Danmarks underjordiske CO2-lagre vokser

Kort inden årsskiftet betød en politisk aftale startskuddet til lagring af CO2 i den danske undergrund i form af et pilotprojekt ved Stenlille. Nu er endnu en aftale på plads, denne gang om større lagring i den danske del af Nordsøen, og samtidig vokser kapaciteten i det første lager ved Stenlille.

Foto: Pixabay

I årtier har vi hentet råstoffer som fx olie og gas fra undergrunden. Men nu skal vi til at vende processen på hovedet og sende CO2 ned i undergrunden, hvor den bliver lagret som et essentielt våben i klimakampen.

Lige før årsskiftet gav en politisk aftale tilladelse til et pilotprojekt ved Stenlille på i Sydvestsjælland, som skal give større viden om teknologien og danske værdikæder for CCS (carbon capture and storage, red.).

Og nu er de første tilladelser til CO2-lagring i storskala i den danske del af Nordsøen netop faldet på plads, skriver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Her skal virksomhederne INEOS og Wintershall DEA samt TotalEnergies pumpe op mod 13 mio. ton CO2 årligt ned i undergrunden efter 2030. Arbejdet med klargøring kan gå i gang allerede nu, og virksomhederne vurderer, at de kan lagre 1,5 mio. ton CO2 om året inden udgangen af 2025 og op mod 8 mio. i 2030.

”Vi kan endelig komme i gang med den del af arbejdet, der giver jord under neglene, sender CO2 ned i undergrunden og hjælper os med at nå vores klimamål. Industrialiseringen af CO2-lagring betyder, at det nu bliver større, end vi selv kan gøre det, og at det bliver billigere for os at nå vores klimamål,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard ifølge ministeriet.

Lagring på land

Også pilotprojektet ved Stenlille, hvor Gas Storage Denmark er i fuld gang med at forberede CO2-lagring på land, er der nyt om.

Da aftalen om projektet blev indgået, lød vurderingen, at det ville være muligt at lagre 0,5 mio. ton CO2 om året i fem år. Men det viser sig nu, at der er plads til meget mere CO2. Derfor bliver pilotprojektet nu udvidet fra i alt 2,5 mio. ton til 10 mio. ton.

Udvidelsen af pilotprojektet betyder også, at det løber i tyve år stedet for de oprindelige fem år.