Skov bidrager til livet på land
Verdensmål 15 skal beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, fremme bæredygtigt skovbrug, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet. De dansk skove bidrager positivt til livet på landet og har altid gjort det.
Skovtilplantning har historisk i Danmark genoprettet jordkvalitet på udpinte landbrugsjorde og bekæmpet sandflugt flere steder i landet. Skovbrug sikrer fornybare råvarer til den grønne omstilling og giver jobs og værdiskabelse udenfor byerne. Tendensen i dansk skovbrug går imod at give naturen mere plads og skabe flere levesteder for skovarterne.
Skovtilplantning har øget det danske skovareal fra ca. 3% for godt 200 år siden til i dag at dække 14, 7% af landarealet. Den politiske målsætning er, at skovarealet skal vokse til 25%. Målet om fordobling af Danmarks skovareal blev formuleret tilbage i 1989. Dengang med afsæt i overproduktion i landbruget og knaphed på træ. Verden har forandret sig siden, men målet om 25% skov holder stadig. Det er fordi skov kan levere så mange essentielle goder til både mennesker, klima og natur.
Delmål for livet på land hvor skov bidrager
Der er 12 delmål og 14 indikatorer, der underbygger verdensmål 15. Herunder de fem mest relevante delmål, hvor skoven kan byde ind:
Delmål 15.1.
Inden 2020 skal der sikres bevarelse, genoprettelse og bæredygtig brug af økosystemer på land og i ferskvand og deres tjenesteydelser, specielt skove, vådområder, bjerge og tørområder i henhold til forpligtigelser under internationale aftaler.
Delmål 15.2.
Inden 2020 skal bæredygtig forvaltning af alle typer af skove fremmes, skovrydning skal stoppes, forringede skove skal genskabes og skovrejsning og skovtilplantning skal væsentligt øges set.
Delmål 15.3.
Inden 2030 skal ørkendannelse bekæmpes, forringet land og jord genoprettes, herunder land påvirket af ørkendannelse, tørke og oversvømmelse, og det skal forsøges at opnå en jordforringelsesneutral verden.
Delmål 15.5.
Der skal tages omgående og væsentlig handling for at begrænse forringelse af naturlige levesteder, stoppe tab af biodiversitet og, inden 2020, beskytte og forhindre udryddelse af truede arter.
Delmål 15.8.
Inden 2020 skal der introduceres foranstaltninger for at forhindre indførelsen og væsentligt begrænses indvirkningen af invasive arter på land- og i vandøkosystemer, og der skal kontrolles eller udryddes de prioriterede arter.
Herunder kan du gå mere i dybden med, hvordan skoven bidrager til livet på land.
Bæredygtighed bidrager til balance
Bæredygtig udvikling omfatter en miljømæssig, økonomisk og social dimension. De tre ben er hinandens forudsætninger, hvilket kan illustreres ved en trebenet taburet. Lægger man i skovdriften hovedfokus på et af taburettens tre ben på bekostning af de andre, så vælter bæredygtigheden – og dermed, på kortere eller længere sigt, også skovdriften.
Forståelsen af bæredygtig skovdrift er under stadig udvikling. Ny viden føjer ekstra dimensioner til i forhold til hvad der skal indgå i bæredygtighedsligningen.
Bæredygtig skovdrift handler altså om at holde balancen på taburetten, og om at holde sig for øje, at effekterne af ændringer i skovdriften ofte er forskudt i tid.
Bæredygtighedskriterier for skov bidrager til at skabe balance
På europæisk niveau er der opnået enighed om seks overordnede kriterier for bæredygtig skovforvaltning:
- Vedligeholdelse og forøgelse af skovressourcen og dens bidrag til kulstofcyklussen
- Vedligeholdelse af skovøkosystemets sundhed og vitalitet
- Vedligeholdelse og understøttelse af skovens produktive funktioner for træ og andre produkter
- Bevarelse, beskyttelse og passende forøgelse af biologisk diversitet i skovøkosystemet
- Understøttelse og passende forøgelse af skovenes beskyttende funktioner i skovdriften primært med fokus på jord og vand
- Understøttelse af andre socioøkonomiske funktioner – her tænkes på skovbrugets samfundsøkonomiske funktioner og betingelser
Fredskovspligten bidrager til varigt skovdække
69% af Danmarks skove er fredskov. Fredskov betyder, at træressourcen godt må udnyttes, men at skoven ikke må fjernes. Fredskovsdeklarationen sikrer varigt skov på arealet. Det er skovloven, der regulerer fredskovende sikrer fredsskovarealet.
Bevaringsplaner bidrager til beskyttelse af 20.000 ha skovnaturtyper
12 % af det danske skovareal er udlagt til Natura 2000. Natura 2000 er et netværk af beskyttede naturområder i hele EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. I Danmark har myndighederne kortlagt ca. 20.000 ha med skovnaturtyper, og udarbejdet Natura 2000-planer for. Planerne opfyldes dels gennem frivillige aftaler med private skovejere om særlige driftsmetoder, som understøtter naturtypen, dels gennem en varig beskyttelse i form af udlæg af urørt skov og træer reserveret til død og naturligt henfald.
Certificering bidrager til tryghed for forbrugerne
Næsten halvdelen af de danske skove er certificerede. Det betyder blandt andet, at skovdriften har faste mål for tiltag, der fremmer biodiversiteten, og at skovdriften er uafhængigt kontrolleret.
Certificering er ikke gratis og giver ekstra administrativt arbejde. Nogle skovejere fravælger certificeringsprocessen af den årsag, selv om de i forvejen driver skoven bæredygtigt. Dansk Skovforening anbefaler certificering og forudser, at efterspørgslen efter certificeret træ vil vokse, da kunderne i stigende grad efterspørger dokumentation for bæredygtighed på de produkter, de køber.
Dødt ved bidrager til skovens fødekæde
Dødt ved er næringsgrundlag for skovens nedbryderorganismer, der omfatter smådyr, svampe og bakterier. Tilsammen udgør de et vigtigt led i skovens fødekæde. Traditionelt har skovdyrkning ikke haft fokus på at værne om dødt ved eller at lade store enkelttræer stå til død og henfald. I mange private skove er der alligevel gennem tiden efterladt gamle træer og dødt ved, fordi man har værnet om mangfoldigheden. Øget bevidsthed om det døde veds værdi for biodiversiteten, hos både skovejere og myndigheder, har afsmittende effekt på forholdende i skoven. Tallene viser, at andelen af dødt ved stiger jævnt.
Mængden af dødt ved i de danske skove. Den mørkerøde kurve viser udviklingen i dødt ved per ha. De enkelte datapunkter er beregnet som glidende gennemsnit baseret på fem års målinger.
Kilde: Skovstatistik 2019.
Hjemmehørende træarter bidrager til mangfoldige habitater
Skovens hjemmehørende træer og buske repræsenterer den oprindelige natur, som mange oprindeligt forekommende organismer er tilknyttet.
I Danmark omfatter de hjemmehørende træarter næsten alle løvtræarterne og enkelte nåletræsarter (skovfyr, taks og ene). De ikke-hjemmehørende arter er næsten alle nåletræer. Af det træbevoksede skovareal er 53 pct. dækket med hjemmehørende træarter.
Siden begyndelsen af målingerne med Danmarks Skovstatistik i 2002 har arealet med særligt den indførte rødgran været faldende, mens det har været stigende for særligt eg, birk og andet løv.
Skovarealet 1881-2019. Kategorien ”Andet” omfatter midlertidigt ubevoksede arealer og hjælpearealer i skov. Skraverede arealer viser forskellen mellem opgørelserne ud fra de tidligere skovtællinger og en senere kortlægning af skov i forbindelse med det nationale kulstofregnskab.
Kilde: Skovstatistik 2019.
På sigt bliver der behov for at vurdere hvilke træarter, der trives bedst i et fremtidigt Danmark med øget risiko for ekstremt vejr og med mere vinternedbør og sommertørke. Der er brug for træarter med stort tilpasningspotentiale og for diversitet i bevoksningerne med forskellige træarter. Med ændret klima vil der indvandre nye dyre- og plantearter, som er tilpasset andre træer end de klassisk hjemmehørende træarter.
Bevoksningsstrukturen bidrager til biodiversieten
Ensaldrende og ensartede bevoksninger har ofte et mere begrænset udbud af levesteder for dyr og planter end bevoksninger, der varierer med hensyn til træart og -alder.
En stor del af de danske skove består stadig af ensaldrende bevoksninger, som det fremgår af nedenstående diagram. Det er en længere proces at konvertere til bevoksninger med forskellig alder.
Omstilling til bevoksninger med flere arter og aldre har betydning for træproduktionens kvalitet og mængde. Det er altså ikke gratis hverken for den enkelte skovejer eller for samfundet at stræbe efter et skovbillede, der ligner naturskoven.
Fordeling af skovarealet til forskellige driftsformer. Midlertidigt ubevoksede arealer indgår i denne opgørelse som en del af ensaldrende plantninger. Kilde Skovstatistik 2019
