DMI: ”Vi skal forvente flere dage med ekstrem brandfare”

I slutningen af dette århundrede skal vi forvente markant flere dage med høj brandfare som følge af globale opvarmninger. Det viser en opdateret udgave af DMI’s klimaatlas, som forsøger at spå om fremtidens klima i Danmark.

Lodsejere skal vænne sig til højere risiko for skov- og naturbrande i fremtidens varmere klima, viser nye beregninger fra DMI. Foto: Colourbox

Knastør skovbund og tårnhøj brandfare kan blive en større del af skovejeres hverdag i fremtiden.

Det viser beregninger, som DMI har foretaget i et såkaldt ”Klimaatlas”.

”Hen mod slutningen af århundredet vil Danmark ved mellemhøj udledning af drivhusgasser opleve, at den gennemsnitlige brandfare om sommeren stiger med otte procent. Det gennemsnit dækker dog over en større stigning i hyppigheden af dage, hvor brandfaren er særligt høj. Vi skal forvente 10 procent flere dage med ’meget høj brandfare’ og 28 procent flere døgn med ’ekstrem brandfare”, siger klimaforsker Mark Payne ifølge DMI.

Han er faglig leder af DMI’s Klimaatlas, der udstiller tal, grafer og figurer, der viser konkrete bud på de forventede klimaændringer i fremtiden. Og som noget nyt er det nu også muligt at finde forudsigelser om tørkeperioder og brandfare i atlasset, fortæller han til DMI:

”En højere temperatur og et nyt nedbørsmønster giver anledning til at undersøge, hvordan klimaændringerne vil øge brandfare i fremtidens Danmark. Derfor har vi nu indarbejdet nye data, som viser, at vi hyppigere kommer til at opleve sommerdage med høj brandfare i fremtiden.”

Forskellige scenarier

Det opdaterede Klimaatlas viser både den gennemsnitlige brandfare og antallet af dage med høj og ekstremt høj brandfare, skriver DMI. Beregningerne medtager de vejrforhold, der påvirker risikoen for, at en naturbrand kan opstå og sprede sig – bl.a. tørheden i vegetation og jordlag, temperatur, luftfugtighed og vind.

Fremskrivningerne i nedenstående tabel er desuden baseret på scenarier for fremtidige drivhusgasudledninger – høje, mellemhøje eller lave udledningsscenarier – som beskrevet af FN’s Klimapanel, IPCC.

Brandfare
Sommer
Reference
(1981-2010)
Lav udledning
(2071-2100)
Mellemhøj udledning
(2071-2100)
Høj udledning
(2071-2100)
Gennemsnitligt brandfareindeksÆndring +4 %Ændring +8 %Ændring +28%
Dage med meget høj brandfare8,1 døgn9 døgn
Ændring +12 %
10 døgn
Ændring +10 %
13 døgn
Ændring +52 %
Dage med ekstrem brandfare1,6 døgn1,9 døgn
Ændring +21 %
2,7 døgn
Ændring +28 %
3,2 døgn
Ændring +103 %

Klimaatlas’ fremskrivning af brandfare i Danmark er bl.a. er baseret på IPCC’s scenarier for fremtidige udledninger af drivhusgasser. Kilde: DMI

DMI’s Klimaatlas fremskriver det brandfareindeks, der benyttes hos brandfare.dk, og som er en internationalt anerkendt beregningsmetode for brandfarligt vejr. DMI leverer data til brandfare.dk, der viser faren for, at naturbrande kan opstå.

”Vejr, der øger brandfare, siger noget om risikoen for, at en naturbrand kan opstå og blive spredt. Det er ikke en fremskrivning af antallet af naturbrande. Vi kan nemlig ikke tage højde for menneskelig aktivitet, brandforbud, og lokale forhold. Forskning fra DMI og Københavns Universitet viser dog en sammenhæng mellem DMI’s Brandfareindeks og antallet af naturbrande,” siger Mark Payne ifølge DMI.

Hvad er et klimaatlas?

DMI’s Klimaatlas viser data om fremtidens klima i Danmark og er frit tilgængelig i flere formater. Det er en udstilling af tal, grafer og figurer, der viser konkrete bud på forventede klimaændringer i fremtiden – baseret på scenarier for fremtidig udledning af drivhusgasser som er beskrevet af FN’s Klimapanel, IPCC.

Med opdateringen tilbyder Klimaatlas nye valgmuligheder for at få beskrevet et fremtidigt Danmark i perioder uden regn, tørre somre og vejr, der giver øget brandfare.

Læs mere om Klimaatlas hos DMI

Se alle artikler fra Magasinet Skoven