Velkommen til en ny regering med et stærkt regeringsgrundlag

Der er god grund til at kippe med flaget for indholdet i det nye regeringsgrundlag og dermed for den retning, regeringen vil sætte for skovbruget i Danmark – blandt andet er der udsigt til 250.000 ha mere skov, nedsættelse af generationsskiftebeskatningen og bredere faglig inddragelse i politiske indsatser for natur.

 

 

SMV-regeringen præsenterede onsdag sit grundlag for de kommende fire år. Set fra Dansk Skovforenings perspektiv er der al mulig grund til at kippe med flaget for indholdet og dermed den retning, som regeringen vil sætte for skovbruget i Danmark.

Regeringsgrundlaget lægger op til en udvidelse af Danmarks skovareal med 250.000 ha. Det er i sig selv glædeligt, at regeringen har stor forståelse for værdien af skov som instrument til at løse nogle af de væsentligste globale megaudfordringer.

Finansieringen til skovrejsningen skal komme fra bl.a. Grøn Fond og bidrag fra private aktører. Der er formentlig tale om en af de mest ambitiøse målsætninger i hele regeringsgrundlaget. Alene at skaffe planterne vil være en udfordring. Dertil kommer, at det også kræver en hel del jord, som i dag anvendes til andre formål. Og så er der jo bureaukratiet, hvor sporene fra de senere år skræmmer. Samtidig er det vigtigt at huske på, at skovrejsning er langsigtet, og det derfor er helt afgørende, at det baserer sig på frivillighed og positive incitamenter, hvis det skal blive en succes.

Regeringsgrundlaget sætter også et nyt og ambitiøst klimamål, hvor vi skal nå 110 procent reduktion i 2050. Også her har skoven en væsentlig rolle at spille. For det første opsuger skoven en masse CO2, og træet vil efterfølgende kunne bidrage til den grønne omstilling ved at substituere beton, stål, plastik og andre materialer, som er CO2-tunge at producere. Samtidig kan ansvarlig produceret biomasse – i kombination med CCS-teknologi – ligefrem sørge for, at der trækkes CO2 ud af atmosfæren. Derfor er det helt afgørende for den grønne omstilling, at biomasse fastholdes som en stabil, sikker, fornybar og vedvarende energikilde. 

Regeringen har også sat et ambitiøst fokus på natur- og biodiversitet. Her er det glædeligt, at regeringen lægger vægt på en helhedsbaseret tilgang. Danmarks areal er begrænset, og vi er nødt til at tænke i multifunktionelle løsninger, hvis alle ender skal mødes. Derfor er det også glædeligt, at regeringsgrundlaget klart tilkendegiver, at målsætninger på området skal udarbejdes under hensyntagen til den samlede arealanvendelse og sameksistens med landbrug og udbygning af vedvarende energi, og at de vurderinger, der ligger til grund herfor, skal basere sig på flere faglige kilder.

Endelig er det også glædeligt, at lovforslaget om lagerbeskatning bortfalder, og at der lægges op til en reduktion af generationsskiftebeskatningen fra 15 til 10 procent. Begge dele vil gøre en stor forskel for de lodsejere, som stod til at blive hårdt ramt.

Samlet set er der mange positive aspekter i regeringsgrundlaget, og fra Dansk Skovforenings side glæder vi os til den gode og konstruktive dialog med de nye ministre. Det gælder i særdeleshed Magnus Heunicke (S), der er blevet ny miljøminister, Jacob Jensen (V), der er ny minister for landbrug, fødevarer og fiskeri, og Lars Aagaard, der er ny klima- og energiminister.

Gode udsigter for dansk skovbrug i regeringsgrundlaget

  • Generationsskiftebeskatningen nedsættes fra 15 til 10 procent
  • Danmark skal være klimaneutral allerede i 2045 og nå 110 procent reduktion i 2050
  • Ny, ambitiøs skovplan, med 250.000 ha skovrejsning, som skal bidrage væsentligt til at nå klimaneutralitet og på sigt nettonegative emissioner.
  • Natur- og biodiversitetslov skal bidrage til EU’s biodiversitetsstrategi for 2030, og målsætningerne skal udarbejdes under hensyntagen til den samlede arealanvendelse i Danmark.
  • De politiske indsatser for natur skal hvile på et fagligt grundlag, hvor der i udgangspunktet inddrages vurderinger fra mere end én faglig kilde. Indsatserne skal prioriteres, så der skabes mest miljø- og natureffekt for de afsatte ressourcer.
  • Mere sammenhændende natur – 15 naturnationalparker bevares, men med mere lokal inddragelse (kommuner), og så er der mulighed for at etablere yderligere fem naturnationalparker og tre nye nationalparker. Dyrevelfærden evalueres.
  • Ingen egentlige grundvandsparker, men fart på beskyttelse af BNBO, boringsnære beskyttelsesområder.