Dansk Skovforening tryktester 5 myter om biomasse

Danmarks brug af biomasse til energi er et meget omdiskuteret emne, og det kan være svært at finde rundt i de mange påstande, der fyger rundt i debatten – er brug af biomasse CO2-neutral? Og har biomassen en væsentlig rolle at spille i fremtidens energiforsyning? Dansk Skovforening afprøver her nogle af debattens klassikere.

Foto: Malene Breusch Hansen

(Vil du direkte til de 5 myter om biomasse? Så scroll længere ned i artiklen!)

I 2012 blev der indgået en bred energipolitisk aftale mellem syv af Folketingets partier. Aftalen lagde sporene til en omstilling af det danske energisystem: Fra primært at være baseret på fossile brændsler, skulle energisystemet nu til at basere sig på vedvarende energikilder.

Et led i den energipolitiske aftale var at fremme kraftvarme, fjernvarme – og ikke mindst brugen af biomasse i energiproduktionen. Det betød blandt andet, at der blev gennemført ændringer af varmeforsyningsloven, der skulle skabe øget incitament til at omlægge den centrale kraftvarmeproduktion ved at udskifte brugen af fossile brændsler med biomasse og især træbiomasse.

En vigtig motivation for det politiske ønske om at fremme brugen af biomasse i energiforsyningen frem for de fossile brændsler er, at det er en fornybar energikilde, fordi træet indgår i et kulstofkredsløb. Nar der bliver afbrændt biomasse i den danske energisektor, frigives den CO2, som træet har optaget, mens det voksede i skoven. Men modsat udledningen fra fossile brændsler optages CO2én igen, når skovene vokser, eller når de fældede træer genplantes, hvilket er et af bæredygtighedskravene til biomasse i Danmark.

Aftalen blev blandt andet indgået som led i at opfylde Danmarks klimamål. Energisektoren er nemlig en af de store sektorer, hvad angår udledning af drivhusgasser, og er derfor en meget væsentlig del af en grøn omstilling af samfundet. Dengang i 2012 lød klimamålet at reducere udledningen af drivhusgasser med 40 procent i 2020. Siden da har Danmark med indgåelse af Paris-aftalen og vedtagelse af den nationale klimalov forpligtet sig til at opnå klimaneutralitet i 2050. Aktuelt lyder klimamålene i regeringsgrundlaget fra 2022, at Danmark skal nå klimaneutralitet allerede i 2045 og en 110 procents reduktion i 2050 i forhold til 1990.  

Formålet med energiaftalen var desuden at sikre en høj forsyningssikkerhed i Danmark. Når vi taler om grøn omstilling af energisektoren, handler det blandt andet om sol- og vindenergi, som vi historisk har fokuseret meget på i Danmark. Men det er samtidig energikilder, som er meget afhængige af vind og vejr. Biomasse som energikilde har til sammenligning den fordel, at den også kan producere energi, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser og dermed kan sikre energiforsyningen uanset ydre forhold.

Omstillingen er succesfuld

Grundlæggende kan vi sige i dag, at den energipolitiske aftale har virket efter hensigten, for Danmark har omstillet en stor del af energisektoren til at bruge biomasse.

Ifølge Energistyrelsens årlige Energistatistik er forbruget af kul og gas faldet med henholdsvis 74 og 70 procent siden 2012. Omvendt er forbruget af træbiomasse steget, så den i opgørelsen fra 2023 var den største vedvarende energikilde i Danmark og udgjorde ca. 40 procent af det samlede vedvarende energiforbrug i Danmark. Her var Danmarks samlede forbrug af træbiomasse til produktion af el og varme ca. 120 PJ.

Af Danmarks træbiomasseforbrug er 43 procent høstet i Danmark, men 57 procent er importeret fra andre lande fx Letland, Estland, Litauen, USA og Canada. I Danmark har vi nogle af de strengeste bæredygtighedskrav til biomasse i Europa. Brugen af biomasse er omfattet af flere både nationale krav og EU-krav, der som tidligere nævnt blandt andet betyder, at skov skal genskabes efter fældning, og at skovbiomasse kun må komme fra resttræ, der ikke kan sælges til byggematerialer.

Biomasse opstår nemlig uanset som et restprodukt fra træproduktion i skoven. For at sikre de bedste betingelser for de træer, som i sidste ende skal bruges til byggematerialer, plankegulve, møbler mv., skal der løbende tages træ ud af bevoksningerne, så træerne får mere plads og lys. Desuden er der også træ i skoven, som ikke har en dimension eller kvalitet, der kan bruges i træindustrien til produkter. Dermed står skovbruget med et restprodukt i form af tyndingstræ, trætoppe, grene, stammer ramt af råd eller billeangreb og andet lavkvalitetstræ.

Fremtidens biomasse

Selvom den markante omstilling af energisystemet med udgangspunkt i den energipolitiske aftale fra 2012 er en succes, er brugen af biomasse i energisystemet genstand for stor debat. Diskussionen har eksisteret i mange år og er bestemt ikke blevet mindre i den seneste tid, hvor flere undersøgelser og rapporter fra fx Klimarådet peger på, at efterspørgslen på biomasse vil stige markant fremover i takt med den grønne omstilling til et mindre fossilbaseret og mere biobaseret samfund. Også European Environmental Agency har konkluderet, at der kommer stor konkurrence om biomassen, fordi en type biomasse kan have flere slutanvendelser og funktioner. Derfor anbefaler agenturet, at brugen af biomasse prioriteres, da der i fremtiden vil være stigende og konkurrerende efterspørgsel efter biomassen til mange formål.  

Hvordan biomassen konkret skal prioriteres i fremtiden, er der dog endnu ikke en plan for. Sikkert er det dog, at biomassen fortsat har en væsentlig rolle at spille i samfundet, uanset om det er i energisektoren, som det hovedsageligt har været det seneste årti, eller om det er i helt nye produkter og anvendelser, der i dag stadig er under udvikling.

Myte 1:

Biomasse er ikke regnet med i klimaregnskabet – FALSK

Danmark og de andre lande i Parisaftalen indrapporterer hvert år deres samlede drivhusgasregnskab. Her bliver klimapåvirkningen gjort op i fem forskellige sektorer: energisektor, industriel proces, landbrug, LULUCF-sektor (landanvendelse, ændringer i landanvendelse og skov, red.) og affaldssektor. Skovene indgår i LULUCF-sektoren, og regnskabet her adskiller sig fra de øvrige sektorer ved, at det både tæller optag og udledninger, mens de andre kun indeholder udledninger. Regnskabet viser dermed ændringer i den samlede kulstofpulje i skoven, hvor tilvækst tæller som optag, og hugst tæller som udledning.

Når vi fx tynder i skoven for at give de tilbageværende træer mere lys og plads til at vokse, tager vi træ ud af skoven, som i vid udstrækning bliver til biomasse i energisystemet. Det tæller som en udledning, da vi fjerner træ fra skoven, og kulstofpuljen bliver mindre. Dermed bliver biomasse regnet med i klimaregnskabet som en udledning i skoven under LULUCF-sektoren, hvor biomassen er produceret, men ikke i energisektoren, hvor biomassen bliver brugt, da vi i så fald ville komme til at tælle biomassen dobbelt, og klimaregnskabet dermed ikke ville blive retvisende.

Af samme grund er der forskel på, hvordan dansk og importeret biomasse bliver gjort op. Den danske biomasse indgår i det samlede danske klimaregnskab som beskrevet, mens den importerede biomasse indgår i oprindelseslandets klimaregnskab, fordi den tæller med som udledning i det pågældende lands LULUCF-sektor. Det følger de internationale regler på området på samme måde, som når klimaeffekten fra produktionen af en bil tæller i det land, hvor bilen bliver produceret. På den måde undgår vi at tælle den samme udledning to gange på globalt plan. Brugen af importeret biomasse i Danmark er dermed ikke med i det danske klimaregnskab, men er opgjort i det samlede internationale klimaregnskab.

Myte 2:

Biomasse er ikke CO2-neutral – SANDT

Når biomasse bliver brændt af for at producere energi, udleder vi samtidig den CO2, som træet har optaget, mens det voksede i skoven. Der er altså ingen tvivl om, at biomasse i energisystemet udleder CO2 og dermed ikke er CO2-neutral. Der opstår imidlertid nogle gange den misforståelse, at biomasse er CO2-neutral, fordi den CO2, der bliver udledt ved afbrænding, bliver optaget igen, når skoven vokser, eller når vi genplanter, efter vi har fældet. Og det er naturligvis en proces, der sker over tid – den såkaldte tilbagebetalingstid – men det er ikke det samme, som at biomasse er CO2-neutral. Det gør blot biomasse til en fornybar energikilde.

Et andet forhold, der kan lede til misforståelser, er den måde, biomasse indgår i klimaregnskabet på. Biomasse tæller med en såkaldt emissionsfaktor på nul i energisektoren – men det må ikke forveksles med at være CO2-neutral, selvom det kan lyde som det samme. En emissionsfaktor på nul er udelukkende et udtryk for, at udledningen fra afbrænding ikke skal tælle med i energisektoren, da den bliver talt med i skovens udledning i LULUCF-sektoren som beskrevet i myte 1. Blev udledningen talt med i energisektoren, ville vi som bekendt komme til at tælle den med i klimaregnskabet to gange, og klimaregnskabet ville ikke blive retvisende.

Myte 3:

Vi brænder træ af, som kunne være blevet brugt til noget andet – FALSK

Træ har mange forskellige anvendelser, som befinder sig på forskellige niveauer i forhold til både varighed af produktet og prisen – to faktorer, der i øvrigt hænger sammen. Ifølge Dansk Skovforenings prisstatistik er der en tydelig økonomisk fordel ved at følge det såkaldte kaskadeprincip, der går ud på, at man altid forsøger at få de mest værdifulde komponenter ud af biomassen og så at sige at rykker træet så højt op i anvendelse som muligt. Biomasse til energiformål er det billigste produkt, der kommer ud af skoven, med priser på 379 kr. pr. m3 for energitræ af nål og 420 kr. pr. m3 for energitræ af løv. I den anden ende af spektret finder vi uafkortet tømmer af nål med priser op til 601 kr. pr. m3 og bøge og egekævler med priser på hhv. 893 og 2643 kr. pr. m3.

Tættest på biomasse finder vi emballagetræ af nål, men her er stadig en merpris at hente på 45 kr. pr. m3, viser prisstatistikken fra første halvår 2024. Der er dermed intet økonomisk incitament til at producere biomasse til energi af træ, som ligger i en højere produktkategori.

Krav regulerer anvendelse

Hertil kommer, at brugen af biomasse er omfattet af en række både danske love og EU-krav til bæredygtighed, og i Danmark har vi nogle af de strengeste krav til biomasse i EU. Et nyt krav besluttet i efteråret 2024 lyder, at skovbiomasse i fremtiden netop kun må komme fra resttræ, der ikke kan sælges til byggematerialer.

Resttræet er et biprodukt fra træproduktionen i skoven. For at sikre de bedste betingelser for de træer, som i sidste ende skal bruges til byggematerialer, plankegulve, møbler mv., skal der løbende tages træ ud af bevoksningerne, så træerne får mere plads og lys. Desuden er der også træ i skoven, som ikke har en dimension eller kvalitet, der kan bruges i træindustrien til produkter – men det kan bruges i energisektoren til at erstatte de fossile brændsler.

Myte 4:

Biomasse har ikke en plads i fremtidens energisystem – FALSK

Forbruget af biomasse til energiproduktion vil forventeligt falde i løbet af de kommende ti år, viser tal fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Ministeriet udarbejder hvert år en klimafremskrivning, som er en teknisk og faglig vurdering af, hvordan udledning af drivhusgasser samt energiforbrug og -produktion vil udvikle sig i perioden frem mod 2035 under et såkaldt ”frozen policy” scenarie, hvor vi altså ser bort fra mulige nye tiltag, der kan påvirke udviklingen. Og ifølge Klimafremskrivningen 2024 vil forbruget af biomasse udgøre 13 procent af det danske energiforbrug i 2035, mens det i 2022 udgjorde 35 procent. Faldet vil blandt andet ske som konsekvens af udbygningen af andre vedvarende energikilder.

Men biomasse vil alligevel have en vigtig rolle at spille i energisystemet efter 2035. Det er blandt andet som en vedvarende energikilde, der er meget regulerbar og dermed kan skabe forsyningssikkerhed. Når Danmark skal udfase brugen af fossile brændsler og basere en større del af vores energisystem på fluktuerende energikilder som sol og vind, er det afgørende, at vi kan supplere med en energikilde, der også fungerer uafhængigt af vind og vejr. På den måde kan biomasse fungere som et batteri i energisystemet, der lagrer energi til, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser.

Derudover kan biomasse i samspil med teknologien Carbon Capture and Storage – såkaldt BECCS (BioEnergy, red.) – bidrage med negative udledninger til klimaregnskabet, hvilket bliver afgørende, hvis Danmark skal nå sine langsigtede klimamål, hvor landet skal være klimapositiv. BECCS fungerer ved, at den CO2, som træerne har optaget gennem fotosyntesen i deres vækstperiode, og som bliver frigivet, når biomassen brændes af, bliver opfanget i stedet for udledt til atmosfæren og lagret permanent i undergrunden. BECCS er i dag den mest skalerbare og modne teknologi til at producere negative emissioner.

Den indfangede CO2 kan også bruges til at omstille fly- og skibstransporten, der er transportmidler, som bliver svære at elektrificere. CO2’en kan bruges til at producere kulstofbaserede PtX-brændstoffer som metanol, e-diesel og e-jetfuel – såkaldt CCU (Carbon Capture and Utilization, red.).

Med andre ord bliver biomasse på flere forskellige måder også en vigtig brik i fremtidens samlede energisystem, hvis vi skal nå i mål med den grønne omsilling og udfase brugen af fossile brændsler.

Myte 5:

Biomasse efterladt i skoven er essentiel for biodiversiteten – SANDT

Dødt ved efterladt i skovene er sammen med fx vådområder og lysninger vigtige naturlige strukturparametre for biodiversiteten. Dødt ved er med til at skabe gode levesteder for arter, og forskning viser, at biodiversiteten af vedboende arter stiger med mængden af dødt ved. Men det er ikke ligegyldigt, hvilke træarter og typer af dødt ved der efterlades i skovene, når formålet er at understøtte biodiversiteten.

Det mest værdifulde døde ved for biodiversiteten er hjemmehørende træarter, som i Danmark primært er løvtræer, da der er flest arter knyttet til dem. Dødt ved fra nåletræer anses generelt for at have en meget lille eller ingen betydning for biodiversiteten. Derudover er træ i store dimensioner, der ellers ville kunne bruges som gavntræ, bedst for biodiversiteten, da disse skaber de bedste betingelser for arterne.

I det danske skovbrug er det omvendt primært restprodukter fra produktionen af kvalitetstræet som fx toppe, dårlige kvaliteter og småt dimensioneret træ fra de første tyndinger i skovene, der anvendes til biomasse. Langt størstedelen af den danskproducerede biomasse kommer desuden fra nåletræ og fra områder uden for skovene. Med andre ord er den fraktion af træet, der anvendes til biomasse, træ, som i høj grad er uden stor biologisk værdi og dermed ikke er i konkurrence med biodiversitetsformål.

Uanset den fraværende konkurrence er det vigtigt, at det bæredygtige skovbrug fokuserer på at øge mængden af dødt ved i skovene til gavn for biodiversiteten – og det går også allerede fremad. I dag er et af bæredygtighedskravene til biomasse, at en del døde træer skal efterlades i skovbunden til biller og svampe, og mængden af dødt ved i de danske skove er steget de seneste 15 år trods større udtag af både kvalitetstræ og restprodukter, viser tal fra Skovstatistikken fra Københavns Universitet og Danmarks Statistik. Gennemsnittet for mængden af dødt ved er fra 2006 til 2022 steget fra 4,7 til 6,3 m3  pr. ha.

Se alle artikler fra Magasinet Skoven