Jeg vil da gerne takke Bo Normander, Jan Woollhead, Anette Petersen, Franklin Feyeh og Ann-Katrine Garn for det uddybende svar.
Forfatterne mener, at der ikke er grund til bekymring i forhold til brug af IUCN’s kriterier. Det er selvfølgelig glædeligt. Og vi vil i Dansk Skovforening bestemt også helst kigge på området med lyst sind og virkelyst. Det ændrer dog ikke ved, at vi fortsat kan se en række uafklaretheder, og hvor vi – belært af erfaringerne – kan frygte, at det ikke kommer til at løse sig helt så fleksibelt og ubureaukratisk, som skribenterne hævder.
Dels er det fortsat uafklaret, hvordan de 100.000 ha urørt skov, som skal rejses som led i Grøn Trepart, vil tælle med. Forfatterne henviser til deres tidligere arbejde med fremtidsforventningerne til fem naturnationalparker. Det må dog siges at være en relativt upræcis sammenligning i forhold til rejsning af urørt skov på konverteret landbrugsjord – og forventeligt – på mindre arealer. Her står det ikke klart, hvordan IUCN’s kriterier vil kategorisere sådanne områder.
Skribenterne henviser til, at det fremgår af regeringsgrundlaget, at der skal findes 30 pct. beskyttet natur. Og det er jo netop sagens kerne. Det danske areal er ikke uendeligt og pengekassen er ikke uudtømmelig. Hvis vi bruger ca. 10 milliarder skattekroner på at plante 100.000 ha urørt skov, som efterfølgende ikke kan tælle med i den samlede opgørelse, så skal der jo bruges yderligere ressourcer på at finde et tilsvarende areal et andet sted.
Endeligt er det glædeligt, at skribenterne ikke mener, at der vil være udfordringer med krav om forvaltningsplaner, som skal understøtte udlægning til urørt skov. Vi vil dog appellere til, at de tager det med som et opmærksomhedspunkt i de videre overvejelser om indretning af en velfungerende model, når det fremføres af danske skovejere, som en barriere for øget udlægning til urørt skov, natur og biodiversitet.
