Tre år efter ekspropriation: Skovejer står nu med en stor regning

Ekspropriering af et skovbælte langs jernbanen har nu ført til dannelsen af en række nye risikotræer, som skovejeren skal fælde for egen regning. Og det stopper ikke her, for når de er fjernet, står den næste række af træer ubeskyttet mod skader.

Ved Tirsbæk nordøst for Vejle står en skovejer nu over for en betydelig udgift tre år efter, at Banedanmark eksproprierede en strækning langs banelegemet i forbindelse med elektrificeringen af jernbanen. 

Ekspropriationen omfattede et bælte på omkring 10 meter på begge sider af banen langs den to kilometer lange strækning. Formålet var at sikre, at området omkring jernbanen holdes fri for beplantning, så risikoen dermed minimeres for, at træer vælter ned på banen og river køreledninger ned.  

Det betød, at skovbrynet blev fjernet, og skoven pludselig stod uden sin naturlige beskyttelse. Og sådanne indgreb i skovens naturlige struktur har alvorlige konsekvenser for de tilbageværende træer. Når skovbrynet fjernes, bliver de bagvedlæggende træer nemlig blotlagt og udsat for vind og vejr, som de tidligere har været beskyttet imod. Resultatet er ofte, at træerne bliver ustabile og må klassificeres som risikotræer. 

Det er netop det, de nu ser ved Tirsbæk. I dag, tre år efter fældningen, er mange af de tilbageværende træer langs banen gået ud. 

“Det er vigtigt at forstå, at ekspropriationer og den efterfølgende fældning har vidtrækkende konsekvenser for skovens system. Det er ikke ’bare at fjerne’ 10 meter og så betragte ansvaret som afsluttet,” lyder det fra Jesper Nørgaard fra Skovdyrkerne, som var med til ekspropriationsforretningen på strækningen for Tirsbæk. 

Se billeder fra Tirsbæk af træerne langs banen i bunden af nyheden. 

Skovejeren står med regningen 

Dansk Skovforening har tidligere gjort opmærksom på problemet, som efterlader skovejeren med en stor regning for at få fjernet de træer, som udgør en sikkerhedsrisiko for jernbanen – en regning, som er en direkte følge af den oprindelige ekspropriation. 

Arbejdet kræver, at togtrafikken standses, kørestrømsledningerne afbrydes, og at Banedanmarks godkendte sikkerhedsfolk udfører opgaven, og det er en proces, der er både kompliceret og dyr. 

Men problemet stopper ikke her: Hver gang en række af nye risikotræer fjernes, bliver næste række af træer blotlagt, og nye risikotræer opstår. I princippet kan denne proces fortsætte helt indtil cirka 40 meter fra banen. 

“Banedanmark er sluppet billigt ved kun at ekspropriere 10 meter, velvidende at konsekvenserne for de omkringliggende skove bliver store, og at det i sidste ende er skovejeren, der står tilbage med ansvaret og udgifterne. Det er svært at se, hvordan det kan være rimeligt,” siger Jesper Nørgaard – en vurdering, som Dansk Skovforening bakker op om. 

I stedet for de 10 meter, der typisk eksproprieres, bør der fra begyndelsen fjernes et meget bredere bælte på omkring 30-40 meter, som er den størrelse, erfaringerne peger på er nødvendig for at undgå gentagne og dyre oprydninger.