Lyse striber på rønnetræerne vidner om, at større pattedyr har afbarket stammerne, og tallerkenstore kokasser i skovbunden leder på sporet af dyrene. Vi er i Tofte Skov i Lille Vildmose i Østhimmerland, hvor 20 visenter – europæiske bisoner – er en del af økosystemet.
Visenter er blevet højaktuelle, fordi de er blandt de store græssere, der efter planen skal leve i Danmarks nye naturnationalparker. Men i Lille Vildmoses skovnatur har visenter allerede gået rundt i flere år. Projektet med visenter i stor skala er en del af EU-LIFE-projektet Open Woods, hvor lysåbne og våde skove med stor artsvariation er blandt målene.
En af måderne, hvorpå dyrene skal bidrage til naturen, er med deres store appetit på skovens grove planter. En voksen visent kan æde mere end 30 kg planteføde om dagen.
Fakta om visenten
Den europæiske bison – visenten – er en slankere og mere højbenet dyreart end sin nordamerikanske slægtning, der er kendt fra præriens vidtstrakte græsland.
Visenten vandrede ind i Danmark efter den seneste istid, men den var her formentlig kun i kort tid. Det tidligste danske fund af visent stammer fra Jarmsted Mose ved Brovst, hvor der er fundet vidnesbyrd om arten, der kan dateres et sted mellem 11.700 og 11.400 år fra nu.
En voksen visenttyr har en skulderhøjde på op til 195 centimeter, og den kan veje 530-840 kg. Hunnerne vejer normalt noget mindre, 320-540 kg.
”Visenterne fungerer som økosystemets tjenere ved at æde dominerende planter som blåtop, gold hejre, bjergrørhvene og lysesiv, der medfører en monoton og artsfattig natur. Visenterne er med til at holde sletterne åbne og løvskovene lyse og varierede, så flere arter af insekter, planter, svampe, dyr og fugle kan trives,” siger Thomas Holst Christensen.
Han er driftsleder for Aage V. Jensen Naturfond, der ejer størstedelen af Lille Vildmose, og primus motor i visentprojektet, der blev indledt i 2019/2020.
Først ankom fem visenter fra Randers Regnskov, der havde haft dyrene til at græsse i Vorup Enge ved Gudenåen. Så blev der suppleret med dyr fra Holland, og senest er der kommet nyt blod fra Knuthenborg på Lolland. Alle visenter kom i karantæne et stykke tid, inden de nu færdes i samlet flok i Tofte Skov og Mose, der med sine 4000 ha udgør den sydlige halvdel af Lille Vildmose, som er Danmarks største fredede landområde.
Huller i græstæppe og skovbund
Visenterne i vildmosen lever i et samspil med krondyr, vildsvin og rådyr, og i kraft af deres størrelse og levevis skaber de ny dynamik i området. Lille Vildmoses naturskove har i århundreder været præget af planteædende pattedyr, og de repræsenterer en sjælden og artsrig naturtype i Danmark. I forbindelse med at større arealer med sitkagraner er blevet ryddet de senere år, er flere områder truet af tilgroning med stride græsarter, hvilket ikke bidrager til den biodiversitet, der ellers præger Tofte Skov.
”Visenten er i højere grad end krondyret en grovæder, som giver en lysåben skovnatur. I kraft af sin vægt træder visenten jordbunden mere op, end kronvildtet gør, og den skaber dermed spirebede til urter og bar jord til flere insekter. Også når visenterne sandbader, opstår nøgne pletter med et mikroklima, der er til gavn for mange insekter, ligesom dyrenes efterladenskaber udnyttes af biller. Visenternes afbarkning af træer er meget velkommen, for den skaber mere råd og dødt ved til gavn for insektlivet,” siger Thomas Holst Christensen.
Ved at støvbade laver de tunge visenter bare pletter i skovbunden og skaber levesteder til mange insekter. Også dyrenes tykke pels bidrager til øget biodiversitet, når plantefrø sidder fast i pelsen og på den måde bliver spredt og sået i nye områder.
Ligesom elefanten er en nøgleart i Afrikas natur, har visenten været det i det landskab, som for årtusinder siden dækkede store dele af Nord- og Mellemeuropa. De store planteædere kan skabe større åbenhed og lys i nutidens skovbillede.
Bornholms bisoner bliver seks år
På Bornholm gumler endnu en flok visenter i Almindingen også som et led i kampen for åbne skove og øget artsrigdom. De første dyr ankom til skoven i 2012, og nu mere end ti år efter har de store drøvtyggere løftet naturkvaliteten i området mærkbart.
”Den europæiske bison har indfriet vores forventninger til at være en nøgleart med stor betydning for en dynamisk naturudvikling. Overalt på de 200 ha, hvor visenterne færdes, ser man spor efter dem, fordi de gennem deres tunge tråd skaber en mosaik af lysåben natur med naturlig hydrologi og flere levesteder til insekter i kraft af deres gødning. Dyrene afbarker både lind, røn, rødgran og små egetræer, og de æder halvgræsser og siv,” siger Søren Friese, der er skovrider og arealdatachef i Naturstyrelsen, Bornholm.
Pr. februar 2023 var der 11 visenter i det indhegnede område i Almindingen, hvor dyrene lever. Siden maj 2012 har der levet 29 visenter i skoven midt på øen. Én er blevet flyttet til en anden bestand, mens 27 dyr er døde.
Dødeligheden i skoven på Bornholm er dog ikke foruroligende høj – snarere tværtimod, hvis man sammenligner med en tjekkisk undersøgelse af godt 1200 visenters levetid. De 17 døde visenter fra Bornholm havde en middellevetid på knap seks år, mens undersøgelsen viste, at dyrene i Centraleuropa havde en medianlevetid på kun tre et halvt år.
”Den europæiske bison er en sårbar art, som er præget af indavlsdepression, og som kæmper med en relativt stor dødelighed. De fleste vildtlevende pattedyr har parasitter, også visenter, og nogle visenter har udviklet en større følsomhed over for parasitter på grund af indavl. Vi monitorerer ikke for parasitter, men vi holder øje med kliniske symptomer. Vi behandler ikke dyr for eventuelle lidelser, men afliver de dyr, der lider,” siger Søren Friese.
Bestanden af visenter i Almindingen har udsigt til at blive en del af Naturnationalpark Almindingen på cirka 1150 ha, hvor der skønnes at være fødegrundlag for ca. 50 visenter, der lever sammen med bestande af krondyr og dådyr.
Bestanden vokser
I Lille Vildmose bliver der jævnligt indsamlet gødning fra visenterne, hvorpå fagfolk fra Københavns Universitet tjekker efterladenskaberne for parasitter. Der har kun været få problemer med parasitter i bestanden i Tofte Skov, der jævnligt tjekkes af dyrlæger, oplyser Thomas Holst Christensen. Dyrenes trivsel og foderstand er i højsædet, og der tages løbende stilling til behov for en veterinær indsats, hvis der konstateres sygdom eller parasitangreb.
Jordbunden i Lille Vildmose er mager med et lavt indhold af mikromineraler, og vandmiljøet er surt, så visenterne får et tilskud til den naturlige kost.
Fakta om Open Woods-projektet
Visentprojektet i Lille Vildmose repræsenterer en lille del af EU-LIFE projektet Open Woods. Over en periode på otte år skal projektet skabe en mere mangfoldig natur i 25 statslige og private skove over det meste af landet.
Naturstyrelsen er tovholder i Open Woods-projektet, der har et budget på 50 millioner kroner. Nøgleordene for indsatsen er blandt andet mere dødt ved, bekæmpelse af invasive arter, afgræsning og mere vand i skovene.
I Jylland er følgende skove med i projektet:
Rold Skov, Skindbjerglund, Livø, Hald, Velling Skov, Staksrode Skov, Tofte Skov, Høstemark Skov, Pamhule Skov, Gråsten Dyrehave og Augustenborg.
På Fyn er Æbelø med i projektet.
På Sjælland og øerne deltager følgende skove: Farumskove, Hellebæk/Teglstrup Hegn, Gribskov, Bognæs, Bidstrupskovene, Myrdeskov, Sorø Sønderskov, Lekkende Dyrehave, Klinteskoven og Ulvshale Skov.
På Bornholm er Almindingen med i Open Woods-projektet.
Visentflokken i Lille Vildmose vokser støt. I 2021 blev der udsat ti voksne dyr i Tofte Skov, og samme år kom den første kalv til verden. I 2022 voksede bestanden med yderligere fem voksne dyr fra Knuthenborg og fire nye kalve, så bestanden inden forårets kalve talte 20 dyr.
Det er målet at have en fast bestand i Tofte Skov og Mose på mere end de 20 dyr, men hvis ellers dyrene fortsætter med at klare sig godt, kan det komme på tale at eksportere et eventuelt overskud af visenter til andre skovområder.
Lokalt overskud til gavn globalt
Bestandene af visenter i Lille Vildmose og i Almindingen er ikke kun udset til at gavne den lokale skovnatur, de vil også kunne bidrage til at give en håndsrækning til arten, som står på IUCN’s (International Union for Conservation of Nature, red.) rødliste over globalt truede dyr. Verdensbestanden af europæisk bison tæller rundt regnet 8500 dyr, hvoraf de 7000 lever frit i naturen, mens cirka 1500 lever under hegn i forskellige former.
Visenten bliver dog fortsat betragtet som en art, der risikerer udryddelse. Det skyldes en meget lav genetisk diversitet, som bunder i, at der i slutningen af 1920’erne blot var et halvt hundrede visenter tilbage, og kun et dusin af de overlevende dyr kom til at indgå i et målrettet avlsarbejde i zoologiske haver og dyreparker.
På grundlag af de ganske få fangenskabsdyr lykkedes det at genopbygge bestanden i flere naturskove, og i 1952 blev de første visenter genudsat i Bialowieza-skoven i det østlige Polen på grænsen til Hviderusland. En ny epoke var begyndt. Skoven har lige siden været kerneområde for den europæiske bison, der i dag lever i ni lande.
