I Californien kæmper tusindvis af brandfolk lige nu mod endnu en sæson med ødelæggende skovbrande. Rekordhøje temperaturer, langvarig tørke og varme vinde har skabt optimale forhold for flammer, der truer både menneskeliv, natur og skove.
Knap to hundrede tusinde mennesker har måttet evakuere fra de skov- og naturbrande, som har spredt sig til byområder nær storbyen Los Angeles. 25 mennesker er omkommet i skrivende stund ifølge Reuters.
Ilden brød ud den 3. januar efter en længere tørkeperiode og har siden udviklet sig så voldsomt, at myndighederne har mistet kontrollen. Varme og tørre Santa Ana-vinde fra øst forværrer situationen ved at sprede ilden yderligere og gøre slukningsarbejdet vanskeligt. I skrivende stund har de forskellige brande i det sydlige Californien opslugt arealer på mere end 16.000 ha. ifølge Business Insider.
Amerikanske myndigheder undersøger stadig den egentlig anledning til branden, men kan allerede nu udelukke lynnedslag, som ifølge nyhedsbureauet AP ellers er den mest almindelige antænder af naturbrande. De næstmest almindelige årsager til naturbrande er bevidst ildspåsættelse og fejl ved elledninger.
Skjulte briketter i skovene
Selvom årsagerne endnu ikke er klarlagte, kan det være værd at undersøge skovområderne i Californien. Forholdene her kan nemlig påvirke, hvordan og hvor hurtigt en naturbrand breder sig.
Det viser en artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications, som forskere fra bl.a. Københavns Universitets Institut for Genovidenskab og Naturforvaltning (IGN) har bidraget til.
Her anvender forskerne en AI-model til at scanne områder i Californien, der også i 2020 blev ramt af massive skov- og naturbrande, som påvirkede hele 4 procent af delstatens landareal. Ved hjælp af kunstig intelligens og højopløselige luftfotos blev udbredelsen af døde træer forud for 2020-brandene kortlagt med en præcision, der ifølge forskerne aldrig tidligere er set. Opdagelsen afslørede på den måde en underoptælling af døde træer, som de amerikansk skovmyndigheder ikke kendte til.
“Vores data viser, at et rigtig stort antal af disse træer er isolerede, eller placeret i små klynger af kun få træer, hvilket har tilladt dem at gemme sig spredt blandt sunde, levende træer på satellitbilleder med dårligere opløsning. Det er ny viden,” siger Stéphanie Horion fra IGN ifølge Københavns Universitet.
Brandenes spredning skyldes blandt andet den ujævne fordeling af brændsel, der effektivt kan holde ilden i gang under spredningsfasen, fortæller hun ifølge KU. Døde træer, der står tilbage, kan derfor være en nøglefaktor i, hvordan skov- og naturbrande opstår og breder sig over store områder.
“Det gør det rimeligt at spekulere i, at sådanne spredte enklaver af døde, tørre træer kan have fungeret som en slags tænd-briketter mellem de levende træer, og således påvirket brandenes intensitet og spredning. Denne nye viden er interessant både som en mulig del af forklaringen på Californiens voldsomme skovbrande,” siger Stéphanie Horion.
Forebyggende indsats
De amerikanske myndigheders relativt grundige overvågning af området gør Californien til en god case for at undersøge fænomenet, lyder det. Alligevel afslørede den nye AI-metode flere døde træer, som US Forest Service ikke kendte til forud for de voldsomme californiske skovbrande i 2020.
”Modellen præsterer langt over forventning. Af de 90 millioner døde træer, som vores kunstige intelligens var i stand til at identificere, ville omkring 60 procent være forblevet ukendte ved brug af den bedste nuværende metode til kortlægning af skader på skovens sundhed og produktivitet,” forklarer Yan Cheng, der er førsteforfatter til forskningsartiklen.
Med kunstig intelligens er det muligt at få et endnu skarpere overblik over, hvor mange døde træer der står spredt i skovene – hvilket bl.a. gør det muligt at fjerne dem som en forebyggende indsats mod skovbrande – både i Californien, mens også andre steder i verden, lyder det fra IGN.
Skovdød i Harzen peger på problem
Formålet med den nye AI-model er dog ikke at studere skovbrande specifikt. Det handler i stedet om at blive klogere på, hvorfor så mange skovarealer rundt i verden pludselig forsvinder på grund af massiv trædød. Det er nemlig et fænomen, der bliver stadig hyppigere, og som primært drives af klimaforandringer, lyder det.
Lektor Stephanie Horion peger i den sammenhæng på tyske skove i Harzen som eksempel på massiv skovdød, hvor tørke og siden barkbiller har taget livet af kæmpe arealer – længe før skovbrande blev en del af problemet.
”Ironisk nok var mange lokale glade, da barkbillerne først blev opdaget, fordi de så dem som et tegn på skovens sundhed og biodiversitet. Det har siden vist sig, at disse biller i tørkeperioder spreder sig som en epidemi, og en tredjedel af Harzens træer er i dag helt døde af den grund. Det er vi nødt til at lære af, hvis det er meningen, at træplantning skal spille en vigtig rolle som klimaløsning,” påpeger forskeren.
Her kan den nye AI-model ifølge IGN blive et vigtigt redskab, fordi den gør det muligt at kortlægge trædød og varsle i tide, så der kan gribes ind, før problemerne eskalerer.
