Er du en af dem, der færdes uden for stierne i nye skove, ved du, at de ikke ligner de gamle. Jo, træerne vokser da, men markukrudt, brændenælder og brombær dominerer skovbunden.
Det skyldes, at frøbank, jordfauna og mikrobiom i den markjord, hvor skoven er plantet, er meget forskellig fra det, som findes i gammel skov. Og selvom man planter træer, ændrer jorden sig kun langsomt.
Silva Nova-teamet
Teamet består af Per Gundersen, Yamina Micaela Rosas, Johan Bredal Jørgensen, Lars Vesterdal, Inger Kappel Schmidt, Sebastian Kepfer Rojas, David Bille Byriel, Davide Barsotti, Mathias Just Justesen, Anna Zimmermann, Ludovica D’Imperio m.fl. Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden og placeret på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) ved Københavns Universitet.
Den meget næringsrige markjord kan dels være en begrænsning for nogle skovarter, og dels er der væsentlige barrierer for spredning af arter i vores fragmenterede landbrugslandskab. En undersøgelse fra Sydsverige viser, at skovtilpassede plantearter i løbet af 80 år kun spredes op til 200 meter fra gammel skov. Mange mere usynlige organismer i jordmikrobiom og -fauna har formentlig tilsvarende dårlig spredning, men dette er dårligt undersøgt.
Skovrejsning bliver ofte fremhævet for at levere miljøgoder, men netop når det gælder udviklingen i skovtilpasset biodiversitet, går det meget langsomt. På IGN har vi længe funderet over mulighederne for at gøre det bedre, og efter et vellykket forsøg med at transplantere små blokke af skovbund fra gammel skov ind i skovrejsninger, opstod ideen om at inddrage DNA-metoder til at studere overlevelse og ændringer i jordens mikrobielle samfund.
Det blev til projektet Silva Nova, hvor vi bl.a. undersøger, om podning med skovjord, såkaldt inokulering, kan sætte mere fart og retning på udviklingen mod skovtilknyttet biodiversitet ved skovrejsning – et spørgsmål, der ikke er blevet mindre vigtigt med den grønne treparts målsætning om at plante 250.000 ha ny skov på landbrugsjord frem mod 2045.
Inokulering og jordens mikrobiom
Udviklingen i DNA-metoder har givet et fornyet forskningsfokus på mikrobiomets interaktion med træer og planter generelt.
Jordens mikrobiom er et komplekst samfund af bakterier, svampe, protozoer og andre mikroorganismer. Træer såvel som bundflora lever i et samspil med disse mikroorganismer på en måde, der kan ses som en parallel til mikrobiomet i vores mave-tarmsystem.
Det er efterhånden velkendt, at sygdomme forårsaget af ubalancer i dette mikrobiom kan kureres med fækal mikrobiomtransplantation fra raske personer. Vores ide i projektet Silva Nova er at gøre noget tilsvarende: at bringe markjordens mikrobiom fauna og frøpulje nærmere en skovjord ved at smide en håndfuld jord fra en gammel skov i plantehullerne ude på marken.
Inokulering kan dermed overvinde nogle af skovspecialisternes spredningsbarrierer og tilføre markjorden mykorrhizasvampe og andre mikroorganismer, der kan være gavnlige for træernes sundhed og vækst. Et enkelt gram jord kan indeholde milliarder af organismer fordelt på et utal af arter. De fleste arter og deres funktioner er ukendte, men vidensniveauet udvikler sig enormt i disse år. Ved at ekstrahere DNA fra jorden kaldet miljø-DNA eller eDNA kan vi få viden om artssammensætningen af mikrobiomet og undersøge betydningen af forskellige arealanvendelser og dyrkningsindgreb.
Gammel anekdotisk viden blandt gartnere siger, at en skovlfuld bøgemuld er gavnlig ved plantning af en bøgehæk på bar mark. Da man kan være uheldig også at bringe patogene organismer med til de nye planter, har det imidlertid måske ikke altid været en positiv affære.
Tidligere erfaringer fra udlandet har dokumenteret positiv vækstrespons ved inokulation af træer og andre planter på forskellige jorde. Et canadisk skovrejsningsforsøg på netop markjord fandt dog ingen effekt af inokulering, mens et stort igangværende forsøg fra Wales har fundet en positiv effekt, men efter tre år var biomassen kun 7 procent større med inokulering.
Vi er nu i gang med at teste muligheder for både at gavne de plantede træer og fremme biodiversitet ved inokulering på markjord med dokumentation fra detaljerede mikrobiomanalyser. Der er mange spørgsmål, vi har behov for svar på: hvilken donorjord, i hvilke mængder, og hvor i jorden virker det bedst – på overfladen eller i plantehullet? Hvor stor er risikoen for negative påvirkninger fra patogene organismer? Kan organismer fra skovjord overhovedet overleve i markjord, hvor pH er højt, og mange andre forhold er anderledes end i de ofte sure skovjorde, hvor mikroklimaet samtidig er mere beskyttet?
Overlevelse – i det mindste af nogle vigtige og gavnlige organismer – er afgørende for, om inokulering virker og kan blive relevant i skovrejsning, når man tilplanter straks efter landbrugsdriftens ophør. Er overlevelsen ringe, skal man måske vente med (eller måske gentage) inokuleringen fx efter kroneslutning, hvor mikroklimaet er ændret, og pH er faldet i det øverste jordlag.
Overraskende tydeligt pilotforsøg
Mens vi ventede på tilladelsen til et stort skovrejsningsforsøg, fik vi mulighed for at deltage i plantning af små skoleskove ved Tune i Greve Kommune. Her plantede man forskellige træer og buske i et tæt mønster (0,5×0,5 meter) for at få et hurtigt resultat.
Vi fik lov at bestemme over behandlingen af to små 50 m2 ’skove’, der blev plantet af gymnasieelever fra Greve. Jorden blev fræset lige før plantning den 21/3 2024. I den ene skov kastede eleverne en håndfuld skovjord (donorjord) i plantehullet, mens den anden fungerede som kontrol med almindelig plantning med samme arter og tæthed.
I begge felter blev der udlagt et jorddække af halm. Donorjorden (ca. 15 liter i alt) var indsamlet fra Lystrup Skov i et område, der aldrig har været opdyrket.
Resultaterne var overraskende tydelige. Det første forår spirede anemoner frem som et synligt bevis på, at nogle organismer fra skoven har overlevet i markjorden. Hvor meget af skovens mikrobiom, der har overlevet, undersøger vi i øjeblikket med eDNA-teknik. Træer og buske var højere og kraftigere set med det blotte øje, hvilket vi dokumenterede ved en laserskanning med en drone (se figur herunder).
Målinger af træhøjder i juni 2025 viste også en klar effekt af inokulering for de fleste træarter: kirsebær +76 procent, ask +56 procent, lind +47 procent, røn +44 procent, hassel +32 procent, eg +10 procent, navr +9 procent og fyr +3 procent højere på feltet med inokulering i forhold til på kontrolfeltet. Der var 5-15 træer/buske for hver art.
Inokuleringsforsøg med 15.000 træer
Det var et overraskende positivt resultat, men også blot én afprøvning uden gentagelser. Derfor har vi været tilbageholdende med at formidle resultaterne fra Tune. Vi har dog siden etableret et stort forsøg med gentagelser, der bekræfter de positive virkninger af inokulering med skovjord.
Ved Lystrup i Nordsjælland har vi i april 2025 plantet 15.000 træer (eg, ær og en blanding) i et forsøg med inokulering i plantehullet, på jordoverfladen tæt ved planten eller en kombination. Desuden har vi en kontrol uden inokulering. Alle behandlinger er med tre gentagelser, i alt 36 enheder på et godt 4 ha stort areal (se figur nedenfor). Vi har valgt eg og ær, fordi de har samspil med to fundamentalt forskellige mykorrhizatyper i jorden.
Træerne blev håndplantet for samtidig at kunne inokulere med 2 dl skovjord pr. plante. Donorjorden blev indsamlet i Lystrup Skov fra syv små områder på hver ca. 5 m2 under gamle ege med undervækst af ær 400 meter syd for forsøget. Med en fræser løsnede vi de øverste 10 cm skovbund efter fjernelse af løse blade, skovlede det op i spande og transporterede dem ud af skoven til et opsamlingssted. Her gennemgik skovjorden en sorterings- og blandingsproces for at få samme ensartede donorjord – i alt 3 m3 til hele forsøget.
Selvom foråret 2025 bød på en længere tørke, er overlevelsen god. Marken er domineret af tidsler, der i rækkerne har overgroet træerne, men som i andre skovrejsningsprojekter udfører vi renholdelse mellem rækkerne.
Vi har ikke afsluttet undersøgelserne af effekten af inokulering efter den første vækstsæson, men kan her dele nogle resultater fra opgravning af 48 træer.
Vi fandt op til tre gange så stor rodbiomasse hos eg inokuleret med skovjord efter blot én sommersæson (se billede herunder) og større biomasse over jorden. Effekten synes uafhængig af, hvilken måde inokuleringen var foretaget på (i hullet, oven på jorden eller begge dele), men det kræver flere træer at afgøre resultaterne med sikkerhed.
Ær voksede måske også lidt bedre med inokulering, men igen kræver det flere gentagelser at afgøre her efter den første vækstsæson.
SÅDAN KAN DU SELV INOKULERE
Er du i gang med en skovrejsning, kan du overveje at inokulere en del af arealet. Vi har ikke den endelige opskrift, men nogle anvisninger og anbefalinger.
Jo flere forsøg og afprøvninger, der bliver udført, jo bedre kan vi nå frem til, hvor inokulering giver mening, og hvordan det bedst udføres i praksis. Går du i gang, så overvej disse punkter:
1) Planlæg dit design – inokulering i et antal rækker eller i nogle felter fordelt over marken. Det er vigtigt, at der er tilsvarende ubehandlede rækker/områder, der kan fungere som kontrol.
2) Hvordan skal du inokulere – i plantehullerne eller oven på jorden? Vores foreløbige resultater tyder på, at det er mindre vigtigt hvordan. Blot en håndfuld (1-2 dl) donorjord er tilstrækkeligt. Det kan være vigtigt for nogle organismer, at det netop gives som en håndfuld og ikke spredes tyndt ud.
3) Find en egnet donorskov i lokalområdet indenfor få kilometer. Det kan være områder, der ifølge generalstabskort altid har været skov, eller områder, der ikke har været opdyrket.
4) Indhent jord. Vælg et område med ældre træer af samme art(er) som i skovrejsningen. Indhent tilladelse, og undgå områder med fortidsminder (højryggede agre) eller beskyttede arter. Tag jorden fra flere mindre stykker på nogle få m2. Skrab de løse blade til side. Grav jord af fra de øverste 5-10 cm til inokulering. Ved større mængder kan det være en fordel at løsne jorden med en havefræser for at skære rødderne over, så det er lettere at skovle den løsnede jord op. Skub de løse blade tilbage.
5) Registrer dit forsøg – hent et skema https://researchprofiles.ku.dk/ da/activities/inokulering-i-skovrejsning-rapporteringsskema/ og send det til SilvaNova@ign.ku.dk
Silva Nova-projektet fortsætter med et større måleprogram i forsøget frem til slutningen af 2027, og allerede i dette forår kommer vi til minutiøst at tjekke, om anemoner eller andre skovplanter dukker op ligesom i Tune.
Vi har enkelte gange hørt den indvending, at det er snyd at inokulere, fordi ”naturen kan selv” og skal udvikle sig frit. En anden betænkelighed er, at det er farligt at flytte organismer rundt i landskabet.
Til den første indvending er vores svar, at inokulering blot er et første skridt – men et større end normalt – mod at genoprette artsrigdommen og de naturlige processer efter en lang æra med intensivt landbrug. Det er nødvendigt for at overskride menneskeskabte barrierer i landskabet.
I forhold til den anden betænkelighed tænker vi, at man bør følge et forsigtighedsprincip, hvor donorskove udvælges lokalt så tæt på den nye skov som muligt. På den måde flytter vi alene lokale arter, som alligevel engang om meget lang tid vil kunne indvandre i den nye skov.
Den betydelige effekt på træernes rodudvikling og tilvækst, vi foreløbigt har observeret, er et argument for at få flere forsøg og afprøvninger i gang – og alle er velkommen til at bidrage, se hvordan i boksen til højre! Øget tilvækst kan måske ’finansiere’ omkostninger ved inokulering i skovrejsning, men det er vigtigt også at medregne muligheden for samtidig at fremme biodiversitet og andre miljøgoder.
Vi håber fortsat at kunne finansiere forskning i inokulering og starte afprøvning af nye metoder i praksis for at finde løsninger, der kan anvendes på nogle af de mange ha skovrejsning, som vil rulle over landet de kommende år.
