Bestanden af rådyr i vildt fald

Rådyret var erklæret en forvaltningsmæssig succes efter årtiers fremgang i bestanden. Men nu viser en ny rapport fra Aarhus Universitet et drastisk og indtil videre uforklarligt dyk i antallet af råvildt i Danmark.

Bestanden af rådyr i Danmark har de seneste årtier været udsat for et markant og uforklarligt fald, viser ny rapport fra AU. Foto: Colourbox

Rådyrbestanden har stort set været i permanent fremgang det meste af 1900-tallet. På den baggrund er rådyret i Danmark gennem mange år blevet betragtet som en forvaltningsmæssig succes, men siden 2009 er vildtudbyttet for rådyr imidlertid faldet med 42 procent – uden nogen egentlig ved hvorfor.

Derfor har Miljøstyrelsen efter ønske fra Vildtforvaltningsrådet bestilt en udredning fra Nationalt Center for Miljø og Energi, DCE, på Aarhus Universitet af de danske rådyrbestandes tilstand og udvikling, skriver universitetet.

I rapporten ”Bestandsanalyse af danske rådyr” har forskere fra AU analyseret bestandsdata for rådyr baseret på vildtudbyttestatistikken (1955-2020) og påkørsler i trafikken (2003-2019), og derudfra har de beskrevet bestandens sammensætning og status og variationer i bestanden over tid og mellem forskellige arealer med særligt fokus på at tilvejebringe viden, som fremadrettet kan forklare nedgangen i det nationale vildtudbytte.

Forskerne bag rapporten konkluderer, at de seneste to årtiers tilbagegang formentlig ikke skyldes, at rovdyr som fx ræve har gjort indhug i bestanden, konkurrence med andre hjortearter eller vejrforholdene. En forklaring kan derimod være en epidemisk sygdom i kombination med eller afledt af faldende økologisk bæreevne.

Den nuværende nedgangsperiode indtraf først på Fyn i 1996 og senest i Nordjylland i 2013, og markante regionale fald i enkelte år tyder på drastiske demografiske hændelser som netop dødelige sygdomsudbrud. Fx viste vildtudbyttet på Fyn et fald på 23 procent på et enkelt år.

Rapporten viser også, at nedlagte rålam i gennemsnit blev 3 procent tungere fra 2013 til 2020, hvilket kunne tyde på en svagt forbedret fødesituation. Når tallene korrigeres statistisk for en negativ effekt af den faldende tæthed i bestandene, faldt vægten imidlertid for både lam og ældre dyr fra 2013 til 2020, hvilket tyder på faldende økologiske bæreevne.

Antal lam pr. rå i vildtudbyttestatistikken var positivt korreleret med andelen af 2+-årige råer med en brækket vægt – når indvolde er fjernet – over 14 kg, men ikke med bestandenes vækstrate. Det kan ifølge rapporten indikere, at bestandenes faldende vækstrater i højere grad har været drevet af dødelighed end af tæthedsafhængige reproduktionsrater.

Hvis de bestandsbiologiske årsager til den fortsatte tilbagegang skal slås fast, forudsætter det ifølge rapporten målrettende undersøgelser af mærkede dyrs overlevelse, reproduktion og adfærd i nutidens danske landskaber.