Tidsbegrænsede lejemål gavner landdistrikterne

Skovforeningen går ind i landsretssag for at sikre en skov- og landbrugsejendoms muligheder for at indgå tidsbegrænsede lejeaftaler for sine boliger.

En skov- og landbrugsejendom har i byretten vundet en principiel sag om retten til at tidsbegrænse udlejningen af sine boliger. Tre lejere har nu appelleret til Østre Landsret med krav om at ejeren anerkender at tidsbegrænsningen af huslejekontrakterne ikke er tilstrækkeligt begrundet i udlejers forhold.

Skovforeningen går ind i landsretssagen på ejendommens side.

Det er ofte nødvendigt for skov- og landbruget at de ansatte bor på den ejendom hvor de arbejder:

  • Det kan være umuligt at tiltrække arbejdskraft på landet hvis der ikke stilles en bolig til rådighed samtidig med ansættelsen.
  • Der kan være arbejdsopgaver tidligt om morgenen og sent på aftenen, og der kan være tidspunkter midt på dagen hvor medarbejderen har fri.
  • Den ansatte har næsten altid en tilsynsfunktion som kun kan varetages hvis man bor på ejendommen.

Behovet for arbejdskraft kan svinge stærkt på en skov- og landbrugsejendom, ligesom for de fleste andre virksomheder. Men landbrugslovens mulighed for at opsige et lejemål med 6 måneders varsel for at kunne stille en bolig til rådighed for en medarbejder blev ophævet i 2005. Siden er det blevet sværere at skaffe de nødvendige boliger til medarbejderne.

Ejeren kan heller ikke holde boliger ubeboede indtil der er ansatte til at bebo dem, fordi kommunen i så fald får anvisningsret til disse boliger. Endelig er der i anden lovgivning snævre grænser for at bygge yderligere boliger på landet (også driftsmæssigt nødvendige boliger) så længe der allerede findes boliger på ejendommen.

Derfor er indgåelse af tidsbegrænsede lejeaftaler reelt ejerens eneste metode til at sikre at ejendommen kan tilbyde ansatte en medarbejderbolig når det bliver nødvendigt. Mange ejendomme har således nu brug for at have en stor andel af sine boliger på tidsbegrænsede lejekontrakter, også for at kunne imødekomme kommende ansattes forskellige behov for boligens størrelse og beliggenhed, alt afhængig af fx familieforhold og økonomi.

Vi håber at Østre Landsret vil stadfæste byrettens dom. Ellers må Skovforeningen bede politikerne ændre reglerne og forskrifterne for den administrative praksis så skov- og landbrugets reelle muligheder for at tiltrække arbejdskraft til landdistrikterne bevares.