I halvmørke under taget i den tilbageværende del af den nedbrændte Børsbygning i hjertet af København står Jonas Ogdal Jensen med en boremaskine i hånden.
Han er ikke ved at reparere tagkonstruktionen eller hænge billeder op for den sags skyld. Han lader maskinen bore ind i det 400 år gamle træ, så han kan få en trækerne fra Børsen med sig hjem til Moesgaard Museum syd for Århus, hvor han til dagligt arbejder med at datere gamle bygninger som dendrokronolog.
”Den variation, der er i træets årringe, er helt unik. Ligesom et fingeraftryk,” siger Jonas Ogdal Jensen om sit arbejde med at datere og identificere træ fra fx gamle bygninger.
Og det er vigtigt at finde ud af, lige præcis hvilken træart Børsen er bygget af, og hvor træerne er fældet. Det forklarer Lars Daugaard Jepsen, der er programleder for genopførelse af Børsbygningen og underdirektør i Dansk Erhverv, som ejer bygningen, der delvist brændte ned den 16. april 2024.
Årringe afslører alt
Jonas Ogdal Jensen er en sjælden race. Der findes nemlig kun en håndfuld dendrokronologer som ham i hele landet, og det gør hans arbejde hos Moesgaard Museum højt specialiseret. Børsen er derfor ikke den første historiske bygning, han har undersøgt.
”Det er selvfølgelig specielt at få lov at undersøge Børsen. Det er jo nationalklenodie. Men det er mit arbejde at datere gamle bygninger – fx har jeg også dateret tømmer i Nyborg Slot, der er meget ældre end Børsen,” fortæller han.
Nyborg Slot er Danmarks ældste, bevarede kongeborg. Den er dateret tilbage til 1200-tallet, og ifølge Jonas Ogdal Jensen blev den primært bygget med dansk egetræ og udenlandsk fyrretræ. Så gammel er Børsen ikke. Den blev bygget i 1624 af Christian 4. og fyldte derfor ’kun’ 400 år, inden den brød i brand tidligere i år. Fælles for både Nyborg Slot og Børsen er dog, at de er konstrueret med fyrretræ fra områder uden for de nuværende danske grænselinjer.
”På et meget tidligt tidspunkt i historien forsvinder skovfyrren i Danmark. Formentlig fordi den blev udkonkurreret af skyggende løvtræer – og fordi ressourcen blev overudnyttet. Man skal formentlig meget langt tilbage i tid, før man finder fyrretræ i den mængde, der skal til for at bygge store bygninger,” fortæller dendrokronolog Jonas Ogdal Jensen og tilføjer:
”Derfor ved vi, at når vi finder fyrretræ i gamle bygninger, er det sandsynligvis importeret.”
Men hvordan fandt du ud af, at Børsen er bygget med fyrretræ fra lige præcis Gotland?
”Det fandt vi ud af ved at analysere årringene i træet, der fungerer lidt som et fingeraftryk,” svarer han og uddyber:
”Når vi undersøger træ i gamle bygninger, starter vi med at bore en kerne ud af tømmeret, som vi tager med hjem til laboratoriet. Hver årring fortæller en historie om, hvordan træet har vokset, og dét mønster, årringene tilsammen danner, kan vi sammenligne med baselines for trævækst fra forskellige regioner i verden. På den måde kan vi relativt præcist se, hvor træet kommer fra, og i hvilket årstal det blev fældet. På fyrretræet fra Børsen kan vi se, at vækstmønstrene bedst matcher træ fra Gotland og Sydøstsverige, hvor vi har gode grundkurver, der går langt tilbage i historien.”
I mange tilfælde kan dendrokronologer identificere træarter udelukkende ved at gøre brug af medfødte sanser.
”Ofte er man ikke i tvivl, når man bare står med borekernen. Man kan dufte til den, og man kan se splintveddet i fx fyrretræ. Men nogle gange er det sværere, og så skal man ned på celleniveau for at kunne se forskellen,” siger Jonas Ogdal Jensen og forklarer, hvordan han skærer tynde snitprøver og lægger under mikroskop, hvis han ikke kan identificere den pågældende træart med det blotte øje.
Det er dog ikke muligt at afgøre, præcist hvilken af de forskellige fyrrearter der er tale om efter denne metode.
”Men fordi vi ved, at det er skovfyr, der vokser i Skandinavien oprindeligt, så er vi helt sikre på, at Børsen blev bygget med skovfyr,” siger han.
”Børsen er landets første fredede bygning, og efter branden spurgte vi kulturministeren, om Børsen fortsat vil være fredet. Da Børsen er en enestående bygning med helt særlige kvaliteter, er svaret naturligvis ja, og det betyder, at Slots- og Kulturstyrelsen, som er myndighed for fredede bygninger, er meget restriktiv i sin tilgang til Børsen.”
Børsen har et såkaldt signifikansniveau på 9 ud af 9, og det betyder, at Dansk Erhverv i videst muligt omfang skal genopføre Børsen med samme metoder og med samme type materialer, som Christian 4. gjorde i 1624. Det gælder blandt andet krav om, at tømmeret har samme kvalitet og kommer fra samme geografi, som den oprindeligt blev bygget med. Jonas Ogdal Jensens undersøgelse er derfor en vigtig brik at få på plads, før Dansk Erhverv kan gå på jagt efter det ønskede tømmer.
”Vores undersøgelse viser, at Børsen er bygget med fyrretræ fra det østlige Sverige – mest sandsynligt fra Gotland,” konkluderer dendrokronologen fra Moesgaard Museum på baggrund af sin undersøgelse.
Dansk Erhverv har derfor været en tur inde hos Slots- og Kulturstyrelsen.
”På baggrund af Moesgaard Museums undersøgelse og vores arkitekters analyse og værdisætning har Slots- og Kulturstyrelsen nikket til, at det er skovfyr, vi skal bruge til at genopføre Børsen, og at det skal stamme fra Christian 4.s rige i 1600-tallet. Det vil sige fra Danmark, Sydsverige og Gotland,” siger Lars Daugaard Jepsen.
Dansk Erhverv har gennemført en foreløbig analyse, der viser, at der skal bruges 553 m 3 råtræ fordelt på 886 fyrretræer til genopbygningen.
Er det realistisk at finde det rigtige træ fra kongens gamle rige?
”Det bliver ikke nemt, men vi tror og håber på, at det kan lade sig gøre. Men det afhænger jo også af skovejernes velvillighed,” svarer programlederen for genopførelse af Børsbygningen.
230 bjælker i kikkerten Der skal blandt andet bruges dansk/svensk fyrretræ til tagkonstruktionen, der ifølge museet består af såkaldte konger – kæmpe stykker tømmer, der udgør de bærende elementer i tagkonstruktionen. Denne del af Børsen kan dog først genskabes, når den nedre del af bygningen er på plads, og derfor er Dansk Erhverv i første omgang på jagt efter bjælker, der skal bære gulvet på Børsens 1. sal, hvor den ikoniske Børssal lå, før den brændte ned.
Konkret efterlyser erhvervsorganisationen 230 bjælker med en længde på 11,10 meter i størrelsen 25×25 cm. I alt 160 m 3. Og skovejere, der har netop denne vare på lager ude i skovene, skal holde sig klar. Træerne skal nemlig findes og fældes lige om lidt, forklarer Lars Daugaard Jepsen.
”Det gør vi for at undgå svampeangreb med blåsplint, som de lave vintertemperaturer kan modvirke. Men også for at fælde træet med så lav fugtighed som muligt. Vi sigter efter at høste træet, når fugtigheden er lavest. Og det er i januar.”
Dansk Erhverv indgik i november en officiel aftale med Bondeskovgaard Savværk ved Lejre, der skal hjælpe organisationen med at finde det ønskede træ – og som skal gøre eftersøgningen mere konkret for skovejere mht. fx topdiameter og kvalitetskrav. Det ligger dog allerede nu fast, at træet skal have bøjebrudsstyrke svarende til styrkeklasse C24.
Lykkes det ikke at finde de rette fyrretræer til januar, vil denne del af genopførelsen blive forsinket med et år, og derfor er erhvervsorganisationen opsat på at sikre sig det nødvendige tømmer i tide. Men det er en besværlig opgave sammenlignet med fx mursten, fordi det tager længere tid at finde træressourcen, ligesom det også tager længer tid at forarbejde den korrekt, forklarer Lars Daugaard Jepsen.
”Træet er den kritiske vej i genopførelse af Børsen. Det er det, der går klart længst tid med at fremskaffe. Først skal træerne identificeres. Og så skal de fældes ved plukhugst, transporteres, saves og tørres.”
Dansk Erhverv er endda også et lille skridt bagud fra start, fordi organisationen ikke på forhånd havde den store viden om træ som byggemateriale. Da Børsen brændte, var den under renovering – men i modsætning til mange andre byggematerialer var det 400 år gamle tømmer ikke beskadiget, og derfor var der ikke behov for at forny denne del af bygningen. Renoveringsarbejdet har derfor ikke gjort ejeren af Christian 4.s gamle handelsbastion klogere på kravene til det nødvendige fyrretømmer.
”På nogle af de andre byggesten har vi et lille forspring, fordi vi havde gang i et restaureringsprojekt inden branden – hvilket betyder, at vi har haft leverandører tæt på kroppen allerede fra starten af genopførelsen. Men træet i Børsen har bare vist sig stadig at have en så superfin kvalitet, at der slet ikke var brug for at udskifte noget af det, og derfor har vi slet ikke været i dialog med leverandører af træ i restaureringsfasen,” fortæller programleder Lars Daugaard Jepsen.
Vil ikke overudnytte ressourcer
Genopførelse af Børsen kræver en masse materialer – foruden det rette tømmer blandt andet også mursten og kobber. For Dansk Erhverv er det dog afgørende at genbruge mest muligt og undgå unødigt pres på naturens ressourcer, siger Lars Daugaard Jepsen.
”Vi har løftet over 1000 ton materialer ud af brandtomten. Men der er jo ikke noget træ at bjerge, for det brænder jo trods alt væk,” siger Lars Daugaard Jepsen.
Derfor er det nødvendigt at forny træet, og det kan kun ske ved at fælde nye træer ude i skoven. Men her er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen opmærksomme på at reducere hugsten til et absolut minimum.
”Vi ønsker ikke at fælde flere kubikmeter fyrretræ end højst nødvendigt. Vi skal netto bruge 553 m³, men vi vil gerne minimere den mængde, vi brutto får fældet i skoven ud fra et bæredygtighedsprincip,” siger han.
Dansk Erhverv vurderer, at der skal fældes 886 træer til projektet, men humlen er altså at finde de træer, der lige nøjagtigt leverer det rette produkt – hverken mere eller mindre.
”Der er ingen grund til at fælde et fyrretræ, der fx er 100 år ældre, end det behøver at være til vores formål,” pointerer Lars Daugaard Jepsen.
TRÆ TIL
GENOPBYGNING
Dansk Erhverv har oplyst til Dansk Skovforening, hvor meget og hvilket træ der skal bruges til genopførelse Børsen.
• Træart: Skovfyr
• Antal træer: 886 stk.
• Råtræ: 553 m 3
• Skåret træ: 12.500 løbende meter
• Styrkeklasse: C24
Tallene er resultatet af en foreløbig analyse. I første rul (januar 2025) efterspørger erhvervsorganisationen 160 m3 fyrretræ til bjælkelaget mellem stueetage og Børssalen (første sal).
Det drejer sig mere specifikt om:
• 230 bjælker
• Længde: 11,10 meter
• Dimension: 25 x 25 cm
Først i andet rul i januar 2026 går Dansk Erhverv på jagt efter fyrretræ til tagkonstruktionen, der bliver bygget oven på stue og førsteetage efter den oprindelige byggeteknik. Her skal der bl.a. bruges et meget særligt stykke tømmer – nemlig en såkaldt konge på 23 meter til det snoede dragespir på toppen af Børstårnet.
Børsejeren får dog behov for at fælde i hvert fald nogle få meget store træer, når taget skal bygges i 2026. Her er den største konge, som skal bruges til tårnspiret, 23 meter lang – svarende til en træhøjde på op til 45 meter ifølge et skøn fra Dansk Erhverv. Og selvom der finde de træer, der lige nøjagtigt leverer det rette produkt – hverken mere eller mindre. ”Der er ingen grund til at fælde et fyrretræ, der fx er 100 år ældre, end det behøver at være til vores formål,” pointerer Lars Daugaard Jepsen. Børsejeren får dog behov for at fælde i hvert fald nogle få meget store træer, når taget skal bygges i 2026. Her er den største konge, som skal bruges til tårnspiret, 23 meter lang – svarende til en træhøjde på op til 45 meter ifølge et skøn fra Dansk Erhverv. Og selvom der først skal bruges træ til tag, tårn og spir i et senere rul, sætter Dansk Erhverv sig allerede nu gerne på de rigtige træer.
”Vi vil gerne sikre det rigtige træ, inden en storm måske kommer og tager det fra os. Så de her specielle træer i store dimensioner vil vi gerne finde hurtigst muligt,” fastslår programlederen for genopførelse af Børsen.
Træerne behøver dog ikke komme fra Danmark, selvom det var her, Christian 4. var konge fra 1588-1648. Dengang var Skånelandene og Gotland nemlig også en del af kongeriget, og dendrokronolog Jonas Ogdal Jensen har sat sin geografiske nål i sidstnævnte ø.
”Derfor er Gotland udgangspunktet for vores søgning efter egnede fyrretræer. Og når der ikke er nok der – og det ved vi, der ikke er – kigger vi yderligere rundt i Danmark og Sydsverige. Men om træet til Børsen er dansk eller svensk er mindre vigtigt for os,” understreger Lars Daugaard Jepsen.
Hvornår forestiller I jer, at projektet er færdigt og Børsen er genopført?
”Det ved vi ikke endnu, men vi kommer med et budget og en tidsplan inden nytår,” lover Lars Daugaard Jepsen og peger i samme ombæring mod Frankrig, hvor katedralen Notre Dame brød i brand i april 2019.
”Det tog fem et halvt år at genopbygge den, og det er jo nok en meget god sammenligning. Men byggeopgaven er lidt større her, fordi Børsen er brændt mere ned, end tilfældet var i Paris, hvor det hovedsageligt var taget og spiret, der tog skade af branden.”
