Med Parisaftalen har vi forpligtiget os til et mål om klimaneutralitet i 2050. Derfor skal vi tænke i at erstatte fossiltunge materialer med fornybare biogene materialer som fx træ, den såkaldte bioøkonomi.
Bioøkonomi handler om at bruge bæredygtig biomasse bedre og mere intelligent, herunder til helt nye formål i højværdiprodukter.
Dansk Skovforening i Finland
I sidste halvdel af 2022 inviterede EU-projektet COOPID og Finnish Forest Center primærproducenter og repræsentanter herfor til Finland, hvor temaet var anvendelse af skovens produkter. Her blev fremvist en række projekter for bæredygtige biobaserede forretningsmodeller i primærproduktionssektoren, og der var feltbesøg i de finske skove, der leverer træ til lokale virksomheder, og præsentation af Finlands skovovervågning. Størstedelen af Dansk Skovforenings tur til Finland er betalt af EU-projektet COOPID.
Og det er netop dét, EU-projektet COOPID beskæftiger sig med. COOPID identificerer en række succeshistorier i EU og inviterer herefter andre landes primærproducenter på besøg for at videndele og inspirere producenter og virksomheder på tværs af EU til nye anvendelser af biomasse. På nuværende tidspunkt er der gang i en række projekter med bæredygtige, biobaserede forretningsmodeller i primærproduktionssektoren.
Finlands skove
Det er ikke tilfældigt, at det netop er i Finland, COOPID-projektet omkring skovens biomasse hører hjemme: Finland er kort sagt et skovland. 75 procent af landarealet er dækket af skov, og målt på den forholdsmæssige arealandel af skov er Finland det mest skovrige land i Europa med i alt 20,3 mio. ha til træproduktion.
Dermed har Finland en af de største træressourcer i Europa sammen med Frankrig, Sverige og Tyskland. Skovene ejes primært af private, familiedrevne virksomheder – private skovejere ejer 60 procent, mens staten ejer 26 procent og virksomheder inkl. træindustrien ejer 9 procent. Træindustrien køber op mod 80 procent af det lokalt producerede træ fra private skovejere. Træproduktion er dermed en vigtig indtægtskilde for de mange private skovejere.
De finske skove er domineret af de hjemmehørende arter skovfyr (67 procent), gran – særligt rødgran – (22 procent) og dun- og vortebirk (10 procent). Ifølge Natural Resources Institute Finland, LUKE, er antallet af hjemmehørende træarter i Finland generelt meget begrænset: Der er kun fire naturligt hjemmehørende nåletræsarter og 27 løvfældende træarter, buske eller små træer, og nogle af de løvfældende arter har et meget begrænset udbredelsesområde. Mange steder domineres naturligt af kun én art, fx fyrretræer i højlandsskove. De relativt få arter gør det nemt at udarbejde skovstatistik og overvåge bevoksningerne helt ned på træniveau.
Finnish Forest Center er en statsfinansieret organisation, der har til opgave at fremme skovbrug og rådgive skovejere om, hvordan de kan pleje og drage fordel af deres skove og økosystemerne. De indsamler og deler åbent deres skovdata, og de har den største skovressourcedatabase i verden. Den dækker i øjeblikket 13,5 millioner ha alene på private arealer. Den store dataindsamling og -deling er med til at gøre det nemt også for små private ejere at få adgang til data om deres skov, hvilket er med til at forbedre skovdriften og naturplejen.
Træets rolle i den finske bioøkonomi
Skovens store betydning for Finlands areal går igen i landets økonomi. Bioøkonomien tegner sig for over 12 procent af den finske nationaløkonomi, og skovsektoren alene udgør næsten 40 procent af Finlands bioøkonomi, da de leverer både træ og ikke-træmaterialer til industrien samt sikrer kulstofbinding i og uden for skovene.
Finland har dermed en stor træindustri, og traditionelt anvendes træprodukterne til bygningsmaterialer, møbler, papirmasse og papir, emballagematerialer, men også som ingredienser til fødevarer, medicin og kosmetik.
De traditionelle produkter som papirmasse, papir, emballagematerialer og savet træ tegner sig fortsat for over 20 procent af Finlands eksportindtægter. Der udvikles også løbende nye træbaserede materialer og nye anvendelser af træ, der bl.a. erstatter syntetiske eller ikke-holdbare materialer. Det omfatter produkter som mikrofibril, nanocellulose, formbar krydsfiner, termoformbar pap, biopolymerer, bioplast og biokomposit. I dag udvikles også træbaserede tekstiler som viskose, der er blevet et populært tekstil.
Stora Enso er en af verdens største træindustrier. Oprindeligt producerede de primært traditionelle produkter som papir og pap, men de udvikler og producerer også nye produkter og produktkomponenter, fx kulstofforbindelser fra lignin til batterier. Overordnet arbejder Stora Enso for, at fornybare biomaterialer kan erstatte plast, beton, glas, metal og andre ikke-fornybare materialer.
Biomasse til energi
Restprodukterne fra skovdriften og træforarbejdning bruges til energi eller til fremstilling af biobrændstoffer. Omkring 25 procent af Finlands energiproduktion er baseret på træbiomasse både i og uden for forsyningsnettet.
Volter er en mindre virksomhed, der producerer små pyrolyseanlæg, som kan sikre vedvarende energi til større landbrug, små industrivirksomheder og bysamfund uden for forsyningsnettet. De decentrale pyrolyseanlæg kan levere både el og varme med input fra træflis, der som regel kommer fra lokale skove.
Træflisen afgasses, når den varmes op til 700-900 grader under iltfrie forhold. Gassen brændes i forbrændingsmotoren, der driver en generator, mens varmen fra processen genvindes i vand. Volter har haft succes med at eksportere deres anlæg til særligt Storbritannien og Japan.
Bioøkonomi er fremtiden
I Danmark er der også fokus på at styrke bioøkonomien. I løbet af 2022 blev det Bioøkonomiske Panel genetableret som et led i ”Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug”. Dansk Skovforening sidder med i panelet sammen med en række andre brancheorganisationer, forskere, virksomheder m.fl.
Det Nationale Bioøkonomipanel har udarbejdet anbefalinger til regeringen om udvikling af bioøkonomi i Danmark. Panelet vurderer, at skovdrift har et meget vigtigt potentiale til at levere attraktive bioressourcer til byggesektoren, tekstiler og materialer. Bioøkonomipanelet peger samtidig på behovet for at gennemføre udviklings- og demonstrationstiltag inden for fremtidige nye anvendelser af træbiomasse.
Dansk Skovforening har arbejdet for, at træbiomasse har en betydelig rolle i panelets anbefalinger til regeringen, herunder at træbiomasse er afgørende i produktion af energi, brændstof og materialer, men også at der er behov for at fremme og udvikle nye muligheder for anvendelse af træbiomasse til ny produkter med længere levetid.
Vores træressource er værdifuld, og den skal anvendes bedre og mere intelligent, så det får størst gavn for både skovejere og samfundet.
