Vækstplanens betydning for skovene

Skovbruget er ikke direkte nævnt i Regeringens nye vækstplan. Men flere elementer, fx forbedring af forsyningskæder, bæredygtighed og forskning på bioproduktionsområdet, er vigtige for de danske skoves produktion.

Umiddelbart er skovene ikke nævnt i Regeringens vækstplan ”Danmark i arbejde – Vækstplan for vand, bio & miljøløsninger” fra 12. marts. Men flere af initiativerne er interessante for fremtidige politiske udspil som vil påvirke skovbrugets produktionsvilkår.

Forbedring af forsyningskæder

Tre initiativer træder særligt frem:

  • ”Øget tilgængelighed af bæredygtig biomasse fra landbrug, fiskeri, fødevareproduktion og affald, blandt andet ved udvikling og afprøvning af planter og produktionsmetoder”
    Selvom skovbrug ikke er nævnt, lægger den underbyggende tekst vægt på at ”der er så mange kilder til forsyning af bæredygtig biomasse som muligt”. Der lægges vægt på at planter og dyrkningssystemer bør udvikles til også at øge udbuddet af tilgængelig biomasse når der findes en ”solid bæredygtighedsdefinition”. Det vil være kunstigt og ulogisk hvis samme hensyn ikke også skal dække skovbrugets produkter.
  • ”Fremme af teknologier, der vil gøre biomassen billigere, med fokus på indsamling, transport, forbehandling og raffinering til blandt andet sukkerbase og proteiner”
    Det er tvivlsomt om Danmarks skove har potentiale til at understøtte en storskala raffinaderisektor baseret på træ. Men på forskningsområdet og pilotprojektstadiet kan Danmark sagtens være med. Landbruget er i regeringens fokus, men initiativet kan også komme til at spille en rolle for skovbrug og naturpleje.
  • ”Gennemgang af natur- miljø- og energiregulering med henblik på at reducere uhensigtsmæssige barrierer for den danske erhvervsudvikling inden for biobaserede løsninger”
    Sådan en analyse er relevant for skovbruget som også bliver en del af fremtidens bioøkonomi. For skovbruget kunne fx tilskudsordningen til tilplantning af landbrugsjord være interessant.

Bæredygtighed

Krav til bæredygtighed skal udarbejdes i EU-regi, og regeringen vil arbejde for inddragelse af ILUC-faktorer (”Indirect Land-Use Change”.

Krav om at dokumentere bæredygtighed vil spille en rolle i fremtiden, også i skovbruget. Så det er godt at politikerne er enige med skovbruget i at sådanne krav skal gælde på tværs af landegrænser. Ellers flyttes problemer bare til udlandet, og der skabes skadelig konkurrenceforvridning. Skovforeningen arbejder for at fremtidige bæredygtighedskriterier skal være baseret på produktionen af træet, uafhængigt af træets anvendelse. ILUC-effekten er mere problematisk fordi modellerne for beregningen af den, ofte overforenkler meget komplekse sammenhænge.

Regeringen støtter desuden brugen af bæredygtige materialer i produktdesign og fremme af grønne offentlige indkøb. Genanvendelse og ressourceeffektivitet er også en central del af planen.  Her står skovbrugets produkter stærkt i sammenligning med andre materialer.

Forskning

Vækstplanen beskriver flere tiltag inden for uddannelse og forskning på det grønne område. Værktøjerne vil blandt andet være at øge optaget af studerende på relevante studier, at promovere muligheder for at indgå partnerskaber mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner, støtteordninger til relevant forskning, talentudvikling og tiltrækning af internationale studerende.