Artikler om:

Skovdyrkning

2. del: Arboretet Eldrupgård – sådan blev det til

162 forskellige arter er i dag at finde i det nyoprettede arboret på Skovskolens jyske afdeling, Eldrupgård – det er alle arterne på elevernes pensumliste og mere til. Men hvordan er planterne blev udvalgt, ordnet og sat i jorden? Og hvor stor har planteafgangen været? Det kan du få svar på her, hvor ophavsmanden til idéen og projektleder på etableringen fortæller om sidste del af rejsen fra 2,5 ha bøge- og egeskov til arboret.

1. del: Arboretet Eldrupgård – sådan blev det til

162 forskellige arter er i dag at finde i det nyoprettede arboret på Skovskolens jyske afdeling, Eldrupgård – det er alle arterne på elevernes pensumliste og mere til. Men hvor starter man, når man skal oprette et arboret? Og hvad er vigtig at huske? Her kan du læse ophavsmanden til idéen og projektleder på etableringen berette om første del af rejsen fra 2,5 ha bøge- og egeskov til arboret.
, ,

FSC udbygger certificering med økosystemtjenester

Som noget nyt kan skovejere nu få certificeret skovens økosystemtjenester under FSC. Det gælder biodiversitet, kulstofoptag, vand, jord og rekreativ værdi, som dermed nu kan bruges i virksomheders afrapportering som dokumentation for bæredygtig skovdrift.

Frø og fremavl gennem trekvart århundrede

Inden 2022 går på hæId skal vi nå at fejre et vigtigt jubilæum for det danske skovbrug: Planteavlsstationen har nu arbejdet i 75 år for frøforsyning og fremavl til hele det danske skovbrug. Det markerer vi i Skoven med et indlæg fra Naturstyrelsen, der fortæller om Planteavlsstationens arbejde gennem årene.

Skakbrætkulturer – en god idé?

Bjergsted har i mange år skabt løvtræsbevoksninger ved at plante blandinger af rødgran og løvtræ. Og de kan lykkes, og der er da også nogle klare fordele ved metoden – men der er også en række ulemper, som kræver aktiv skovdyrkning og rettidig omhu. Få indblik i alle fordele og ulemper i indlægget her.
,

Kæmpe potentiale for skove i Grønland

Det grønlandske landskab er mest arktisk tundra, karakteristisk blottet for træer over knæhøjde. Men der er faktisk potentiale til, at der kan opstå skove i Sydgrønland, viser forskning. Herunder er der udsigt til, at Grønland måske kan begynde at producere sine egne juletræer.
,

Hugsten 2021 sætter rekord

Danmarks Statistik har netop udgivet de nye tal for hugsten i 2021, og de viser en markant stigning, der samtidig placerer 2021-hugsten helt i top på listen over de år, hvor der er blev høstet mest træ i de danske skove. Bag rekorden gemmer sig en stigning i både gavntræ og træ til energi.

Ny PEFC-standard trådt i kraft

Fra 1. oktober gælder en ny standard for danske PEFC-certificerede skove. I standarden er der bl.a. fokus på miljø, biodiversitet og klima i forsøget på at gøre standarden så relevant som muligt i forhold til de store dagsordener, der tegner sig for de danske skove i dag.

Gamle tal spænder ben for skovens rolle i den grønne omstilling

De mest brugte modeller for trætilvækst har over 90 år på bagen. Siden dengang er der sket et skifte i skovdriften fra primært ensaldrende monokulturer til mere varierede skove med naturnær skovdrift, og modellerne kan ikke vise, hvilken effekt det har på trætilvæksten. Derfor er der behov for at opdatere modellerne, hvis det naturnære skovbrug skal udnyttes bedst muligt til at understøtte den grønne omstilling, mener forskere.
,

Sitkagran skifter status til invasiv art 

Forskere på Aarhus Universitet er netop ved at lægge sidste hånd på en ny vurdering af invasive arter i Danmark, og det betyder blandt andet, at sitkagran skifter status til at blive betragtet som invasiv. I første omgang har det ikke betydning for forvaltningen af arten, mener forsker, men det kan på langt sigt måske være første skridt mod en fremtidig regulering af arten.