Veloplagt minister vil rejse 70.000 ha skov på fem år

Minister for grøn trepart, Jeppe Bruus, luftede ved årets skovpolitiske konference plan om at komme godt fra start med skovrejsningmål. Årets store skovbegivenhed bød også på indlæg om forskellige anvendelser af skovenes biogene kulstof, der bliver afgørende brik i grøn omstilling. Og så blev paneldeltagere enige om behov for national kulstofstrategi.

Danmark skal rejse 70.000 ha skov de næste fem år.

Sådan lyder ambitionen fra minister for grøn trepart, Jeppe Bruus, der tirsdag åbnede Dansk Skovforenings skovpolitiske konference i Fællessalen på Christiansborg.

Det er lidt mere end det gennemsnitlige tempo, hvis målet om 250.000 ha skov inden 2045 skal realiseres – men ministeren betonede ved konferencen vigtigheden af at komme godt i gang med arbejdet.

”Det vil vi i Dansk Skovforening gerne kvittere for. Den grønne trepart er en gigantisk opgave, og vi er selvfølgelig klar til at bidrage konstruktivt,” siger direktør i Dansk Skovforening, Anders Frandsen.

Pisk og gulerod

Jeppe Bruus’ ønskede skovrejsningstempo er væsentligt højere, end hvad der hidtil er set i Danmarkshistorien, og det fik moderator for konferencen Niels Krause Kjær til at stille trepartsministeren et opfølgende spørgsmål:

”Er guleroden stor nok, og hvordan ser pisken ud?”

Her opfordrede ministeren til at holde tungen lige i munden og opsummerede trepartens aftaler. For udover skovrejsning er der også lagt op til at tage 140.000 ha lavbundsjorde ud af drift. Og hvis det ikke lykkes hurtigt nok, vil pisken ifølge trepartsaftalen blive svunget, svarede trepartsministeren:

”Hvis vi ikke er i mål med lavbundsjordene inden 2028, så kommer der en afgift på udledning fra disse arealer.”

Og så til guleroden – et skovrejsningstilskud på 75.500 kr. pr. ha (plus hektarstøtte) for at konvertere landbrugsjord til skov. Her svarede ministeren umiddelbart nej til, at satsen er stor nok i sig selv.

”Kan det dække alle hektarpriser? Nej, det kan det ikke,” sagde Jeppe Bruus og forklarede, hvordan beløbet i stedet bør betragtes som en støtte, der kan hjælpe projekter i gang i samarbejde med andre relevante aktører.

Som eksempel på dette pegede han på Himmelev Skov på 180 ha ved Roskilde, hvor Hovedstadens Forsyningsselskab (HOFOR) i samarbejde med Roskilde Kommune og Naturstyrelsen har rejst skoven. Her har vandforsyningsselskabet betalt 75 procent af jordkøbet, kommunen de resterende 25 procent, mens staten har stået for plantning af skoven samt også den fremtidige drift.

Skov skal være folkesag

Inden trepartsministeren ilede videre til forhandlinger med Folketinget om netop trepartsaftalen, understregede han, at der i Folketinget er bred enighed om at etablere ny skov i en fart – og at han derudover vil have hele landet med på samme vogn og gøre skovrejsning til en folkesag.

”Skove leverer træ til grøn omstilling og passer på drikkevand og vandmiljø,” sagde han bl.a. om nogle af skovenes samfundsnyttige formål.

Og så var der også plads til en lille anekdote fra skovrejsningsprojektet i Himmelev, hvor ministeren var på inspirationstur iført et par billige gummistøvler fra Føtex, som der efter eget udsagn blev gjort grin med efterfølgende. Han lovede derfor salen at være bedre forberedt, inden han igen bevæger sig ud i felten.

”Jeg håber at møde jer i nyt, smart tøj, næste gang jeg skal ud at plante træer,” sluttede han med et smil på læben.

Dansk Skovforening siger tak for en positiv og stålsat tale fra Jeppe Bruus – og for de første spadestik, han har taget som minister for grøn trepart.

”Vi er meget glade for at se en minister, der brænder for skovrejsning, og som virkelig har taget arbejdshandskerne på,” siger direktør i Dansk Skovforening, Anders Frandsen.

Er der biomasse nok?

Med Jeppe Bruus’ åbningstale var skovpolitisk konference for alvor skudt i gang.

Den havde i år fokus på biogent kulstof, som bl.a. skove kan levere. For hvordan udnytter samfundet bedst denne begrænsede ressource?

Det havde en række indlægsholdere gode bud på.

Blandt andet Emil Engelund Thybring, der er lektor i trævidenskab på Københavns Universitet. Han opfordrede til at udnytte ressourcen bedst muligt ved at optimere andelen af gavntræ og ved at forlænge levetiden af disse træmaterialer – for herefter at genbruge og genanvende dem i så høj grad som muligt. Først herefter bør træressourcen anvendes til energi, understregede han.

Netop behovet for biogent kulstof til energi fortalte Marlene Christensen mere om. Hun er business director i Crossbridge Energy, der driver et stort raffinaderi ved Fredericia (tidligere drevet af Shell), som producerer, hvad der svarer til 70 procent af Danmarks samlede brændstofbehov. Virksomheden er dog ved at omstille sin produktion til biogene brændstoffer. Det kræver grøn brint (H), som strøm fra vindmøller og solceller kan levere. Men der er også brug for grønt kulstof (C), og derfor bliver der ifølge Crossbridge Energy behov for biogent kulstof fra bl.a. skove.

Men er der overhovedet biomasse nok til at møde alle de efterspørgsler? Nej, vurderer det europæiske miljøagentur EEA, der ved konferencen gjorde status på det forventede forbrug af biomasse i Europa. Ifølge indlægsholder og LULUCF-ekspert Katarzyna Kowalczewska er der nemlig et gab mellem udbuddet af biomasse og det forventede forbrug frem mod 2050. Derfor bør fremtidig brug af biomasse rationaliseres, sagde hun:

”Der er akut behov for at overveje anvendelsen af biomasse, fordi udbuddet er begrænset af den naturlige vækst.”

Har vi brug for national kulstofstrategi?

Et af de steder, der kan komme til at mangle kulstof, er til fly- og skibstrafikken.

Det vurderer professor i bæredygtig energiplanlægning ved Aalborg Universitet (AAU) Henrik Lund, der også holdt oplæg ved skovpolitiske konference.

Han har sammen med en række kolleger skitseret, hvordan Danmark gennem energiplanlægning kan blive CO₂-neutrale i 2045. Og det mener han godt kan lade sig gøre – men særligt adgangen til nok biogent kulstof bliver en udfordring, medgiver han.

Under konferencens afsluttende paneldebat stemte han derfor også i, da debatten faldt på spørgsmålet om en national kulstofstrategi, der kan afdække, hvor meget kulstof der er til rådighed, og hvor meget der er brug for til forskellige formål.

”Vi skal kigge på tallene og se, om det kan gå op. Og det tror jeg godt, det kan. Der er udfordringer, og vi skal gøre indsats for at udvikle teknologier i tide inden 2045,” sagde Henrik Lund bl.a. under debatten.

At Danmark bør have en national kulstofstrategi er et forslag, som Crossbridge Energy bl.a. har turneret med, senest i Dansk Skovforenings magasin Skoven.

”En national kulstofstrategi er tiltalende,” undertegnede Marlene Christensen under debatten.

”Vi taler meget om det, men vi skal også bringe vores viden om behovet for biogent kulstof i spil. Det gælder både universiteter og os i industrien, der må påtage sig opgaven med at klæde politikerne på,” pointerede hun.

Faktisk var der hele panelet rundt enighed om, at en national kulstofstrategi er en god ide for at få et overblik over både ressourcer og behov. Det gjaldt også naturpolitisk rådgiver Anders Horsten fra Danmarks Naturfredningsforening samt Emil Engelund Thybring, der også tog del i konferencens afsluttende paneldebat.

Tak til Hans Christian Schmidt (V), som inviterede os til at afholde konferencen i Fællessalen på Christiansborg.