Undersøgelse: Øget adgang vil have store konsekvenser for skovrejsning og særaftaler
I forbindelsen med revision af skovloven har der været forslag om at lempe adgangsreglerne. Derfor har Dansk Skovforening gennemført en medlemsundersøgelse for at kaste lys over konsekvenser ved øget adgang til private skove – og den taler sit tydelige sprog: Hvis adgangsreglerne ændres, vil det reducere lysten til at rejse ny skov og der vil blive indgået færre særaftaler med fx spejdere om brug af skoven.

Det vil have store konsekvenser for Danmarks grønne ambitioner, hvis adgangsreglerne ændres, viser en undersøgelse fra Dansk Skovforening. Foto: Bert Wiklund/bwfoto.dk
Arbejdet med at revidere skovloven var i fuld gang, inden der blev udskrevet valg, og må forventes at fortsatte, når en ny regering er på plads.
Dansk Skovforening mener, at loven er velfungerende i sin nuværende form, men har foreslået mindre justeringer, som bl.a. giver øget mulighed for skovgræsning og lempeligere regler for opstilling af anlæg i skov.
Men i forbindelse med revision af skovloven er der også kommet forslag om at lempe adgangsreglerne.
“De indledende forhandlinger begyndte at handle om andet end dét, som er reguleret i skovloven, herunder adgangsforhold til skoven, som er reguleret i naturbeskyttelsesloven. Dansk Skovforening har meget klart tilkendegivet, at det er en forkert vej at gå at ændre på adgangsreglerne,” siger direktør i Dansk Skovforening, Anders Frandsen.
På den baggrund gennemførte Dansk Skovforening i februar 2026 en medlemsundersøgelse for at kaste lys over konsekvenserne ved øget adgang til de private skove – og den viser med al tydelighed, at øget adgang vil modvirke Danmarks grønne ambitioner om bl.a. 250.000 ha mere skov og bedre natur.
85 % af skovejerne i undersøgelsen svarer, at det vil have negative konsekvenser, hvis adgangen udvides. Heraf vurderer over 90 %, at det vil påvirke dyrelivet i skoven negativt.
For 2/3 af skovejerne vil generel øget adgang til skoven påvirke deres incitament til at rejse ny skov, og det samme gælder skovejernes lyst til at indgå særaftaler med brugergrupper om udvidet adgang til skoven – noget, som fx spejdere, kommunale og private dagtilbud og orienteringsløbere nyder godt af.
“Undersøgelsen taler sit tydelige sprog: Det er svært at finde noget mere kontraproduktivt for ønsket om at rejse yderligere skov end at ændre på de i øvrigt velfungerende adgangsregler. Samtidig risikerer det at reducere muligheden for spejdere, kommunale dagtilbud mv. for at bruge skoven på udvidede vilkår,” siger Anders Frandsen og fortsætter:
“Formålet med ændring af skovloven bør være at gøre det lettere at indfri ambitionen om 250.000 ha skov. Ændring af adgangsreglerne vil gøre det svære, og det er rigtig ærgerligt. Muligheden for at skabe et Danmark med mere skov og natur har aldrig været bedre. Men det kræver, at myndigheder og politikere har forståelse for, at det ikke kan ske gennem bureaukrati, regulering og indskrænkning af den private ejendomsret. Tværtimod kan det kun ske gennem positive incitamenter, mindre bureaukrati og mere ejerglæde,” slår han fast.
RESULTATER FRA UNDERSØGELSEN
