Skov bidrager til rent drikkevand
Verdensmål 6 handler om at sikre at alle har adgang til rent vand og sanitet og at det forvaltes bæredygtigt. Danmarks reneste grundvand ligger under skovene. Forklaringen er, at skovbruget bruger ganske små mængder sprøjtemiddel og gødning i forhold til landbruget. Der er højest tale om brug af kemi i ganske få år af bevoksningens samlede levetid på 50 – 150 år.
Rent drikkevand er en vigtig ressource. I Danmark er der tradition for at indvinde drikkevand direkte fra grundvandet uden rensning. Den praksis kræver grundvand af god kvalitet, det vil sige uden nitrat og pesticidrester.
Tilplantningen med ny skov, især løvskov, og udviklingen mod helt pesticidfri skovdrift mange steder er med til at sikre Danmarks ressourcer af rent grundvand i fremtiden.
Delmål for drikkevand hvor skov bidrager
Der er 7 delmål og 11 indikatorer der underbygger verdensmål 6. Herunder de tre mest relevante delmål, hvor skoven kan byde ind.
Delmål 6.1.
Inden 2030 skal der opnås universel og lige adgang til sikkert drikkevand til en overkommelig pris for alle.
Delmål 6.3.
Inden 2030 skal vandkvaliteten forbedres ved at reducerer forurenning, afskaffe affaldsdumping og minimere udslip af farlige kemikalier og materialer, og halvere andelen af ubehandlet spildevand og væsentligt øge genanvendelse og sikker genbrug globalt.
Delmål 6.6.
Inden 2020 skal vandrelaterede økosystemer, herunder bjerge, skove, vådområder, floder, grundvandsbassiner og søer beskyttes og gendannes.
Herunder kan du gå mere i dybden med, hvordan skoven bidrager til rent vand og sanitet.
Skov bidrager med mindre nitratudvaskning til grundvandet og vandmiljøet
Nitratudvaskningen under skov er i gennemsnit meget mindre end fra landbrug på grund af det lave forbrug af gødning.
Eksisterende skov har i gennemsnit mindre udvaskning af nitrat end landbrugsjord.
Kilde; Per Gundersen, Københavns Universitet
Faktorer der påvirker størrelsen af nitratudvaskningen under skov er:
- luftforurening (husdyrbrug),
- jordbundstype (Jordens retentionsevne)
- træartsvalg (nål/løv) og
- dyrkningsmetoder (tilvækst/biomasseudnyttelse/ renafdrift/plukhugst)
Høje koncentrationer af nitrat kan forekomme lokalt i områder med høj ammoniakfordampning fra husdyrbrug. Luftforurening med kvælstof (N) kan øge udvaskningen især på de lidt bedre jorde og på gammel landbrugsjord. Nåletræer er særligt gode til at fange ammoniakken, der afsættes på træernes nåle. Det er i skovbrynet; overgangen fra mark til skov, at afsætningen er størst og dermed også her, at nitratudvaskningen er højest.
Nåletræer filtrerer luften og opsamler nitrat. Effekten er størst i skovranden. I løvtræ er afsætningen mindre og variationen fra kant til indre bevoksning ikke
Kilde; Per Gundersen, Københavns Universitet
Ny skov bidrager med mindre nitratudvaskning over tid
Udvaskningen kan være betydelig i en periode efter renafdrift og stormfald af skov eller i nye skovkulturer på tidligere landbrugsjord, men når træer og bundvegetation er veletableret efter 3-5 år falder udvaskningen til tæt på nul.
Nitratudvaskningen falder i årene efter skovrejsning på landbrugsjord.
Kilde; Per Gundersen, Københavns Universitet
Dyrkningsvalg i skoven bidrager til vandkvaliteten
Nitratudvaskning fra eksisterende landbrugsjord er normalt høj i de første år efter skovrejsning, da jorden er mættet med nitrat fra landbrugsdriften. Udvaskningen kan minimeres ved at anvende hurtigt startende kulturer med højt antal planter per ha. Kulturerne optager dermed større mængder af nitrat hurtigere, fordi skoven vokser mere og hurtigere end ved den gængse plantepraksis.
Et højt plantetal betyder samtidig, at bevoksningen skal tyndes tidligere for at give træerne plads til at vokse optimalt. Når man fjerner tyndingstræet fra skoven, fjerner man samtidig kvælstof fra arealet. Tyndingstræet anvendes normalt til energiproduktion, og er med til at fortrænge fossile brændsler fra energiforsyningen.
Eksisterende skove kan også nedbringe kvælstofudvaskningen gennem valg af dyrkningspraksis.
- Hedeskovene står på mager jord, som holder godt på kvælstoffet (stor N retention), og skovdriften har derfor mindre betydning for udvaskningen end på de mere fede jorde.
- Urørt skov, der står på næringsrig jord, holder ikke lige så godt på kvælstoffet (lav N-retention) hvilket giver en høj nitratudvaskning. Græsning, stævning og løvfoder ville kunne fjerne kvælstoffet (N) og mindske udvaskningen.
- I de dyrkede skove på mere næringsrig jord er hugsten med til at fjerne kvælstof (N), idet træet anvendes uden for skoven. Reduceres skovbrynets længde i forhold til skovens areal, er det muligt at mindske kvælstofdepositionen og dermed udvaskningen.
Valg af skovdrift kan bidrage til øget grundvandsdannelse
Generelt er nedsivningen til grundvandet mindre fra nåleskove end fra lysåben natur – og landbrugsarealer. Det skyldes at træernes stedsegrønne kroner har stor transpiration og fanger og fordamper en del af nedbøren hele året rundt inden den rammer jorden. For løvskovene er forskellen med landbrugsjord dog ikke så stor, da langt det meste grundvand i Danmark dannes om vinteren hvor løvtræerne står bladløse og lader regnen ramme jorden. Sammenligner man grundvandsdannelse under løvskov og med grundvandsdannelse under drænet landbrugsjord, kan nedsivningen endda være større i skoven, da dræn mindsker regnvandets nedsivningen med op til 45%.
Øges andelen af løvtræer i skovene vil der derfor sive en større mængde vand ned i undergrunden.
Anlægges der en kraftig hugst, kan det reducere fordampningen og skabe en lysåben skov med græsser og urter i bunden. Urter og græs øger vandnedsivningen til grundvandet.
