Danmark spilder stort potentiale for at genbruge træ

Der er et stort potentiale for at genanvende dansk konstruktionstræ i nye bygninger. Men der mangler forskning, testmetoder og retningslinjer, før vi for alvor kan komme i gang. Der findes dog allerede i dag bedre løsninger end den udbredte genbrug i spånplader og energiproduktion, som kan forlænge træets levetid, og som er klar til brug.

Træ er en central ressource i den grønne omstilling, men det er også en knap ressource, og udover træproduktion skal de danske skove også opfylde mange andre formål.

Derfor er det vigtigt at optimere forbruget af træ. Et af anvendelsesområderne, hvor vi kan gøre det, er i byggeriet. I 2018 udgav Miljøstyrelsen en oversigt over genanvendeligt træaffald i Danmark Ifølge kortlægningen indsamles hvert år 395.000 ton genbrugstræ. Men kun halvdelen bliver til nye materialer, og det er næsten udelukkende spånplader.

Resten af træet bliver til energi ved forbrænding, og det er, selvom 100.000 ton har en kvalitet, der egner sig til genbrug.

Omsætningen til energi går igen i klimaregnskabet, hvor savskåret træ er sat til en halveringstid på blot 35 år. Så i 2058 antager vi, at halvdelen af træet fra 2023 allerede er forsvundet, fx brændt. For plademateriale er det tilsvarene tal endnu lavere, nemlig 25 år.

Men ifølge Emil Engelund Thybring, forsker ved Københavns Universitet, sektion for Skov, natur & biomasse under Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, er energi træets laveste anvendelse, for når du har brugt træet til energi, kan du ikke bruge det til noget andet. Og det forspilder et genbrugspotentiale, for træbiomasse kan recirkuleres flere gange, efter det fx har begyndt sit liv som konstruktionstræ.

”Når det engang bliver pillet ned, kan det genanvendes til nye konstruktionsprodukter, så det kan leve 50-100 år mere. Når kvaliteten så på et tidspunkt ikke længere er tilstrækkelig, kan det neddeles til fibre, og først når det ikke længere kan recirkuleres som fibre, så kan det blive til energi. Jo mere vi kan recirkulere det i samme produktkategori, desto bedre,” siger Emil Engelund Thybring.

Styrkesortering skal øge genbruget

I dag er det dog ikke muligt bare at tage konstruktionstræ ud og genbruge det. For når træ indgår i byggeri, sorteres det først i forskellige styrkeklasser.

Typisk benyttes fem-procent-fraktilen af de mekaniske egenskaber. Det betyder, at 5 procent er svagere end sin styrkeklasse, mens 95 pct er stærkere.

”Når vi tager brugt træ ud, ved vi ikke helt, hvad det har været udsat for af fugt og mekanisk belastning. Nu skal vi så prøve at genbruge det, men hvilken styrke har det? Vi har en meget bred fordeling (af styrker i genbrugstræ, red.), så det er en meget lav styrke, vi kan regne med.”

Men hvis vi i fremtiden kan sortere genbrugstræ i forskellige styrkeklasser ud fra kendskab til deres egenskaber, kan vi bedre udnytte genbrugstræet i stedet for at gå ud fra den dårligste styrkeklasse. Og så kan vi i langt højere grad genudnytte materialerne.

Derfor foreslår Emil Engelund Thybring et projekt, hvor der på europæisk plan indsamles genbrugstræ. Det skal så styrkesorteres både med de visuelle og mekaniske metoder, der også er i spil med frisk træ fra skoven. Til sidst knækkes en mængde af genbrugstræet i en stikprøvekontrol for at afsløre den reelle styrkefordeling.

”Derefter ved vi, at når vi får genbrugstræ ind, så kan vi styrkesortere det i de her klasser. Det system har vi ikke endnu, for vi har ikke nok data.”

Genbrugstræ fra STARK

Potentiale allerede nu

På kortere sigt er der dog ifølge Emil Engelund Thybring allerede kæmpestore muligheder for at genbruge træ, også selv om det europæiske system ikke er på plads. Det kan fx ske i limtræ og andre limede produkter. Der er nemlig mange steder i limede træprodukter, hvor belastningen er lav.

”Omkring nullinjen, tættest på midten af en limtræsbjælke, er der ikke ret meget belastning. Det er det træ, der ligger længst fra midten, der bliver allerhårdest belastet. Så lad os få fint, frisk træ, hvor vi er sikre på styrken, længst fra midten, og så kan vi smide genbrugstræ i midten,” siger han.

Træet kan desuden neddeles til endnu finere dele end dem, der i dag indgår i spånplader, helt ned til de enkelte træfibre, som kan benyttes i kompositmaterialer, såkaldt wood plastic composites eller WPC. Fordelen ved WPC er, at det kan formpresses til meget komplekse 3D-geometrier, som især er interessante for møbelindustrien.

WPC, hvor savsmuld er blandet med plastic i forholdet 50/50, kan allerede i dag købes i byggemarkeder, typisk som grå plader til udendørs brug. Men ifølge Emil Engelund Thybring kan mængden af træ i WPC hæves markant, noget som hans kollega Julian Christ arbejder på.

”Det, vi kigger på, er en ny måde at fremstille WPC på. Når vi roterer og blander det, opstår der en friktionsvarme. Den smelter plastikken og fordeler fibrene, som bliver bundet sammen. Så kan vi skubbe, hvor stor en andel af fibre vi kan bruge,” forklarer Emil Engelund Thybring.

Ifølge projektbeskrivelsen er målet er WPC med et indhold på helt op til 85 procent træfibre – uden at der er behov for at stille kvalitetskrav til træet, der indgår, så længe det kan processeres, så fibrene kommer ud.

Samtidig har den enkelte fiber en stor overflade i forhold til sit volumen. Derfor mener Emil Engelund Thybring, at der er mulighed for at forbedre holdbarheden til udendørs brug ved at påføre træet kemiske ændringer, som gør det mindre interessant for svampe.

Den første version af den nye WPC er efter planen klar før sommerferien, mens det endelige materiale stadig ligger nogle år ud i fremtiden.

Ukendte stoffer er et problem

Ligesom Emil Engelund Thybring peger direktør Henrik Andreasen fra den danske virksomhed Woodfiber på, at vi i dag slås med et sorteringsproblem, og at kategorierne på fx genbrugspladsen ikke godt nok håndterer genbrugstræ.

Woodfiber producerer elementer til isolering og byggesystemer baseret på resttræ, det vil sige overskud fra tømmer- og møbelproduktion. Men når Henrik Andreasen skal aflevere fx isolerende facadeplader på genbrugspladsen, bliver han henvist til rest-containeren, selvom pladerne udelukkende består af træ og med hans egne ord ville være “geniale” til spånplader.

Henrik Andreasen ville gerne selv anvende genbrugstræ i virksomhedens produktion, men er imidlertid nødt til at holde sig til resttræet.  

”Problematikken med at genbruge træ fra nedrevne bygninger er, at træet skal screenes ret hårdt. Det kan fx indeholde asbest, PCB eller oliemaling,” siger han og tilføjer: ”Vi skal tænke os rigtig godt om med genbrug. Vi skal jo ikke skabe nogle nye problemer.”

Men hvis metoderne til at kvalitetssikre genbrugstræ fremover bliver bedre, vil historien være en anden, mener Henrik Andreasen:

”Så ville vi kunne aftage store mængder,” siger han.

Woodfiber har fokus på sporbarhed og på, at der ikke kommer forurening ind i nye bygninger. Fx har virksomheden beskrevet en take-back-ordning på deres elementer med træfiberuldsisolering. Den kan suges ud og derefter blæses ind i en ny bygning en-til-en.

”Hvis det er i en lukket vægkonstruktion, er der jo ikke noget, som har forurenet det,” siger Henrik Andreasen.

Ser han 50 eller 75 år frem håber han derfor, at de produkter, Woodfiber har på markedet i dag, er nemme at genanvende, fordi de er certificeret, og indholdet er kendt i detaljer.

Der er masser af træ i gamle huse, men byggebranchen har behov for en hurtig og præcis måde at vurdere kvalitet og styrke, før det kan genbruges i nye konstruktioner. Foto via unsplash.com, Oliver Paaske.

Træstrømsanalyse udpeger potentiale

En bedre forståelse af, hvor træet i Danmark kommer fra, og hvad det bliver brugt til, er netop en af hjørnestenene i højere genanvendelighed. Derfor har bl.a. Skovrådet flere gange påpeget, at vi ikke har et særligt godt overblik over, hvordan vi anvender træressourcer i Danmark.

Nu har Miljøstyrelsen bestilt en såkaldt træstrømsanalyse hos danske forskere. Det er sket som led i Skovplanen fra 2022, hvor der blev afsat ti mio. kroner på finansloven til en plan for de danske skoves fremtid, herunder flere analyser, hvor træstrømsanalysen er én af dem. Og den udkommer snart, fortæller lektor Niclas Scott Bentsen fra sektion for Skov, natur & biomasse på Københavns Universitet, som er tovholder på analysen.

”Vi prøver at skabe et overblik over træets vej i den danske økonomi,” siger han om analysen.

Rapporten kommer bl.a. med et bud på den nationale genanvendelse af træ, og Niclas Scott Bentsen fortæller, at rapporten afslører et meget lavt cirkularitetsindeks i Danmark. Derfor mener han, at analysen ikke kun er interessant for træbranchen, men også for politikerne.

”Vi kommer ikke med ret mange klare svar, men vi lægger grundlaget for en masse nye spørgsmål, bl.a. hvorvidt vi anvender vores træressourcer fornuftigt, om vi kan anvende dem anderledes, og om vi kan øge cirkulariteten,” siger Niclas Scott Bentsen.

Rapporten peger også på manglende tal og på dét, vi ikke ved. Ifølge Niclas Scott Bentsen er analysen nemlig det første forsøg på ikke blot at samle de eksisterende data om træ i Danmark, men beskrive alle de data, der burde være tilgængelige.

”Vi følger termodynamikkens første hovedsætning: Der opstår ikke træmateriale af ingenting, og det bliver ikke væk. Så vi har prøvet at lukke enderne og sige, at regnestykket skal balancere input og output. Derfor når vi bl.a. frem til, at en stor del af den danske træbiomasse er udokumenteret,” siger Niclas Scott Bentsen.

Du kan læse mere om træstrømsanalysen i Skoven, når den udkommer i februar 2023.

Se alle artikler fra Magasinet Skoven