“Ubetydelige høringer” og “bureaukrati” forsinker skovrejsning

Siden Landbrugsstyrelsen overtog sagsbehandlingen under skovordningerne fra Miljøstyrelsen i 2019, har der år efter år været massive forsinkelser i sagsbehandlingen, og det går hårdt ud over den planlagte skovrejsning, hvor mange projekter bliver forsinket, udskudt på ubestemt tid eller direkte skrinlagt, fortæller skovrejsningskonsulenter.

Denne artikel har været bragt i magasinet Skoven 4, 2022.

Man har en ambition om, at der skal plantes mere skov i Danmark, men det her gør, at nogle lodsejere simpelthen giver op på grund af bureaukrati – og det er virkelig ærgerligt. Sådan lyder det fra skovfoged Peter Kjøngerskov fra Naturplant, der arbejder med skovrejsning på private og offentlige arealer. Han er en af de mange  skovrejsningskonsulenter, der de seneste år har oplevet store frustrationer på grund af vedvarende problemer med administrationen af skovordningerne, herunder ordningen om tilskud til privat skovrejsning. Peter Kjøngerskov indsender blandt andet ansøgninger for sine kunder om tilskud fra skovordningerne, men siden Landbrugsstyrelsen overtog sagsbehandlingen fra Miljøstyrelsen i 2019, har skovrejsningskonsulenterne oplevet, at styrelsen hvert år overskrider deadline efter deadline for både tilsagn og udbetalinger.

“Konsekvensen er, at der er skovrejsningsprojekter, som går i vasken – det får simpelthen ejere til at droppe at plante skov. Ejerne giver op, fordi det går så langsomt, og fordi de ikke hører noget om, hvor langt ansøgningen er. Så planter de måske nogle læhegn eller laver noget helt andet i stedet”, siger Peter Kjøngerskov.

Hos Skovdyrkerne kan Anders Brøgger Jensen genkende konsekvenserne for skovprojekterne. Han er skovfoged og arbejder også med skovrejsning og ansøgninger under skovordningerne.

“Forsinkelserne i sagsbehandlingen betyder også væsentlige forsinkelser for skovrejsning – mange bliver et år eller mere forsinket. Jeg har selv projekter, som er blevet udskudt på ubestemt tid, men forhåbentlig kan de blive gennemført til næste forår i stedet,” fortæller han og uddyber:

“Dem, der ville plante nu i foråret, kan ikke nå det, fordi tilsagnet ikke er kommet. Nu kan de ikke vente længere, og så meddeler de, at de sår korn i år i stedet. Og jeg ved ikke, hvornår afgørelsen på deres ansøgning kommer, så jeg kan ikke argumentere for, at de skal vente længere,” siger Anders Brøgger Jensen, der endnu ikke selv har fået besked om skovrejsningsprojekter fra 2021-runden, der sidenhen er blevet droppet:

“Men erfaringsvist ved vi, at mange af de udskudte projekter bliver væsentligt ændret sidenhen eller helt droppet – vi er jo to år fremme i forhold til, hvornår ejerne første gang havde kontakt til os og ønskede at plante skov. Så har de måske solgt siden, eller også har deres ønsker ændret sig.”

Paradoks i tid med planteknaphed

Anders Brøgger Jensen fortæller, at udskydelsen af skovrejsningsprojekter fører til, at de hos Skovdyrkerne står med planter, som de havde forventet at skulle plante i foråret, men som de nu alligevel ikke har aftagere til.

Samme problematik oplever Peter Kjøngerskov. Han fortæller, at konsulenterne ikke må indgå aftaler med ejerne om planter til de konkrete projekter, inden ejerne har fået tilsagnet på deres skovrejsningssag, men konsulenterne har en rammeaftale på planter med planteskolerne, som tager planterne op i løbet af vinterperioden – altså inden ejerne modtager tilsagn i deres sager, fordi sagsbehandlingen er forsinket.

“Reelt ved vi ikke, om vi skal bruge de planter, der er taget op, fordi vi ikke ved, om projekterne bliver til noget. Og problemet er, at når der er planteknaphed som nu, kan vi ikke bare bruge planterne et andet sted, for dem, der har manglet planter, har lagt andre planer i mellemtiden. Det er paradoksalt i en tid, hvor der er plantemangel, at vi til sommer kan stå med planter, som vi kan være nødt til at kassere, fordi de projekter, de skulle have været brugt til, er blevet udskudt eller droppet,” forklarer Peter Kjøngerskov.

“Hvis vi havde tilsagn inden udgangen af året, som det oprindeligt er meningen, kunne man tilrette sin rammeaftale på planter efter det, man vidste, man skulle bruge, men forsinkelserne gør det svært og frustrerende at arbejde med, fordi det er umuligt at planlægge,” siger han.

Flere sager i høring

Landbrugsstyrelsen har nu administreret skovordningerne i tre år, men på trods af, at styrelsen flere gange har lovet bod og bedring i forhold til de gentagne forsinkelser i sagsbehandlingen, er det stadig ikke lykkedes at få rettet op på tingene.

“Jeg kan ikke gennemskue, hvorfor det tager dem så usandsynligt langt tid at give svar på ansøgningerne. I denne omgang lagde vi ud med at modtage de første høringsbreve ret tidligt, og der var jeg egentlig ret positiv i forhold til tidligere år, men så gik det helt i stå, og vi har ikke modtaget høringer hele januar og februar. Og nu er det jo eksploderet, for nu har de lovet, at de skal være færdige,” siger Ander Brøgger Jensen.

Som årsag til forsinkelserne i år nævner Landbrugsstyrelsen selv, at flere sager er sendt i høring, fordi der mangler oplysninger i ansøgningerne, eller fordi der har været fejl i dem. Ifølge styrelsen gælder det over 70 procent af de 381 sager fra 2021-ansøgningsrunden, og for flere sagers vedkommende er der også udsendt mere end ét høringsbrev, oplyser styrelsen.

Hos Skovdyrkerne oplever de også at have fået høringsbreve på flere af deres sager, end hvad de tidligere har været vant til.

“Vi har fået høringsbreve på i hvert fald halvdelen af vores sager. Det er mere, end vi sædvanligvis modtog for tre år siden, og antallet af høringer er kun stigende. Nogle af de høringer, vi modtager, er om det, vi kalder ubetydelige ting, som egentlig ikke har betydning for tilsagnet,” fortæller Anders Brøgger Jensen og fortsætter:

“Man kan ikke søge og tilskud til skovrejsning på en anden mands jord, men jeg har fået høringer, hvor området til ansøgningen er tegnet forkert op med så lille en margin, at jeg ikke kan se eller måle det, og Landbrugsstyrelsen kan heller ikke i deres program,” fortæller han som eksempel på en ubetydelig fejl.

Peter Kjøngerskov kan genkende billedet af de ekstra mange sager i høring:

“I de år, hvor Landbrugsstyrelsen har haft ordningen, er der flere høringer, end der har været tidligere. Jeg har udarbejdet ansøgninger i 18 år, så jeg ved, hvordan det skal gøres – eller det har jeg i hvert fald hidtil vidst, men nu får jeg også en del høringsbreve. Jeg har svært ved at acceptere, jeg pludselig tilsyneladende ikke kan gøre det rigtigt,” siger Peter Kjøngerskov.

Tolkning rykker sig

Anders Brøgger Jensen og Peter Kjøngerskov fortæller begge, at de nu oplever at få høringer på sager vedrørende forhold, som de ikke har hørt om tidligere år, eller som bliver tolket anderledes af sagsbehandlerne end førhen:

“Vi oplever, at dét, der var muligt for to og tre år siden eller sågar sidste år, kan vi ikke længere, men vi har svært ved at finde ud af, hvor i bekendtgørelsen det står. Det er fx sådan noget med, at vi tidligere måtte plante frugttræer rundt omkring skoven – det har altid været legitimt førhen at plante op til 20 frugttræer på 5 ha skovrejsning. Men fordi der ikke må gives tilskud til frugt- og bærplantager, og der nu ligger en anden tolkning og forvaltning nede over bekendtgørelsen, må vi ikke det længere,” fortæller Anders Brøgger Jensen.

“For hvert år kan man finde noget, som pludselig bliver tolket lidt anderledes og skal være på en anden måde, og som vi konsulenter ikke kan regne ud. Et eksempel fra i år er nabohensyn: Man skal holde en afstand til en nabo, men efter ansøgningerne er sendt ind, er de kommet i tanke om, at der står i bekendtgørelsen, at den afstand skal holdes til enhver bygning eller have, selvom der står nabohensyn i vejledningen,” fortæller Peter Kjøngerskov og tilføjer:

“Det er sådan set OK, at man vil have det på en bestemt måde, men det giver en masse bøvl med ting, der skal laves om, når de først gør opmærksom på det, efter ansøgningerne er sendt ind, og fristen er overstået.”

Og selvfølgelig er der tilfælde, hvor høringen er berettiget, fordi skovrejsningskonsulenterne har lavet fejl i ansøgningerne, men:

“Ansvaret for, at der kommer mange høringsbreve, ligger hos Landbrugsstyrelsen, og det er et billigt forsvar, at forsinkelserne skyldes, at der er mange høringsbreve – det er selvforskyldt,” siger Peter Kjøngerskov, og Anders Brøgger Jensen er enig i, hvor ansvaret skal placeres:

“De problemer har landbrugsstyrelsen selv været med til at skabe: Jo flere ting de skriver i deres bekendtgørelse, desto flere ting kan de også blive holdt op på, så de ting, der kommer på høringer nu, er de selv skyld i.”

Snørklet sagsbehandling

Tidligere var der et godt samarbejde mellem branchen og den myndighed, der til enhver tid har administreret skovordningerne, fortæller Peter Kjøngerskov. Men det er i høj grad slut nu, efter Landbrugsstyrelsen har taget over:

“Tidligere kunne man ringe til sagsbehandlere, der havde faglig erfaring og forståelse, og afklare tvivlsspørgsmål på 5 minutter, og så kunne alle komme videre. Det er ikke en mulighed i dag. Vi har fået at vide af Landbrugsstyrelsen, at de helst ikke vil have telefonisk kontakt. De vil gøre det hele med høringsbreve på skrift, for så kan de bedre dokumentere sagens gang. Det er meget sigende for hele samarbejdet: Vi går rundt i konstant uvidenhed, ingen giver os svar på, hvor langt ansøgningerne er, og sagerne ligger bare,” fortæller han.

Anders Brøgger Jensen oplever også, at der er sket et markant skifte i den måde, skovsagerne bliver behandlet på, efter Landbrugsstyrelsen har overtaget skovordningerne:

“Der var meget mere hands-on og direkte snak mellem os og Miljøstyrelsen dengang, hvilket, jeg mener, var med til at løse nogle problemstillinger hurtigere. Vi har efterspurgt, om vi ikke kan få noget mere telefonisk kontakt, så de kan forklare, hvad de vil have os til, men vi er decideret blevet bedt om ikke at ringe til sagsbehandlerne i Landbrugsstyrelsen, fordi det forstyrrer og stresser dem. Og hvis vi endelig taler med dem, oplever vi ofte, at de har svært ved at svare på spørgsmålene. Så må de undersøge det og vende tilbage igen.”

Den oplevelse deler Peter Kjøngerskov: “De er svære at komme i kontakt med – men der er heller ikke nogen derinde, der kan give et svar. De siger, at de ikke er rådgivere, og at der eksisterer en vejledning, som man må forholde sig til, men der er altid tvivlsspørgsmål og ting, som det er rart for os at høre, om vi har forstået rigtigt. Men det er ikke muligt at ringe ind og få et svar,” siger han.