Klimaforandringer, skovbrande og motorsave har sat verdens skove under pres, men udviklingen går den rigtige retning. Det viser rapporten “Global Forest Resources Assessment”, som FN’s Fødevare og Landbrugsorganisation, FAO, udgiver hvert 5. år.
Den seneste rapport udkom i efteråret 2025 og bygger på indrapporteringer fra 194 lande – en markant stigning siden første opgørelse i 1948 – og giver et af de mest omfattende indblik i verdens skove.
Opgørelsen viser, at tempoet i den globale afskovning er faldet betydeligt Siden 1990’erne. Dengang mistede verden årligt 17,6 millioner ha eksisterende skov. I dag er tallet reduceret til 10,9 millioner ha. Samtidig er nettotabet af skov globalt faldet fra 10,7 millioner ha årligt i 1990’erne til 4,1 millioner ha om året i den seneste tiårsperiode.
Ser man på skovenes vækst, tegner der sig dog samtidigt et positivt billede på trods af et stadig faldende skovareal: På globalt plan overstiger skovenes årlige tilvækst i mange regioner fortsat hugsten og reduktion af skovareal, hvilket betyder, at den samlede vedmasse vokser – selv i en periode med fortsat afskovning.
Udviklingen skyldes blandt andet mindre afskovning i nogle lande og øget skovrejsning i andre, Brasilien og Indonesien har fald i afskovning – mens Kina, Indien og Vietnam har øget skovareal, hvilket er en positiv udvikling. Det generelle tab er stadig størst i Sydamerika og Afrika.
Europa i vækst
Kigger vi hjemad til det europæiske kontinent, er vi dækket af hele 35 % skov eller skovlignende områder svarende til 232 millioner ha, og arealet vokser fortsat. Det viser Forest Europes rapport “The State of Europes Forests 2025”.
Rapporten viser, at den samlede vedmasse er steget støt gennem de seneste 30 år med en årlig nettovækst på 1,3 %.
Men nyere tal viser en opbremsning: Nettotilvæksten er faldet til omkring 0,3 % årligt. Det er i sig selv ikke alarmerende, men afspejler både skovenes naturlige udvikling og et stigende omfang af skader og et øget brug af skovens ressourcer.
Hugsten er nemlig steget markant – fra 425 millioner kubikmeter i 1990’erne til over 625 millioner kubikmeter i 2020.
Presset på skovene ændrer sig
Altså viser rapporten, at Europas skove stadig vokser, og tilvæksten overstiger stadig hugsten i store dele af Europa – et centralt tegn på, at skovforvaltningen overordnet set er bæredygtig.
Men selvom skovene gør fremskridt, findes der også en række udfordringer, som i stigende grad påvirker udviklingen.
De europæiske skove står for en årlig binding af kulstof på 106 millioner ton, men flere steder svækkes kulstofoptaget. Her spiller klimaforandringer, ekstremt vejr og skovbrande en central rolle.
Ekstreme vejrhændelser som følge af klimaforandringer såsom tørke og storm rammer bredt. USA var hårdest ramt i 2020, hvor 2,5 millioner ha blev påvirket, mens Europa var næsthårdest ramt med 925.000 ha.
Særligt skovbrande præger udviklingen på globalt niveau – især under mere sydlige himmelstrøg. I gennemsnit blev 261 millioner ha påvirket mellem 2007 og 2019. Det var ikke helt så galt i Europa, hvor kun 0,1% af det europæiske skovareal blev påvirket af skovbrande.
I de nordlige egne dominerer særligt sygdomme og insekter skadebilledet. Her blev 41 millioner ha påvirket alene i 2020.
Også menneskelige aktiviteter spiller en væsentlig rolle. Omlægning af skov til minedrift, kvægproduktion og landbrug driver størstedelen af den globale afskovning – særligt i troperne, hvor hele 88 % af skovtabet på 489 millioner ha mellem 1990 og 2025 har fundet sted, viser “Global Forest Resources Assessment”.
Nye muligheder i forandrede skove
En skovtur i Europa ser også anderledes ud i dag, end den gjorde for 15 år siden. Skovene og den måde de forvaltes på, har nemlig skullet tilpasse sig konsekvenserne af klimaforandring.
Således består 70 % pr. af skovene i dag af to eller flere arter, viser Forest Europes rapport “The State of Europe’s Forests 2025”. Dermed er skovene blevet mere diverse.
Naturlig foryngelse dominerer i stigende grad, og 74 % af Europas skove er naturligt regenereret eller opstået igennem naturlige udvidelser. Det er en positiv udvikling, da naturligt foryngende skov generelt understøtter biodiversitet og økosystemer bedre.
Særligt skov med biodiversitets- eller landskabsbeskyttende formål er vokset støt med 635.000 ha årligt de seneste 25 år. Udviklingen hænger sammen med, at nationale politikker i stigende grad har sat fokus på biodiversitet og skovens samfundsmæssige funktioner.
I dag er 40 % af de europæiske skove udpeget til beskyttelse af jord, vand og andre økosystemfunktioner, og arealet vokser stadig. Implementeringen afhænger dog af finansiering og omsætning af viden, ligesom evnen til at tilpasse skovforvaltning til klimaforandring også er på dagsordenen.
Fremtiden afhænger af forvaltning
Samlet set tegner der sig et billede af, at verdens skove er i positiv udvikling på trods af et mindsket areal, men også at skove og økosystemer er under et stigende pres.
Fremtidens udvikling for skovene er derfor i højere grad end nogensinde afhængige af, hvordan de forvaltes i en verden i forandring.
Du kan dykke ned i FN’s rapport lige her og Forest Europes rapport lige her.
