfattet af fredningssagen, er medforslagsstiller 

Vores forslag om at fjerne DN’s ret til at rejsefredningssager alene bakkes op af juraprofessor Peter Pagh, som i en artikel i Berlingske stiller sig helt uforstående over for, at DN fortsat har den ret.  

“Det er en myndighedsbeføjelse, der har vidtgående retsvirkninger. Når sagen er i gang, kan man ikke disponere over sin ejendom. Jeg mener ikke, at en privat organisation skal have den beføjelse,” siger han blandt andet ifølge Berlingske. 

Han mener desuden, at DN alene burde kunne foreslå eller anfægte fredninger, sådan som alle andre kan.