Ved siden af vejen-reglen

Siden 2002 har Skovforeningen opfordret skovejerne til at acceptere uskadelig færdsel og ophold nær vej og sti. Og det gør skovejerne. Der er ikke noget problem, og derfor er vi imod at adgangsreglerne laves om.

Forbedringer for friluftslivet kræver tid og penge, ikke lovændringer

I private skove har gæsterne ret til at gå på vej og sti.

For 10 år siden var retten nær blevet udvidet til også at gælde færdsel og ophold umiddelbart ved siden af vej og sti.

Det var et af mange forslag fra regeringens udvalg om adgang til naturen. Skovforeningen deltog i udvalget og skrev også under på dette forslag – med en vigtig forudsætning: Inden udvalgets forslag eventuelt blev gennemført, skulle der gennemføres de behovs-, alternativ- og konsekvensanalyser som stod i udvalgets kommissorium, men som udvalget ikke nåede.

Analyserne kom aldrig. I stedet indgik blandt andet Skovforeningen, Friluftsrådet, Naturfredningsforeningen, landbruget og miljøministeren forlig i 2002 om IKKE at gøre ved-siden-af-vejen-reglen til lov – som belønning og motivation for skovejerne til frivilligt at imødekomme gæsternes behov for at gå ved siden af vej og sti.

Siden da har Skovforeningen opfordret skovejerne til at acceptere uskadelig færdsel og ophold i umiddelbar nærhed af vej og sti. Og vi har aldrig hørt om skovejere der ikke accepterer det.

Så der er ikke noget problem. De nuværende adgangsregler fungerer fint. Derfor er Skovforeningen imod at reglerne laves om.

Det har vi også fastholdt i regeringens skovpolitiske udvalg i 2011. Og udvalget anbefalede heller ikke lovgivning om dette ikke-eksisterende problem.

Det fik Friluftsrådet til at forlade udvalget i utide. Åbenbart fordi Friluftsrådet prioriterede sit eget behov for politiske resultater højere end friluftslivets reelle behov ude i skovene.

Skovforeningen vil gerne udvikle danskernes muligheder for friluftsliv og gode oplevelser i de private skove. Det forudsætter dog tid og penge hos mange parter, fx til:

  • Koordinering ude i skovene af friluftslivets stadigt flere, mere specialiserede, mere koncentrerede og mere belastende aktiviteter.

  • Oprydning af affald fra skovgæsterne.

  • Udvikling af de naturværdier som danskerne skal nyde i fremtiden.

  • Investeringer i faciliteter.

  • Forskning og mere viden om friluftslivets behov.

  • Formidling af mulighederne.

Hvor skal de penge komme fra? Fra danskerne naturligvis. I nogle tilfælde fra skatteyderne, i andre tilfælde fra de konkrete brugere.

Det er dét problem, økonomien, der skal løses for at skabe resultater for friluftslivet.

At lave adgangsreglerne om for at løse ikke-eksisterende problemer løser intet. Tværtimod vil det skabe unødvendig modvilje hos skovejerne der hidtil har imødekommet adgangsbehovet ved siden af veje og stier perfekt gennem frivillighed.