I det tidlige forår 2026 er der i samtlige douglasgran-bevoksninger på Løvenholm Gods observeret et markant og udbredt nåletab. Skaderne er også observeret på det øvrige Djursland, i det østjyske, Himmerland og nord for Limfjorden.
Skadesbilledet er karakteriseret ved stærkt reduceret kronedensitet, hvor hovedparten af de ældre nåleår er afnålet eller fremstår brunlige og i færd med at falde i forbindelse med udspring. I hovedreglen er det alene de to seneste nåleår, der fortsat fremstår dybgrønne i topskuddene.
Skaderne ses i alle aldre (lige fra nyplantninger til overstander-bevoksninger), i alle bevoksningstyper (renbestande, blandingsbevoksninger med rødgran, sitka, lærk og grandis) og i alle tyndingsstadier (ikke tyndede, ny tyndede og svagt tyndede samt på helt solitære træer).
Hvad er der galt?
Det samlede skadesbillede vurderes primært at være foreneligt med douglas-sodskimmel, hvor infektionen er etableret i vækstsæsonen 2025. Nåle- og grenprøver sendt til Iben Thomsen på IGN bekræfter dette.
Denne vurdering understøttes af de meteorologiske forhold i 2025, som i store dele af vækstsæsonen var præget af relativt varme temperaturer kombineret med perioder med høj luftfugtighed og gentagne nedbørshændelser. Sådanne forhold er kendt for at fremme sporefrigivelse og infektion gennem nålenes spalteåbninger og dermed øge infektionspresset i den unge nålemasse.
Samtidig skal skadesudviklingen i 2026 ses i tæt sammenhæng med vinteren 2025/2026, som var karakteriseret ved længerevarende kolde perioder, gentagne hårde frosthændelser med kraftig østlig vind samt overvejende tørre forhold.
Denne kombination har formentlig haft væsentlig betydning for symptomudviklingen i allerede inficerede nåle. Hvor sodskimmel typisk etablerer sig latent i nålen over en længere periode, vil nålens fysiologiske robusthed over for vandstress og frostpåvirkning være afgørende for, hvornår symptomerne manifesterer sig. Resultatet er en synkroniseret og tilsyneladende pludselig afnåling i foråret 2026.
Det er således ikke enkeltfaktorer, men samspillet mellem infektionsbetingelserne i 2025 og de efterfølgende vinterlige stressforhold der forklarer det aktuelle skadesbillede: Svampeinfektionen har etableret den underliggende svækkelse af nålene, mens vinterens klimatiske belastning har accelereret overgang fra latent til synligt nåletab.
I stort set alle bevoksninger er der desuden observeret forekomst af douglasgranlus. Der er dog på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om populationen afviger fra normale niveauer. Deres rolle i det samlede skadesbillede vurderes derfor som sekundær og usikker – omend de klimatiske forhold har været med lusene i sommeren 2025 (ligesom sitkalus).
Samlet peger observationerne på en flerfaktoriel skadesdynamik, hvor klimatiske forhold i vækstsæsonen 2025 har skabt grundlaget for svampeinfektion, mens den efterfølgende kolde og tørre vinter 2025/2026 har fungeret som udløsende og forstærkende faktor for symptomudviklingen i kronen.
Hvad så? Udviklingsperspektivet
Ved en varm og tør sommer vil der være potentiale for gradvis genetablering af nålemasse, idet træernes fysiologiske aktivitet forbedres, og nye nåleår kan kompensere for tabet, forudsat at infektionspresset i vækstsæsonen holdes på et lavt niveau.
I dette scenarie forventes en langsom, men positiv kroneregenerering over to-fire vækstsæsoner.
Ved en kold og våd sommer vurderes der derimod at være øget risiko for fortsat infektion af de nye nåleår samt yderligere forværring af kronetilstanden. Dette vil kunne fastholde eller forstærke det nuværende lave nåleindeks og medføre flerårig reduceret tilvækst samt øget risiko for kronedød i de mest udsatte bevoksninger.
