På Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, begynder vi snarligt et projekt vedrørende kompleks egebarkdød i Danmark. Ny forskning viser nemlig, at der under danske klimaforhold er risici for udbredelse og udvikling af sygdommen i danske ege (Tkaczyk 2023).
I 2021 blev den primære sygdomsfremkaldende bakterie Brenneria goodwinii identificeret i eg ved hjælp af molekylære detektionsmetoder. For at bekræfte forekomsten af sygdommen skal bakterien dog først dyrkes og testes i laboratoriet. I det nye projekt forsøger vi at identificere og isolere bakterien i danske egepopulationer og undersøge alvorligheden af sygdomstruslen mod danske ege.
Kompleks egebarkdød er i stigende grad en trussel mod egetræer i hele Europa. I Danmark er den primære sygdomsvolder blevet identificeret i træer med synlige sygdomstegn. Sygdomsudbruddet i ege blev først beskrevet i England i 2009 (Denman and Webber 2009) og er sidenhen blevet identificeret med stadig større hyppighed i flere europæiske lande, bl.a. i Spanien (González and Ciordia 2020), Schweiz (Ruffner et al. 2020), Polen (Tkaczyk et al. 2021), Letland (Zalkalns and Celma 2021), Portugal (Fernandes et al. 2022), Slovakiet (Tkaczyk et al. 2024), Frankrig (Eichenlaub et al. 2024), Italien (Carluccio et al. 2024) og Serbien (Tkaczyk et al. 2025).
Sygdommen forårsages af en gruppe bakterier, der dræber vævet i den indre bark hos egetræer, hvilket resulterer i en sort læsion synlig på den ydre bark. Læsionen kan sprede sig til hele træets omkreds og i sidste ende føre til ringformet indsnøring (girdling). Sygdommen rammer primært modne træer (over 50 år gamle) og påvirker typisk træer, der allerede er svækket af andre faktorer som fx tørke og oversvømmelse.
Hvornår sygdommen er opstået, er stadig usikkert. Den primære patogen blev beskrevet i 2010. Den kan dog have eksisteret i miljøet i længere tid, men med egetræer svækket af gentagne tørke- og oversvømmelsesperioder kan den have fået mulighed for at øge både sin udbredelse og alvorlighed.
I England er udbruddet forbundet med den toplettede egepragtbille Agrilus biguttatus, en art der ikke er hjemmehørende i Danmark, men som er blevet observeret her. Interessant nok lader det til, at billen – i modsætning til ved andre sygdomme som elmesyge – ikke fungerer som vektor for bakterierne. I stedet transporterer billelarverne bakterierne rundt i egetræets indre bark, hvilket resulterer i mere omfattende nekrose, mens bakterierne neutraliserer egetræets forsvarsstoffer og derved øger sandsynligheden for larvernes overlevelse og fremkomst.
Hvis du ser symptomer, der ligner dem på billederne, vil vi rigtig gerne høre fra dig.
Billeder af træerne og adresse/koordinater kan sende til adjunkt ved IGN James Doonan på mail jd@ign.ku.dk.
