Det seneste år har vist os vigtigheden af at have en diversificeret energiforsyning. Energiproduktionen fra vindmøller og vandkraftværker har været begrænset af mangel på blæst og regn, og Ukraine-krigen har tydeliggjort bagsiden af at være afhængig af energileverancer fra udemokratiske lande.
Afbrænding af træbiomasse rummer – ligesom alle andre energikilder – mange dilemmaer, og det er ikke en perfekt løsning. Men vi har brug for alternativer til olie og naturgas, når vejret ikke muliggør en tilstrækkelig produktion af sol-, vand- og vindenergi. I stedet for at debattere, hvorvidt træbiomasse skal fylde i vores energiforsyning, bør vi derfor rette vores fokus mod, hvordan træbiomasse skal fylde i vores energiforsyning.
Skab gode rammevilkår
Flis er først og fremmest et uundgåeligt restprodukt fra produktionen af dét kvalitetstræ, der er brug for til den grønne omstilling af byggesektoren. Så længe vi ønsker en øget andel af træ i byggeriet, må vi også acceptere en betydelig produktion af flis fra tyndinger og savværker.
Det skal imidlertid sikres, at træbiomassen i vores energiforsyning er produceret bæredygtigt – det vil sige under hensyntagen til skovenes biodiversitet, genvækstevne og mulighed for at opfylde nutidens og fremtidens økologiske, økonomiske og sociale funktioner.
Det hjælpes blandt andet på vej ved at skabe gode rammevilkår for bæredygtighedscertificering af danske skove. Skovrådet gav i november 2021 en række anbefalinger til, hvordan man kan fremme en bæredygtig dansk træproduktion som bidrag til den grønne omstilling. Vi vil i Ungeklimarådet særligt fremhæve behovet for en genindførelse af tilskuddet til grønne driftsplaner, som kan sænke de omkostningsmæssige barrierer, der er forbundet med de skovcertificeringer, Skovrådet foreslår.
Teknologiudvikling er vigtigt
Vi er desværre nået til et punkt, hvor negative CO2-emissioner er nødvendige. Det skyldes, at menneskeheden har udledt så meget CO2 – og ser ud til også at gøre det i den nærmeste årrække – at selv FN’s klimapanel, IPCC, fremhæver bioenergi med CO2 -fangst som en mulig klimaløsning. Bæredygtig træbiomasse har dermed potentialet til at spille en nøglerolle i at skabe negative CO2-udledninger. Det kræver dog udvikling af ny teknologi og investeringer.
Den CO2, der udledes ved afbrænding af biomasse, kan opfanges igen ved CO2-fangst. Det kan lyde for godt til at være sandt, men det er faktisk muligt, og allerede i dag har der været forsøg med CO2-fangst på affaldsforbrændingen Amager Bakke i København.
Teknologien er dog ikke moden endnu, og derfor er det vigtigt, at vi sørger for at accelerere investeringerne og sikre bedre rammevilkår for industrien. Det kan fx gøres ved at tilbyde betalinger for negative emissioner svarende til beløbet for CO2-skatten, som forhåbentlig bliver 1125 kr. pr. ton CO2 frem mod 2030.
Det kræver tid at udvikle og modne CO2-fangst på kraftvarmeværker med biomasse. Eksempelvis bliver CO2-fangsten på Amagerbakke frigivet igen. Det er en forudsætning for teknologiudviklingen, at vil acceptere, at træbiomasse bliver brugt – også på længere sigt – for at kraftvarmeværker med træbiomasse har de stabile forsyningsvilkår, der betyder, at de tør at investere i CO2-fangst.
Stabile vilkår for forsyning af bæredygtig træbiomasse vil desuden fremme lysten til at investere i alternative og mere langlivede anvendelser af træbiomasse såsom træfiberisolering, tekstiler og trækompositmaterialer, som også kan blive vigtige ressourcer for den grønne omstilling.
Kamp om pladsen
Der er kamp om pladsen, når energi- og fødevareforsyningen skal sikres samtidig med, at naturen skal have gode vilkår. Biodiversitetskrisen er alvorlig, og løsningerne bør være diverse, reflekterede og innovative på samme måde, som løsningerne på klimakrisen bør være det.
Brug af træbiomasse fra produktionsskov gavner ikke i sig selv biodiversiteten. Men spørgsmålet er, hvorvidt det overhovedet skal være målet. Måske er det på tide, at vi for alvor gør op med den gængse folkeopfattelse af, at al skov er natur. Skove er multifunktionelle økosystemer, som kan levere mange forskellige ydelser. Men nogle skove egner sig bedst til tømmerproduktion, mens andre skove egner sig bedst som habitat for vilde dyr og planter. Dén erkendelse har manglet i naturpolitikken i de seneste år, og for både den grønne omstillings og samfundsøkonomiens skyld ønsker vi os, at den igen vinder indpas blandt de politiske beslutningstagere.
Vi har ikke uendelige arealer i Danmark eller i verden, og brugen af vores arealer skal gennemtænkes. Lad os begynde med at udarbejde en plan for, hvordan træbiomasse skal fylde i vores energiforsyning i fremtiden.