Marker og skove, der sluges af vilde orange flammer, mens beredskab forsøger at stoppe ilden omgivet af giftig grå røg, er ikke længere et særsyn indenfor naturkatastrofer.
Europa befinder sig midt i en ny virkelighed: Voldsomme hedebølger, længere tørkeperioder og ekstrem varme skaber optimale betingelser for brande, der hurtigt kan sprede sig over store områder, og som bliver stadig sværere at kontrollere.
Mindre brande kan udvikle sig hurtigt og brede sig over enorme arealer med store risici for lokalsamfund, natur og skove. Ny data fra EU viser, hvordan klimaforandringer og vildere vejr forårsager flere, længere og voldsommere brande i Europa.
Brandsæsonen bliver længere og kraftigere
Traditionelt varer brandsæsonen fra begyndelsen af juni til midten af september. Ifølge den seneste rapport fra JRC’s Publikationsarkiv, der bygger på data fra blandt andet Det Europæiske Skovbrandinformationssystem (EFFIS), bliver brandsæson udvidet. Naturbrandene starter nu tidligere og slutter senere end normalt.
I 2024 blev 8343 brande registreret i landene i EU’s Civile Beredskabsmekanisme. De mest udsatte lande var Bulgarien, Grækenland, Italien, Portugal og Spanien med et samlet brændt areal på 334.940 ha. På Den Iberiske Halvø brændte alene i september 2024 100.000 ha på én uge – næsten en fjerdedel af sæsonens samlede brændte areal.
Særligt i de syd- og østeuropæiske lande har varme og tørke de seneste år været voldsom med kraftige hedebølger. Det har den konsekvens, at brande, som tidligere var af mindre skala og kunne forblive lokale, i dag hurtigt kan udvikle sig til brande over store arealer med enorme konsekvenser til følge for både mennesker og natur, og som er langt sværere at stoppe.
Også i lande omkring EU var skaderne store i 2024, hvor særligt lande som Albanien, Bosnien, Nordmakedonien, Tyrkiet og Ukraine var hårdt ramt.
2025-tal forventes at sætte rekord
Foreløbige tal for 2025 er allerede alarmerende: Siden januar er over 7200 brande registreret i de 37 lande, der indgår i EU’s Civile Beredskabsmekanisme. Over 1 million ha er allerede brændt – et areal stort som Libanon og foreløbigt dobbelt så stort som i 2024.
Overordnet er antallet af naturbrande i Europa steget markant siden 2006, hvor man først begyndte at foretage koordinerede målinger på EU-plan.
Nye tiltag er nødvendige
Udviklingen betyder, at man indenfor skovbrug og naturforvaltning i stigende grad må forholde sig til kraftigere og langt mere uforudsigelige brande. Samme udvikling viser også, at reaktiv brandslukning ikke længere er et tilstrækkeligt redskab, der kan stå alene.
Fakta om Europas skovbrande
– Antallet af naturbrande i Europa er markant stigende.
– Brandene bliver kraftigere og varer længere end tidligere.
– Ifølge foreløbig data fra EFFIS forventes 2025 at slå rekord for antal naturbrande i Europa.
– Lande i syd- og østeuropa er særligt udsatte for flere og mere voldsomme brande på grund af stigende varme/temperaturer og længere tørkeperioder.
– EU’s Fælles Forskningscenter og EFFIS overvåger løbende brandfaren i Europa.
Længere og varmere brandsæsoner betyder, at landskabspleje, naturbaserede løsninger og integreret risikoledelse bliver centrale værktøjer til at forebygge og begrænse skader. Integreret risikoledelse handler om at forebygge brande, før de opstår. Det indebærer en samlet tilgang, hvor skovpleje, arealplanlægning, overvågning og beredskab tænkes sammen, så risikoen for store og ukontrollerbare brande reduceres, og indsatsen kan sættes tidligt ind.
EU’s Fælles Forskningscenter og EFFIS overvåger løbende brandfaren og offentliggør data på den dagligt opdaterede side “Wildfire situation in Europe”. Dataene bruges af brandmyndigheder, forskere og NGO’er til at koordinere indsatsen, forberede forebyggelse og begrænse skovbrandens skadevirkning.
