Vi har brug for flisen også i fremtiden

Træ til Energi, som vi er del af, har nedenstående debatindlæg i Altinget i dag. Artiklen følges op af en udsendelse af et notat med den bagved liggende analyse til politikere og andre relevante personer, der beskæftiger sig med flis.

Artikel bragt på Altinget den 4. maj 2020:

Træ til Energi: Skovdriftens restprodukter er vigtige for grøn omstilling

DEBAT: Den nuværende energipolitik hindrer brug af bæredygtig dansk skovflis, og det får negative konsekvenser for grøn omstilling. Det er paradoksalt, da der helt sikkert bliver brug for biologisk produceret kulstof i fremtiden, skriver partnerskabet Træ til Energi.

Af Michael Gehlert, skovrider, Skovdyrkerforeningen Vestjylland,
Steen Vincens Riber, Divisionsdirektør, HedeDanmark,
Jan Søndergaard, direktør, Dansk Skovforening

Den grønne omstilling fordrer, at vi substituerer fossilt kulstof med biologisk produceret kulstof til energi og materialer.

Mange af de produkter, vi i dag anvender, stammer fra fossile ressourcer. De kan i fremtiden i stedet laves af restprodukter fra skovbruget. Det gælder for eksempel flydende brændstof til fly og tung trafik, tøjproduktion, træfiberisolering samt alternativer til plastik og diverse kompositprodukter.

Disse teknologier er dog stadig i deres vorden, og derfor anvendes skovenes restprodukter i dag til kraft- og varmeproduktionen.

Kig i krystalkuglen

Partnerskabet Træ til Energi (TTE) har kigget i krystalkuglen frem mod 2050.

Figur 1: Fremtiden tegner sort for dansk bæredygtig lokal produceret træflis med en faldende afsætning, mens importeret flis næsten fortsætter det nuværende niveau frem mod 2050.

Figur 1: Fremtiden tegner sort for dansk bæredygtig lokal produceret træflis med en faldende afsætning, mens importeret flis næsten fortsætter det nuværende niveau frem mod 2050.

Forbruget af dansk skovflis vil med den nuværende politik falde markant fra 2030 og stort set bortfalde hen mod 2045, mens forbruget af importeret flis derimod vil fortsætte næsten uændret.

Det skal ses i lyset af, at skovenes årlige produktionspotentiale er på mellem 3.200.000 og 5.500.000 tons i 2050 svarende til mellem 35 og 60 PJ. Jokeren i dette interval er andelen af skovrejsning, som er med til at producere store mængder flis.

Disse tal indregner endvidere et forslag fra TTE om, at skovejerne mod kompensation henlægger mere træ til dødt ved, når der laves hugst i løvtræ over 60 år – netop i de bevoksninger, hvor det gør mest gavn for biodiversiteten.

Den danske flis udgår først af markedet, fordi det primært anvendes på de decentrale værker. Her har politikerne sat en effektiv bremse på udbygning og geninvesteringer gennem projektbekendtgørelsen, der regulerer brændselstype i varmeforsyningen.

På den lange bane vil der fortsat være store centrale flisfyrede værker, men her kommer den danske flis til kort, da de centrale værker på grund af deres beliggenhed for størstedelen kræver levering fra store skibe, idet vejtransport pt. ikke er tilladt eller stærkt begrænset. Skibstransport af dansk flis bliver et fordyrende og energikrævende mellemled, som pt. gør, at det ikke er konkurrencedygtigt.

Udnyttelsen af flis skaber merproduktion af kvalitetstræ

Hvis den danske flis bliver overflødiggjort, kan træerne så ikke bare blive stående i skoven og øge CO2 optaget og biodiversiteten?

Svaret er nej. Dansk skovflis er et restprodukt ved produktion af større dimensioner træ, der skal anvendes i fremtidens bæredygtige byggeri og til møbler, med mere. Produkter, der alle binder CO2 i mange år frem.

For at opnå en god kvalitet af dette træ, er det nødvendigt at tynde i bevoksningerne, og en del af det udtyndede træ kan pt. alene anvendes til flis.

Hvis efterspørgslen af flisen forsvinder, bliver plejeomkostningerne i skovene for store. Det kan forårsage en mindre og ringere produktion af kvalitetstræ til byggeri- og møbelindustri til fortrængning af energitunge materialer. Dels fordi udtyndingerne ikke foretages rettidigt, og dels fordi skovejerne vil plante færre planter per ha og indstille anvendelsen af hurtigtvoksende hjælpetræer.

Det giver en mindre optagelse af CO2 i skoven og dermed et mindre bidrag til klimaregnskabet allerede på kort sigt. Vælger en skovejer at udtynde og lade træet ligge i skoven, vil de små dimensioner forholdsvis hurtigt forgå og afgive den opsamlede CO2 uden at fortrænge fossilt kulstof.

Vi kan altså ende med en dårlig kvalitet på fremtidens træ fra de danske skove samt et mindre CO2-optag, end skovene har potentiale til. Det er ikke godt for klimaomstillingen og det nationale klimaregnskab.

Intelligent anvendelse af skovenes restprodukter

En fornuftig anvendelse af skovenes restprodukter er både sundt for nationaløkonomien, for antallet af arbejdspladser og for en klimabæredygtig vej frem mod et CO2-neutralt samfund.

Vi har som samfund brug for en intelligent anvendelse af træbiomassen. Mens vi venter på teknologier til at udnytte den på nye områder, giver det derfor fortsat god mening at bruge dansk bæredygtigt biomasse i de decentrale værker, således at produktionsapparatet i skovene holdes ved lige og er klar til at håndtere fremtidens vigtige efterspørgsel af biologisk kulstof.

Samtidig skal vi speede op for forskning og udvikling af nye produkter baseret på skovens restprodukt flis.

Sidst men ikke mindst skal vi udnytte skovens fantastiske evne til at opsamle CO2 fra atmosfæren ved at sikre fortsat brug af hurtigtvoksende hjælpetræer – det forudsætter, at der er et marked og afsætningsmuligheder i fremtiden.

Vi må desværre konstatere, at den politik, der i øjeblikket føres, driver udviklingen den modsatte vej, til ugunst for klimaet – det er paradoksalt, men heldigvis en systemfejl, som politikerne ret let kan lave om på.

Det er muligt at læse mere om den bagved liggende analyse og overvejelser fra Træ til Energi.