Eksperter slår fast: Europa skal forberede sig på flere og voldsommere naturbrande

Marker og skove, der sluges af vilde orange flammer, mens beredskab forsøger at stoppe ilden omgivet af tyk, grå røg, er ikke længere et særsyn blandt naturkatastrofer. Europa befinder sig midt i en ny virkelighed: Voldsomme hedebølger og længere tørkeperioder skaber optimale betingelser for brande, der hurtigt kan sprede sig over store områder og bliver stadig sværere at kontrollere. Mindre brande kan udvikle sig hurtigt og brede sig over enorme arealer med store risici for lokalsamfund, natur og skove.

Ifølge meteorolog og klimaekspert Andreas Nyholm hænger udviklingen tæt sammen med både klimaforandringer og menneskelig aktivitet. Stigende temperaturer, længere tørkeperioder og flere mennesker i naturen øger risikoen for, at naturbrande opstår og udvikler sig voldsomt.

”Det bliver varmere, og global opvarmning er klart den største faktor, der driver udviklingen med naturbrande. Men vi som mennesker spiller også en rolle. Jo flere mennesker vi er, og jo mere, vi er ude i naturen, jo flere naturbrænde vil der opstå. Global opvarmning gør dog, at betingelserne for, at brændende kan opstå, bliver bedre, fordi det bliver mere tørt,” siger Andreas Nyholm.

Han peger samtidig på, at Europa er særligt udsat, da kontinentet opvarmes hurtigere end andre.

”Tørt klima gør, at brandene kan udvikle sig hurtigere og vildere. Særligt i Mellem- og Sydeuropa er man meget udsat på grund af udtørring. Men Europa er generelt det kontinent i verden, der opvarmes hurtigst, og der sker meget hurtig fordampning af den nedbør, der falder på grund af temperaturstigning.”

Brandsæsonen bliver længere og kraftigere

Traditionelt varer brandsæsonen fra begyndelsen af juni til midten af september. Ifølge den seneste rapport fra JRC’s Publikationsarkiv, der bygger på data fra blandt andet Det Europæiske Skovbrandinformationssystem (EFFIS), bliver brandsæsonen udvidet. Naturbrandene starter nu tidligere og slutter senere end normalt. I 2024 blev 8.343 brande registreret i landene i EU’s Civile Beredskabsmekanisme. De mest udsatte lande var Bulgarien, Grækenland, Italien, Portugal og Spanien med et samlet brændt areal på 334.940 ha. På Den Iberiske Halvø brændte alene i september 2024 100.000 ha på én uge – næsten en fjerdedel af sæsonens samlede brændte areal.

Særligt i de syd- og østeuropæiske lande har varme og tørke de seneste år været voldsom med kraftige hedebølger. Det har den konsekvens, at brande, som tidligere var af mindre skala og kunne forblive lokale, i dag hurtigt kan udvikle sig til brande over store arealer med enorme konsekvenser til følge for både mennesker og natur, og som er langt sværere at stoppe.

Kent Ballhorn, der er specialkonsulent i beredskab i forhold til naturbrande, oplever også, at udviklingen hænger tæt sammen med klimaforandringerne.

”Hvert år i maj er der en briefing i EU’s Koordinationscenter for Beredskabsindsats (ERCC), hvor man gør status og kigger ind i, hvilke udfordringer, vi står overfor med naturbrande. Og klimaforandringer er den største synder for udviklingen. Det bliver varmere og mere tørt, og det giver flere store skovbrande. I Danmark har tørkeperioden rykket sig fra at starte i maj for omkring syv år siden til nu allerede at begynde i starten af april.”

Men det er ikke kun klimaet alene, der afgør risikoen for store naturbrande. Vegetation, skovtyper og landskaber spiller også en vigtig rolle, fortæller han.

”I Sydeuropa er landene meget udsatte, særligt Grækenland. Og i Portugal har man meget driftsskov til produktion af papir, hvor man bruger træarter, der brænder rigtig godt. Det er en kombination af klimaforandringer, vegetation og træarter, der har indflydelse på, hvordan brandene udvikler sig og hvor hyppigt, de sker. Også i Tyskland er de udsatte, særligt i Tyrolområdet. Men vi bliver i stigende grad også påvirket af klimaforandringerne i Norden. Det betyder, at vi vil se flere skovbrande i fremtiden.”

Også i lande omkring EU var skaderne store i 2024, hvor særligt lande som Albanien, Bosnien, Nordmakedonien, Tyrkiet og Ukraine var hårdt ramt.

Året 2025 satte rekord

Tallene for 2025 får brandalarmerne til at ringe: I løbet af 2025 er mere end 7.200 brande registreret i de 37 lande, der indgår i EU’s Civile Beredskabsmekanisme, og 1.034.552 ha er brændt – et areal på størrelse med Libanon og dobbelt så stort som i 2024. Dermed har 2025 slået rekord, fortæller meteorolog Andreas Nyholm.

”2025 blev et rekordår for naturbrande i Europa, hvor der for første gang brændte mere end 1 mio. ha areal.”

I et studie fra 2024 udgivet i Nature konkluderer en række forskere, at Europa fremover kan opleve en tidobling i sandsynligheden for ekstreme naturbrande på grund af et stadig varmere klima. Og empirien bakker op om dette. Overordnet er antallet af naturbrande i Europa steget markant siden 2006, hvor man først begyndte at foretage koordinerede målinger på EU-plan.

”Både forår og sommer er blevet varmere og tørrere, og sommeren varer længere ind i efteråret. Det betyder også, at tørkesæsonen bliver længere,” siger Andreas Nyholm, som samtidig understreger, at Danmark ikke går fri af udviklingen.

”I Danmark kan vi se, at jo tørrere foråret er, jo flere naturbrande får vi. I og med, at vi er på vej mod en global temperaturstigning på knap to grader indenfor de næste år 15 år, begynder vi at have rigtig travlt med at accelerere den grønne omstilling.”

Danmark skal rustes bedre

Udviklingen betyder, at man indenfor skovbrug og naturforvaltning i stigende grad må forholde sig til kraftigere og langt mere uforudsigelige brande ligesom, at reaktiv brandslukning i fremtiden er et redskab, der ikke kan stå alene. Længere og varmere brandsæsoner betyder, at landskabspleje, naturbaserede løsninger og integreret risikoledelse bliver centrale værktøjer til at forebygge og begrænse skader. Integreret risikoledelse handler om at forebygge brande, før de opstår. Det indebærer en samlet tilgang, hvor skovpleje, arealplanlægning, overvågning og beredskab tænkes sammen, så risikoen for store og ukontrollerbare brande reduceres, og indsatsen kan sættes tidligt ind.

Kent Ballhorn peger på, at det danske beredskab allerede mærker udviklingen.

”Naturbrande fylder meget lidt i dansk beredskab i forhold til andre klimahændelser som fx storme og oversvømmelser. Men vi begynder nu at se en tendens, hvor vi får større og længerevarende naturbrande i Danmark.”

Han vurderer, at Danmark er godt rustet til mindre hændelser, men mindre trænet i de store brande.

”Vi er godt stillet i forhold til de helt små brande. Men når vi ser på de større brande, er vi udfordret, fordi vi ikke har dem så ofte og derfor ikke er ligeså trænede i at håndtere dem. Vi har brug for større viden om, hvordan brandene udvikler sig, også ift. vegetation og vejrforhold, som spiller en stor rolle for at håndtere brandene. Det kræver mere specialiseret uddannelse for at håndtere de større brande, og det er de bedre til i vores nabolande og i Sydeuropa.”

Kent Ballhorn efterlyser en mere aktiv brug af overvågningj, der gør det lettere for beredskabet at være på forkant.

”Vi har et indeks for brandfare på brandfare.dk, hvor man løbende kan overvåge risici. Hvis beredskaberne brugte det mere aktivt for at vurdere løbende risiko og heraf vurdere, om man bør udstede fx et afbrændingsforbud, ville vi formentlig være bedre til at forberede indsatser.”

Han peger i den forbindelse på, at konkrete beredskabsplaner er vigtige at have klar, når store brande opstår.

”Vi bør i endnu højere grad prioritere beredskabsplaner for skove og naturarealer, så vi ved, hvordan man kommer hurtigt frem til brandområdet, hvem man skal kontakte fra skovejendommen og lignende, så man hurtigt kan få et samarbejde op at køre.”

Samtidig fortæller Kent Ballhorn, at man i Danmark netop har styrket beredskab fra luften. Det gør det nu muligt at rekvirere helikopter til hjælp med slukning af naturbrande. Dette består at et HELITAK team, hvor folk på jorden dirigerer helikopteren ind til slukning og sørger for sikkerheden på drop stedet. Dette specialberedskab kan rekvireres igennem Beredskabsstyrelsen.

Skovene spiller en vigtig rolle

Ifølge Kent Ballhorn spiller skovenes tilstand også en central rolle for, hvor voldsomt brandene udvikler sig.

”En anden vigtig faktor, er, hvor meget der ligger i skovbunden. Hvis der ligger mange store væltede træer, mange grene eller hugstaffald, bidrager det til, at mere materiale kan brande, og brandene bliver varmere og voldsommere. Derudover er det sværere for beredskabet at komme til og lave brandslukning de steder, hvor der ligger meget træ og grene.”

Han fremhæver skovejere som en vigtig samarbejdspartner under store brande.

”Lodsejerne og skovejerne er til gengæld en kæmpe hjælp, når man som beredskab skal slukke brandene. De har en stor viden om skovene og området, fx hvor der er veje, hvor man kan komme til.”

På europæisk niveau er samarbejdet om naturbrande også blevet styrket de seneste år.

”Man har stort fokus på naturbrande i EU gennem ERCC. De køber stadig flere fly og helikoptere, der kan flyve ud til de største brande i EU. Man arbejder også med landstyrker på EU-niveau, særligt i de sydeuropæiske lande, som kan støtte de nationale beredskaber ved store brande.”

Kent Ballhorn mener, at udviklingen med naturbrande vil fortsætte i de kommende år.

”Min vurdering er, at vi ikke får bremset den udvikling, der er i gang. Hvis det fortsætter som nu, får vi meget mere tørke i Skandinavien. Vi skal derfor tænke endnu mere i, hvordan vi håndterer klimaforandringerne fremadrettet, og hvilke foranstaltninger, man kan tage i brug som fx skovejer.”

Tryk på speederen for grøn omstilling og prioriter mere skov og natur

Andreas Nyholm peger på, at den samlede udvikling viser behovet for hurtigere grøn omstilling og klimatilpasning.

”Vi har store udfordringer foran os de kommende 30 år. Vi nærmer os dog toppen for udledning af CO2, og derefter vil vi formentlig se flere positive forandringer i forhold til den grønne omstilling. Den grønne omstilling bliver stadig billigere. Den er i gang og vil fortsætte, selvom der selvfølgelig er brug for, at vi træder på speederen.”

Ifølge klimaeksperten er der fortsat behov for omfattende globale politiske ændringer, hvis opvarmningen af kloden skal bremses.

”Vi skal have lukket ned for kul og olie, samtidig med, at vi skal skrue op for i geoteknologiske løsninger. Kødproduktionen skal begrænses, og vi skal have lande, der fælder regnskov og rydder skov for at dyrke landbrug, til at stoppe med det. I stedet skal de plante en masse ny skov og natur på arealerne, og de skal have kompensation for at gøre det.”

Han understreger, at internationale politiske aftaler kan være vanskelige at gennemføre, men netop naturkatastrofer kan måske være katalysator for politisk handling.

”Det er svært at få store internationale aftaler igennem, især nu med Trump-administrationen. Men når politikere verden over ser en verden med flere oversvømmelser, vandstigning og hyppige voldsomme naturbrande, kan man håbe på en opvågning, så vi får bremset den globale opvarmning ved to en halv grad temperaturstigning.”