FSC og PEFC. Det er to centrale forkortelser, når vi taler om certificering af bæredygtig skovdrift.
Og det gør vi oftere nu end tidligere. Både FSC- og PEFC-certificering af skov har eksisteret siden 1990’erne – hhv. 1993 og 1999 – men når de er særligt aktuelle for skovbranchen at forholde sig til i dag, hænger det blandt andet sammen med den politiske beslutning om udlægning af 75.000 ha urørt skov og oprettelse af 15 naturnationalparker på statens arealer.
Hidtil har staten nemlig været storleverandør af certificeret træ, men det stopper nu, hvor driften på de berørte arealer udfases.
Dermed vil der efter alt at dømme opstå et hul i markedet for danskproduceret, certificeret træ, som de private danske skove kan udfylde. Men det kræver naturligvis, at de private skove er certificeret, og selvom det er gået fremad for certificeringsordningerne, er det langt fra alle private danske skove, der i dag er certificeret.
Dansk Skovforening undersøger certificering /1
I december 2022 gennemførte Dansk Skovforening en spørgeskemaundersøgelse blandt foreningens skovejende medlemmer om certificering. Formålet var at gøre status over bæredygtighedscertificering blandt medlemmerne og få deres tilkendegivelser af, hvordan de oplever fordele og udfordringer ved at certificere skov. 281 medlemmer har medvirket i undersøgelsen svarende til ca. 40 procent.
I Danmark er ca. 228.000 ha skov FSC-certificeret – langt størstedelen statsskov – mens ca. 335.000 ha er PEFC-certificeret, heraf er 135.000 ha private arealer.
Skovejere mangler viden
En af de barrierer, der står i vejen for, at mere privat skov bliver certificeret, kan være, at skovejerne ikke ved nok om, hvad certificering indebærer, fortæller Søren Dürr Grue, som er direktør i FSC Danmark.
“En af de barrierer, vi er meget bevidste om, er, at vi skylder skovbruget at fortælle mere om, hvad vi kan og gør. Det kræver viden om, hvad certificering går ud på, hvis man konkret skal vurdere, om man er i stand til at gøre det på den enkelte ejendom,” siger han.
Og den manglende viden kan føre til, at nogle skovejere forestiller sig betydelige begrænsninger for skovdriften i forbindelse med certificering eller frygter at miste indflydelse på den måde, de forvalter deres skov på, som måske ikke har hold i virkeligheden.
“Den nye FSC-standard i Danmark er markant anderledes end den første, og der er fx en høj grad af metodefrihed, så den kan passe til den måde, skoven er drevet på, og som er bedst for ens forvaltning på kort og langt sigt,” siger han og tilføjer:
“I nogle tilfælde kan det selvfølgelig være svært at få til at fungere, men de fleste gange er der en løsning, som er tilfredsstillende,” siger Søren Dürr Grue.
Kan ikke betale sig
Derudover er der en anden meget væsentlig barriere: økonomi. Det er nemlig ikke gratis at få sin skov certificeret, og for de mindre skovejendomme kan det være en stor udgift.
“Der er selvfølgelig en økonomisk barriere, og det gælder især for de mindre skovejere, hvor merprisen for det certificerede træ ikke helt kan betale den udgift, der er ved at lade sig certificere,” siger Peter Bæk, som er generalsekretær i PEFC Danmark.
Dansk Skovforening undersøger certificering /2
31 % af skovejerne i undersøgelsen er certificeret
61 % af de private skove i undersøgelsen over 500 ha er certificeret som bæredygtige
89% af de certificerede skovejere i undersøgelsen bruger PEFC-standarden
Over halvdelen – 55 % – af skovejere i undersøgelsen, der ikke er bæredygtighedscertificeret, overvejer at blive certificeret
Og det er en problemstilling, der taler ind i selve grundlaget for PEFC-certificering, som handler om at gøre det mere tilgængeligt for netop mindre skovejere at blive certificeret, fortæller han. PEFC blev nemlig dannet på opfordring af små skovejere – især i Europa og Norden, som er kendetegnet ved at have mange mindre skovejendomme – som ønskede at kunne dokumentere bæredygtighed og læne sig op ad et internationalt anerkendt system, som var økonomisk overkommeligt.
“Vi forsøger at imødekomme det via gruppecertificeringsordninger, som er en måde at hjælpe især de små skovejere med at lade sig certificere, hvor man deles om omkostningerne i gruppen, og der er en gruppeleder, der tager sig af det. Og så arbejder vi benhårdt på at nedbringe omkostningerne for skovejerne, blandt andet vil vi gerne fritage mindre skovejere helt for den afgift, vi opkræver,” fortæller Peter Bæk om udgifterne ved certificering.
Søren Dürr Grue oplever også, at økonomien kan være en begrænsende faktor i forhold til i højere grad at udbrede certificering blandt mindre skovejendomme:
“Det er ikke sikkert, det kan betale sig for en lille skovejendom. Men når du har en prispræmie på 20-50 kroner, skal du ikke skove ret meget, før det kan betale sig,” siger han.
Et af de forhold, der kan være afgørende for, om det kan betale sig for en mindre skov at blive certificeret, er, om den i forvejen har en grøn driftsplan. En grøn driftsplan er ikke en forudsætning for certificering, men planen indeholder en stor del af den data og dokumentation, det kræver at blive certificeret.
“For dem, der har en grøn driftsplan i forvejen, koster det ikke særlig meget – der kommer du langt for 10.000 kroner om året i gruppecertificering. Men har man ikke en grøn driftsplan i forvejen, er der jo en anden omkostning ved at dokumentere driften i forbindelse med certificeringen,” siger Søren Dürr Grue.
For at øge antallet af certificerede skovejendomme ser han derfor gerne, at det igen bliver muligt for skovejerne at få tilskud til udarbejdelse af grønne driftsplaner, som det var muligt at søge om hos Miljøstyrelsen i en årrække frem til 2016.
Samme ønske har de hos PEFC Danmark:
”Vi kunne godt tænke os, at man igen indførte tilskud til grønne driftsplaner, for når først man har den, er man langt i forhold til dokumentationen. Og det har vi også hørt fra flere skovejere,” siger Peter Bæk.
Genindførelse af tilskud til grønne driftsplaner var desuden også blandt de syv anbefalinger, som Skovrådet afleverede til daværende miljøminister Lea Wermelin i slutningen af 2021.
Flere fordele ved certificering
Hvis barriererne kan overvindes, er der flere incitamenter, som kan få sat gang i certificeringen. Økonomien er en af de åbenlyse fordele at nævne ved certificering: Der er en prispræmie på certificeret træ, så skovejerne får mere pr. m3.
Men det handler i stadig højere grad også om markedsadgang, forklarer Søren Dürr Grue.
“Certificering er i stigende grad en betingelse for at afsætte sine produkter. Fx stiller den offentlige sektor krav på indkøbssiden, ligesom staten har valgt at certificere egne arealer,” siger han om udviklingen.
Dansk Skovforening undersøger certificering /3
35 % oplever efterspørgsel på certificeret træ, men flere – 42 %– gør ikke, og 23 % svarer ”ved ikke” på spørgsmålet
Flere opgaver med drift og administration er den primære oplevede udfordring med certificering i undersøgelsen (48 %)
35 % oplever økonomi og omkostninger som en udfordring ift. at blive certificeret
35 % af deltagerne i undersøgelsen oplever ingen udfordringer med certificering
Peter Bæk kan nikke genkendende til, at certificering i stigende grad er et krav for at få adgang til markedet i både det offentlige og byggeriet, men han fremhæver, at det på grund af bæredygtighedsdagsordenen i fremtiden også vil være et krav fra forbrugere om, at der skal bruges certificeret træ i produkter.
“Der opstår krav fra dem, der køber. Forbrugerne har en forventning om, at produkter skal være certificeret, og det er også med til at drive incitamentet til at blive certificeret. Vi taler om, at certificering går hen og bliver ‘license to operate‘,” siger han.
Og så er certificering simpelthen også en mulighed for, at skovejerne kan dokumentere deres drift og initiativer over for omverdenen, siger Søren Dürr Grue:
“Mange lever op til eller kunne meget nemt leve op til kravene, men bliver ikke certificeret. Men certificering rummer også mulighed for at dokumentere den flotte drift, skovejerne har. Det kan gøre fortællingen nemmere for omgivelserne med certificering i ryggen, så man kan sige: ‘Vi overholder de her krav‘.”
Samme oplevelse har Peter Bæk:
“Vi hører, at mange gerne vil bruge certificering til at dokumentere bæredygtighed i forhold til internationalt anerkendte standarder, hvor en uvildig part kontrollerer, hvad de gør,” fortæller han.
Og selvom der stadig er et godt stykke vej endnu, tror Peter Bæk på et endemål, hvor stort set al dansk skov er certificeret:
“Flere skovejere kan i dag se det fornuftigere i at lade sig certificere. Gennem de seneste år har vi oplevet en stor tilgang, og sidste år er der kommet næsten 80 nye skovejere til, og 22.000 nye ha er blevet certificeret,” siger han og fortsætter:
”Det er frivillige ordninger, og det skal det også blive ved med at være, men med den tilgang og interesse, vi ser i dag – og der er der ingen tvivl om, at det vil fortsætte noget tid endnu, og at flere danske skov vil lade sig certificere – tror jeg på, at vi kan ende med, at stort set al dansk skov er certificeret.”