Vi er ikke imod bæredygtigt træ. Vi er imod tvang.

Debatten om certificering af træ fra danske skove fortsætter, her med en duplik fra fire debattører til Lærke Flader fra TMI.

Denne artikel har været bragt i Klimamonitor den 4. oktober 2022.

Direktør for DI’s brancheorganisation TMI, Lærke Flader, har skrevet et svar til vores indlæg, hvor vi kritiserer TMIs målsætning om, at certificering af skov skal gennemtvinges ved lov.

TMI’s direktør hævder indledningsvist, at vi kritiserer TMI for »at ville fremme dokumenteret bæredygtigt træ i en kommende skovplan«.

Det er ganske enkelt en absurd, uhørt og grov påstand. Dansk Skovforening anbefaler helt generelt sine medlemmer at blive certificeret, og har i øvrigt haft en central rolle i udviklingen af PEFC-certificeringsstandarden i Danmark. Preferred by Nature har certificeret skov og landbrug over hele kloden i mere end to årtier, IFRO arbejder forskningsbaseret med certificering, og Henrik Thorlacius-Ussing er tidligere formand for TMI og kender om nogen til træ- og møbelindustriens behov.

Når vi i fællesskab påpeger, at en velfungerende certificeringsordning bør være markedsbaseret og frivillig, så ville det da klæde TMI at lytte frem for at skyde os den slags påstande i skoen. Navnlig, når vores holdning flugter med Dansk Industris gængse holdning til certificeringsordninger. Eller er der et kursskifte på vej i industriens hovedorganisation?

TMI’s direktør hævder derudover, at vores kritik er »misforstået og forfejlet«. For god ordens skyld kan vi citere TMI’s egen skovplan, hvor der står, at »alle danske skovarealer (over 50 ha) skal være certificeret bæredygtig i 2030 ved krav i skovloven«. Der er vel ikke så meget at misforstå.

TMI anfører endvidere, at selvforsyningsgraden af dansk træ er for lav og henviser til, at der eksporteres træ til andre lande, samtidig med, at vi også importerer. Vi kan bekræfte, at det er sådan et globalt marked fungerer, og at det generelt har været Dansk Industris grundholdning, at det har tjent et lille land som Danmark godt.

Endeligt henviser TMI til svensk og tysk skovlovgivning står i kontrast til den danske skovlov på dette område. Det giver som udgangspunkt ikke mening at slå ned på ét specifikt punkt i en samlet sektorlov for lande, hvor skovdriftens volumen og struktur er markant anderledes. Men hvis man endelig vil ned ad den vej, så kan det da for god ordens skyld nævnes, at træ- og møbelindustrien i Sverige faktisk betaler en højere pris på råtræ fra mindre skovbrug, hvis de er certificeret.

TMI’s direktør slutter af med, at hun nu ønsker at arbejde for, at det skal være lettere at certificere skovdrift, at det skal ske med tilskud via grønne driftsplaner, og at det offentlige skal gå forrest, når der skal indkøbes træprodukter. Det har vi ingen indvendinger imod, så længe kompasnålen peger mod en frivillig og markedsbaseret ordning. En sådan justering af kursen hos TMI vil være til gavn for skovdriften, for træ- og møbelindustrien og for Danmark.