Den første henvendelse fik Iben Margrete Thomsen den 28. marts: En skovfoged på Vestsjælland havde opdaget, at nålene på douglasgran både hos ham og hos nabodistrikterne var begyndt at drysse af.
De næste dage tikkede flere henvendelser ind hos seniorrådgiveren på Københavns Universitet med speciale i sygdomme på træer. De kom fra skovdistrikter rundtom i landet, som havde opdaget samme problem, blandt andet Daniel Hintz, som er skovfoged på Løvenholm Gods.
Og hvor Iben Margrete Thomsen tidligere havde gættet på problemets rod, blev hun helt sikker, da hun fik tilsendt prøver fra Løvenholm: Træerne er angrebet af douglas-sodskimmel.
Og det var faktisk lidt af en overraskelse, for det er i princippet for tidligt på året til sodskimmelsymptomer. Det er ikke unormalt, at douglasgraner bliver angrebet af sodskimmel, men normalt er det først i slut april-start maj, lige inden træerne springer ud, at man kan se, at de angrebne ældre nåle mister den normale frodige grønne farve.
“Men på det her tidspunkt i slutningen af marts var det allerede så slemt, at nålene var røde og faldt af, så det har tilmed udviklet sig over et stykke tid inden da, nok fra begyndelsen af marts,” siger Iben Margrete Thomsen om forløbet.
Udover at skaderne har vist sig tidligere end normalt, ser det også ud til, at de er langt mere alvorlige og udbredte end før:
”Jeg har fået mange henvendelser forskellige steder fra, og alle fortæller, at det ikke ser godt ud. De seneste ca. 10 år har jeg oplevet udbredte angreb af sodskimmel, men situationen er ekstraordinært slem nu, og det har nået et niveau, hvor jeg frygter for, hvad det kan blive til,” siger hun.
Kendt problem vokser
Douglas-sodskimmel har været kendt i Europa siden 1920’erne, og det er egentlig ganske normalt, at træerne bliver angrebet, fortæller Iben Margrete Thomsen.
”Jeg er selv blevet undervist i det i slutningen af 1980’erne: ’Der er to svampe, der går på douglasgrannåle’, så på den måde har den altid været der. Men at sodskimmel er blevet så udbredt og omfattende, det er ret nyt,” siger hun.
Svampen angriber douglasgraner i 20-40-årige bevoksninger på fugtige lokaliteter, forklarer hun. I den alder er bevoksningen blevet tæt, så luften derinde står mere stille, og træerne rører ofte ved hinanden, hvilket gør det nemmere for svampesporerne at sprede sig.
Svampen angriber de nye nåle, men selvom de er blevet smittet, sidder svampen i første omgang bare og venter på, at nålene bliver gamle og svækkede – når det sker, kommer dens frugtlegemer ud gennem nålenes spalte åbninger.
Det er typisk de 3-4-årige nåle, der begynder at have frugtlegemer, og på et tidspunkt bliver angrebet så omfattende, at nålene falder af. Derfor har douglasgran normalt kun 3-5 nåleårgange.
Men nu er Iben Margrete Thomsen også begyndt at se angreb med frugtlegemer på yngre nåle – først de to år gamle nåle, og nu også på etårige nåle. Når det sker, skyldes det formentlig, at andre faktorer har svækket træerne så meget, at der kommer frugtlegemer ud gennem spalteåbningerne på de yngre nåle, selvom de stadig er grønne.
Og det er problematisk, fordi det ødelægger nålens funktion med respiration og fotosyntese, forklarer Iben Margrete Thomsen.
”Det er rigtig skræmmende at se, at der er frugtlegemer på nåle fra 2025, og at 2024- og 2025-nåle er ved at falde af,” siger hun.
Når et træ har været angrebet et par år i træk, hvor det har stået med kun én aktiv nåleårgang, begynder skuddene at blive meget korte, fordi træet ikke har særlig meget energi til at producere veludviklede knopper. Til sidst kan træerne gå ud af angrebet.
Mange forskellige årsager
Men hvad er så årsagen til, at problemet med douglas-sodskimmel er vokset? Iben Margrete Thomsen har flere bud.
”Dels har vi plantet rigtig meget douglasgran de seneste 20-30 år, og derfor har vi mere douglasgran i den sårbare alder nu end tidligere,” konstaterer hun.
Men det kan ikke gøre det alene. Blandt andet spiller klimaet også ind. Udbredt nedbør i forsommeren (slut maj og juni) og deraf høj luftfugtighed skaber nemlig et optimalt miljø for, at svampen kan sprede sig. Sådanne forhold var til stede i både 2024 og 2025, viser DMI’s vejrarkiv.
Og når træerne derefter bliver stresset af en hård vinter og et tørt forår, som dem vi havde i 2025/2026, kan skaderne åbenbart eskalere. Derudover ser vejrforholdene i februar-marts 2026 ud til at have givet udtørringsskader på flere arter af nåletræer, især i østvendte rande.
Hertil kommer, at mange måske har holdt igen med tyndinger i bevoksninger med douglasgran af frygt for konsekvenserne, hvis en storm rammer. Derfor de er meget tætte, så træerne ofte har direkte kontakt med hinanden.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Den nuværende situation lader altså med andre ord til at være resultatet af en kombination af flere uheldige omstændigheder.
”Hvis du ikke tynder, kan der opbygges højt smittetryk under de rigtige klimatiske forhold – og det er højst sandsynligt det, der er sket her,” siger Iben Margrete Thomsen.
Hvad er så løsningen?
Når smittetrykket er så højt, og træerne først er kommet derud, hvor de kun har to nåleårgange – den fra sidste år og den nye – er de i en permanent svækket tilstand, som det er meget svært at komme tilbage fra. I værste fald vil douglasgranerne gå ud, hvis udviklingen fortsætter, og i bedste fald kommer de sig, men vil være sat voldsomt tilbage med reduceret tilvækst i et antal år fremover, fortæller Iben Margrete Thomsen.Der er kun ét råd, hun kan give, som kan hjælpe med at redde træerne:
”Tynd, tynd, tynd! Jo mere åbne bevoksningerne er, desto mindre er risikoen for spredning af svampesporer, og derfor er det nødvendigt med tynding,” siger hun.
Rådet er nærmere bestemt at prioritere at tynde de bevoksninger, som endnu ikke er så hårdt ramt, og helst inden træerne springer ud, for det er dér, smitten sker. Det kan selvfølgelig ikke nås i år, og derfor kan man lige så godt vente til næste vinter, siger forstpatologen:
”Man kan se, hvilke træer man skal tage væk: Dem med røde nåle er hårdest ramt og smitter mest, og de har mindst chance for at kunne komme tilbage. Man kan også kigge op gennem kronen, og hvis træet er fuldstændig tyndnålet, skal det bare væk. Det vigtige her er ikke at få en jævn fordeling i tyndingen, men at fjerne de mest tyndnålede træer og beholde dem med bedst modstandskraft,” siger Iben Margrete Thomsen.
På længere sigt kunne det være værd at overveje, om douglasgran generelt skal til at stå med større afstand, end vi har været vant til. I dag planter vi på en måde, så bevoksningerne bliver for tætte, og effekten bliver forstærket, når der ikke bliver tyndet.
Med al den nyplantning, der skal ske bl.a. i kraft af den grønne treparts målsætning om 250.000 ha skovrejsning, kan man også se på, om der findes provenienser af douglasgran, der er mindre modtageligt over for sodskimmel, som ville kunne bruges i frøplantager.
Så vidt Iben Margrete Thomsen ved, har ingen i Europa endnu arbejdet med at finde mindre modtagelige provenienser, for hidtil har svampen har ikke været et stort problem, så der findes derfor ikke dokumentation for, hvilke der evt. kan klare sig bedre.
Dog har hun sammen med flere kolleger kigget på forskellige douglasgran-provenienser i et af Københavns Universitets forsøg oppe ved Hillerød, og der ser umiddelbart ud til at være en forskel. Det vanskelige er dog, at der både er proveniensforskelle og individuelle forskelle inden for provenienser i modtagelighed, så en afklaring er et langt og tidskrævende projekt, forklarer Iben Margrete Thomsen.
Indtil vi ved mere om det, er det vigtigt at være opmærksom på, at de skovdyrkningsvalg, man foretager, kan være afgørende for, om en sygdom som douglas-sodskimmel bliver et uoverstigeligt problem, eller om det kan håndteres – og det kræver altså omtanke i forhold til flere faktorer.
”Det bliver spændende at følge udviklingen og se, hvad det ender med – måske også lidt for spændende,” slutter Iben Margrete Thomsen.
Du kan læse mere om douglas-sodskimmel hos KU’s videntjeneste på linket her
