I et indlæg i magasinet Skoven fra 15. september beskriver Dansk Skovforening en stigende bekymring for risikotræer blandt danske skovejere. Mange er nervøse, fordi klimaforandringerne og det vådere vejr og hyppigere storme kan gøre, at flere træer vil være i fare for at vælte. Og hvis det står nær en jernbane eller anden infrastruktur, kan træet forårsage skader, som skovejeren kan blive stillet til ansvar for.
I Banedanmark deler vi bekymringen for, at flere træer vælter ned på banen i takt med, at klimaet ændrer sig. Derfor har Banedanmark øget indsatsen mod risikotræer. Tidligere foregik vores tilsyn med træer langs banen fra lokoførerens forrude. I dag bliver alle banens godt 3000 kilometer gået til fods af en medarbejder fra Banedanmark i løbet af en fem-årig periode. Det tager cirka én time at tilse én kilometer med træer. Det er ressourcekrævende, men nødvendigt. Derfor har Banedanmark i 2025 ansat flere til netop den tilsynsopgave.
For der vælter mange træer ned på jernbanen.
I 2023 og 2024 væltede der over 500 træer ned på jernbanen.
De væltede træer har rod både på Banedanmarks egne arealer, i parcelhushaver og på private skovejeres grund. Derfor er det vigtigt, at alle bidrager til at spotte så mange risikotræer som muligt.
Hver gang et træ vælter ned på banen er det potentielt farligt og desuden til stor gene for togpassagerer, da togene holder stille, mens vi flytter grene og fikser skinner. Det er komplekst at opgøre, hvor meget et væltet træ koster. Der er både fysiske skader på tog, køreledninger eller skinner samt samfundsmæssige omkostninger forbundet med, at togene ikke kan køre eller kører med forsinkelser. Men der er ingen tvivl om, at det er dyrt og tidskrævende.
Vanskeligt at udvikle en standardiseret vejledning
Dansk Skovforening efterlyser tydeligere retningslinjer fra Banedanmark for, hvornår et træ er et risikotræ, og hvordan skovejere skal forholde sig i forhold til tilsyn, beskæring og dokumentation for tilsyn, hvis der løber en jernbane gennem deres areal.
Et risikotræ er i Banedanmarks terminologi “et træ, der viser tegn på forudsigelig risiko for at vælte eller knække ned over noget eller nogen” – og derved kunne påvirke jernbanesikkerhed, togdrift og punktlighed. Risikotræer er alle træer, der har en kombination af højde og afstand til banen, der gør, at de kan ramme banen eller kørestrømsanlæg, hvis de vælter, eller store grene knækker af. Det er samtidig et kriterium, at træet skal være i konkret risiko for at kunne vælte enten på grund af råd, svamp, stormskader, misvækst eller våd jordbund.
Definitionen kommer fra bogen Risikotræer, som er udgivet af Københavns Universitet. Definitionen samt konkrete kendetegn på et risikotræ er desuden tilgængelige på Banedanmarks hjemmeside.
Da træer vokser under meget varierende forhold, er det vanskeligt at udvikle en mere præcis standard end den, der allerede er tilgængelig, og som der efter Banedanmarks opfattelse i øvrigt er stor branchekonsensus om:
Et risikotræ er et træ, der øjensynligt risikerer at vælte og gøre skade.
Betyder det så, at alle træer, der vælter, er risikotræer og dermed fører til erstatningsansvar for grundejeren? Nej, slet ikke.
Træer kan vælte. Sunde træer kan vælte, uden at nogen kunne have forudset det. Men syge, ustabile eller rådne træer vil i højere grad være tilbøjelige til at vælte. Derfor er det de syge træer, vi har fokus på. Det er dem, vi har en chance for at spotte, før skaden sker. Og det er de syge træer, vi opfordrer private borgere og skovejere til at være særligt opmærksomme på.
Banedanmark opfordrer naboer til at holde øje med deres træer
I uge 41 sætter Banedanmark fokus på netop risikotræer og private grundejeres ansvar for at tjekke, spotte og beskære risikotræer. Cirka 4000 borgere med bopæl nær banen på strækningen mellem Herning og Skanderborg modtager et brev med gode råd til, hvordan man spotter et risikotræ. Formålet er at blive klogere på, hvordan vi når bedst ud til banens naboer med information om, hvordan de skal forholde sig til potentielle risikotræer. På vores hjemmeside og andre kanaler vil der ligeledes blive delt gode råd og opfordringer til at tjekke, om man har risikotræer på sin grund.
Banedanmark kan ikke gøre det alene, for vi kan ikke påtage os ansvaret for at føre tilsyn med træerne i haverne hos de cirka 40.000 naboer, der bor i en afstand af 30 meter jernbanen. Det vil ganske enkelt være for ressourcekrævende. Desuden er der noget grundlæggende principielt i, at man har ansvar for det, man ejer.
Som det også bliver beskrevet i Dansk Skovforenings indlæg, er der en nylig, konkret sag, der illustrerer, hvordan ansvaret for væltede risikotræer kan tolkes. Sorø Akademi blev i 2025 frifundet i Retten i Næstved for erstatningsansvar for en V-tvege, der knækkede og væltede ned på jernbanen.
Sorø Akademi blev frifundet, fordi de ikke kunne have forudset, at træet var i fare for at vælte, fordi tvegen ikke kunne ses fra jorden ved almindeligt tilsyn.
Dommen i Sorø Akademi-sagen har givet konkret retspraksis til at vurdere, hvem der har ansvaret for et væltet træ: Hvis man kan – eller burde kunne – se med det blotte øje, at træet har det dårligt, har man et ansvar.
Dommen bekræfter, at hvis man fører tilstrækkeligt tilsyn, og træet alligevel vælter, er ejeren ikke ansvarlig. Det er en rigtig god rettesnor for skovejere og andre, der er ansvarlig for træer ned til banen.
Det er i alles interesse, at så få træer som muligt vælter og gør skade på vores infrastruktur. Banedanmark er positivt indstillede overfor dialog med Dansk Skovforening, der kan gøre det endnu tydeligere, hvordan man som skovejer bør forholde sig til potentielle risikotræer.
