Væltet træ på el-bane er ikke skovejers ansvar

Sorø Akademi er netop frifundet i en sag, hvor Banedanmark krævede erstatning, efter et træ væltede ned på en el-jernbane i akademiets skove. Dommen kan få principiel og stor betydning for lodsejere i samme situation – der findes nemlig ikke en officiel vejledning om risikotræer langs el-jernbaner i private skove.

 

Foto: Colourbox

Den 10. august 2019 flækkede et bøgetræ og væltede ned over den elektrificerede jernbane mellem Sorø og Fjenneslev på Sjælland.

Kort efter kørte et tog ind i træet, og Banedanmark krævede 145.540,59 kr. i erstatning fra skovejeren, Sorø Akademi, for skader på køreledninger og materiel.

Den 22. april faldt dommen, der frifinder Sorø Akademi for erstatningsansvaret. I dommen lægger Retten i Næstved vægt på, at skovejer har ført regelmæssigt tilsyn med risikotræer, og at akademiet ikke burde være bekendt med, at det pågældende træ var flækket, fordi skaden ikke kunne ses fra jorden.

”Det er et vigtig skridt mod en retspraksis, der mindsker risikoen for at skovejere bliver gjort ansvarlige for hændelige uheld – forudsat at der føres tilsyn,” siger politisk konsulent i Dansk Skovforening, Klara Altenborg Brockstedt.

Hun understreger, at der ikke findes nogle officielle, nationale vejledninger, som skovejere kan knytte sig til, når de skal vurdere risikotræer langs banen.

”Derfor er det positivt, at vi nu kan læne os op ad afgørelsen i denne dom”

Læg en plan

Klara Altenborg Brockstedt rådgiver blandt andet om risikotræer og har et godt råd til andre skovejere med skov omkring de jernbaner, som Banedanmark er ved at elektrificere:

”Læg en plan for, hvordan I vil holde øje med risikotræer langs banen og husk at dokumentere indsatsen. På den måde står I langt stærkere – både juridisk og økonomisk – hvis uheldet skulle være ude.”

Sorø Akademi har ført tilsyn med to til tre års mellemrum, hvilket Retten i Næstved vurderer at være i overensstemmelse med god faglig praksis for skovdrift på Sjælland.

Ifølge dr.agro. Christian Nørgaard Nielsen er frekvensen af spidstveger i bøgetræsbevoksninger meget ofte over 30 procent og ikke sjældent over 60-70 procent, fremgår det af dommen. Der kan altså potentielt stå mange spidstvegede bøgetræer langs elektrificerede jernbaner. Derfor er det også værd at bemærke, at retten ikke mener, at alle spidstveger bør fældes, bare fordi de er spidstveger.

”Det er en principiel sejr, at retten nu slår fast, at alle spidstveger ikke er risikotræer, og man derfor ikke behøver gå ud at fælde alle spidstveger langs jernbanen, så længe man fører tilsyn og fjerner tydelige risikotræer,” siger Klara Altenborg Brockstedt.

Banedanmark har mulighed for at anke dommen til landsretten frem til den 20. maj.

Urimelige krav

Frem mod 2029 elektrificerer Banedanmark en stor del af det statslige jernbanenet. Arbejdet startede efter en politisk aftale i 2012, og de første jernbaner er allerede blevet elektrificeret med køreledninger langs banelegemet.

Disse baner gennemskærer blandt andet private skove, og her kræver Banedanmark med en servitut, at skovejeren fører tilsyn med risikotræer. Men det er helt urimeligt, når skoven var der først, og elektrificeringen siden kommer til med følsomme køreledninger, som kan ødelægges af selv de yderste grene fra træer, der står op til 30-40 meter inde i den tilstødende bevoksning.

”Når man fra samfundets side ønsker at elektrificere jernbanenettet, bør de afledte omkostninger også løftes af samfundet i fællesskab. Det er hverken fair eller rimeligt, at en så arbejdstung opgave skal bæres af de enkelte skovejere,” siger direktør i Dansk Skovforening, Anders Frandsen.

Dansk Skovforening arbejder derfor fortsat for, at skovejere ikke skal stå med ansvaret for at føre tilsyn med og fælde risikotræer. Og skal der fældes skov langs banen for at gøre plads til elledninger, bør skovejere få rimelig erstatning.