Velkendte indtægter i skovbruget
Skovbruget har traditionelt tjent sine penge på træproduktion, udleje af jagtrettigheder samt juletræer og pyntegrønt, som ifølge skovloven må andrage op til ti procent af skovarealet. Læs mere om, hvordan det går med de klassiske skovindtægter under billedet.
Tømmerproduktion
Produktion af træ til byggeri, møbler mv. er naturligvis stadig skovbrugets bærende bjælke og udgør den største selvstændige post i det danske skovbrugs økonomi – og økonomien er i topform.
Det viser de nyest tilgængelige tal fra Dansk Skovforenings udgivelse Private Skoves Økonomi 2023, som bliver udarbejdet hvert år på baggrund af indberettede regnskabstal. Det gennemsnitlige samlede resultat steg 20 procent fra 2022 til 2023, og det skyldes ikke mindst salg af råtræ. Ifølge statistikken var afsætningen for træproduktion 4422 kr./ha i 2023, og skovejerne havde et overskud fra den traditionelle skovdrift, som ligger 323 kr./ha højere end i 2022.
Det er på trods af et mindre fald i hugsten på tre procent svarende til 0,4 m3/ha sammenlignet med 2021, så der i gennemsnit blev hugget otte m3/ha inkl. selvskovning og sankning.
Forklaringen på den forbedrede økonomi skal i stedet findes i de stigende priser på råtræ, som har været på en opadgående kurve siden 2018. Siden da er den gennemsnitlige pris pr. kubikmeter træ steget mere end 40 procent, og den lå i 2023 på 566 kr./m3. Det såkaldte dækningsbidrag I for træproduktion, som er afsætning fratrukket udgifter til skovning og transport og medregnet indtægter fra sankning og selvskovning, er efter et mindre fald i 2022 nu steget til 2964 kr./ha i 2023 – hvilket er det højeste resultat i ti år.
Juletræer og pyntegrønt
Selvom produktionen af juletræer og pyntegrønt gradvist er på vej ud af skoven og ud på landbrugsjorden, er produktionen stadig en selvstændig faktor i de danske skoves økonomi.
Ifølge organisationen Danske Juletræer er Danmark stadig verdens største eksportør af juletræer, hvor over 10 mio. træer årligt sendes til ca. 40 forskellige lande. Det er dog et meget volatilt marked, fremgår det af Dansk Skovforenings regnskabsstatistik Private Skoves Økonomi. Siden de fem gode år fra 2008 til 2013 med et dækningsbidrag II – altså afsætning af juletræer og pyntegrønt fratrukket udgifter til høst, transport, udgifter til nykultur og kultur- og bevoksningspleje – på over 300 kr./ha, har der været en faldende tendens i dækningsbidraget og flere år med decideret underskud.
I 2021 vendte udviklingen, men i 2022 var der igen et fald i dækningsbidraget, som næsten nåede et rundt 0. I 2023 var der – trods et fald i afsætningen – igen en stigning på 30 kr./ha i DB II for pyntegrønt til 31 kr./ha. Afsætningen var 454 kr./ha, hvilket er lavere end i 2022, men til gengæld var udgifterne til høst, transport mv. faldet.
Jagtleje
Jagten har stor betydning for mange skovejeres ejerglæde – og ikke mindst økonomi.
Jagtlejen indgår i regnskabsstatistikken Private Skoves Økonomi som en del af posten bivirksomhed, og her er jagten langt den væsentligste post: Jagtlejen udgjorde i 2023 49 procent af de samlede indtægter fra bivirksomhed, viser Private Skoves Økonomi. Jagtlejeindtægten er i 2023 på samme niveau som i foregående år. Ved at benytte det areal, som hver ejendom har anført som udlejet til jagt på både bevoksede skovarealer og ubevoksede arealer, og sammenholde det med indtægterne fra jagt, fås en gennemsnitlig indtægt på 667 kr./ha for de ejendomme, der har indberettet tal til statistikken.
Jagt er dermed en afgørende indtægtskilde for skovene i hele landet, men en overgang så den ud til at være truet, i hvert fald hvad angår fuglevildt, fordi en opgørelse fra Aarhus Universitet viste et stort mørketal vedr. udsatte ænder. Det førte til forslag om udfasning af jagt på ænder, men meldingen fra miljøminister Magnus Heunicke er, at frem for forbud ønsker regeringen at skærpe kontrol og sanktioner. Der pågår pt. et arbejde i ministeriet ift. nye sanktioner og skærpet kontrol.
Alternative indtægter i private skove
De klassiske discipliner driver fortsat skovbruget, men allerede i dag er der en række andre muligheder, som mange skovejere i dag benytter sig af, og som andre kan overveje for at udvide forretningsgrundlaget. Læs om nogle af mulighederne under billedet.
Aftaler med brugere
Stadigt flere skovejere indgår særlige aftaler med lokale brugergrupper som mountainbikeklubber, ryttere, spejdere eller kommuner om udvidet adgang og vedligeholdelse af stier og arealer.
Fordelen er dels en bedre styring af færdslen i skoven og et økonomisk bidrag til driften. Aftalerne varierer fra symbolske beløb til egentlige leje- eller samarbejdsaftaler, hvor brugergruppen enten betaler for at benytte et område eller bidrager med frivillig arbejdskraft til vedligeholdelse. I bynære skove kan det være en måde at håndtere det stigende pres fra rekreativ brug og skabe struktur og dialog mellem parterne.
Overnatning
Danskerne ønsker i stigende grad at overnatte i det fri, og ser vi til vores naboland Sverige, er det mange steder muligt at leje hytter, glamping-telte o.l. i private skove. Ønsker man som skovejere at skabe en lignende oplevelse i Danmark, skaber skovloven dog en klar barriere.
Shelters og andre primitive lejrpladser må som udgangspunkt gerne opføres uden dispensation, men skal i så fald stilles til rådighed for den almindelige skovgæst. Dette betyder, at projekter med et kommercielt formål kræver en dispensation fra skovloven, og her er praksis restriktiv – også selvom der i juni 2025 kom en ny bekendtgørelse på området, som indfører en ny og mere simpel godkendelsesordning for forskellige mindre bygninger på fredskovpligtige arealer, for den handler kun om anlæg, der er tilgængelige for det offentlige friluftsliv.
Flere skovejere har også været interesseret i at opføre trætopshytter, men af vejledning til skovloven fremgår det, at ansøgninger om dette som udgangspunkt ikke imødekommes. Det er derfor kun i tilfælde, hvor man har skov, der ikke er udpeget som fredskov, at man nemt kan opføre og udleje shelters, glamping-telte eller lignende faciliter, som man kender det fra bl.a. Sverige. Som dansk skovejer må man derfor stadig gennem en længere ansøgningsproces og forvente et evt. afslag, hvis man ønsker at skabe et oplevelsesøkonomisk indtægtsgrundlag i sin fredskovspålagte skov.
Skovbegravelse
Flere danskere vælger i dag skovbegravelse som et roligt og naturligt alternativ til kirkegården, og udviklingen skaber nye muligheder for skovejere.
Siden den første plads åbnede i 2018, er der etableret over 20 skovbegravelsespladser i Danmark, og antallet stiger – en tendens, der ser ud til at fortsætte. Ordningen bygger på samarbejde mellem private eller kommunale skovejere og organisationen Skovbegravelse.dk, der står for myndighedsbehandling og drift. Skovejeren stiller arealet til rådighed og modtager en betaling pr. urnenedsættelse samt eventuelt en løbende kompensation for vedligeholdelse af arealet. Priserne varierer mellem lokaliteter, men et enkelt gravsted koster ca. 6000-7000 kr., mens såkaldte familietræer med reserverede pladser til flere familiemedlemmer omkring samme træ kan være væsentligt dyrere.
For skovejeren kan det derfor blive en stabil, langsigtet indtægt, som ifølge Skovbegravelse.dk kan forenes med almindelig skovdrift, når der tages hensyn til ro og adgangsforhold.
Vindmøller
Som udgangspunkt er det ikke tilladt at opføre vindmøller i fredskov på grund af skovloven. Dog kan der dispenseres fra skovloven, hvis den skov, hvor man ønsker at opføre vindmøller, er udpeget som statslig energipark, hvilket allerede er tilfældet for flere skove i Danmark. Ellers er mulighederne små.
Samtidig har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet fremsat et udspil, der giver mulighed for at opsætte vindmøller i skovrejsninger i forbindelse med den grønne trepart med fokus på produktion og klimaeffekt. Men de eksisterende skove er umiddelbart ikke en del af udspillet, og her vil der fortsat kun kunne opsættes møller med dispensation gennem lov om statsligt udpegede energiparker.
Fremtidige indtægtsmuligheder
De klassiske og alternative muligheder for indtægter i det private skovbrug kan måske i fremtiden suppleres af endnu flere, nye indtægtskilder – herunder betaling for flere af skovens økosystemtjenester. Læs mere om, hvordan det med tiden måske kan lade sig gøre.
Klimakreditter
I 2023 lancerede Klimaskovfonden den første danske standard på klimamarkedet. Her kan virksomheder og privatpersoner indbetale bidrag, der bliver omsat til CO2-enheder gennem skovrejsningsprojekter, som hjælper den danske klimaindsats.
Ordet “bidrag” er helt centralt – her er nemlig ikke tale om kreditter, der kan købes og sælges som kompensation for CO2-udledning. De såkaldte CO2-kreditter er fortsat et omdiskuteret emne i skovbruget, men potentialet er betydeligt og vil ændre den økonomiske logik i skoven: Fra at tjene penge på at tage træ ud af skoven, vil en kredit kræve, at træet bliver i skoven. Det er et skift i mindset, hvor kulstofbinding og langsigtet stabilitet bliver en del af forretningsmodellen.
Muligheden for at udstede kreditter stiller klare krav til dokumentation. Dels skal der dokumenteres additionalitet – at projektet skaber en klimaeffekt, som ellers ikke ville være sket. Dels permanens – at den bundne CO2 forbliver i skoven i den periode, der betales for.
Det er krav, som kan være vanskelige at verificere i eksisterende skove, da det kræver meget præcise baselinemålinger, som er komplekse og dyre. Digitalisering vil gøre processen billigere og mere skalerbar over tid, men vil stadig skulle kombineres med feltobservationer. Det stiller også krav til typen af projekter. Der skal nemlig store arealer til, for at det økonomisk giver mening, formentlig over 5000 ha.
For skovrejsning er det langt nemmere at vurdere baseline, fordi udgangspunktet er nul, og her er mindre arealer også interessante. EU’s Carbon Removal Certification Framework bliver afgørende for standarderne i EU. Metoder til verificering af kreditter i skovrejsning og som følge af ændret skovforvaltning forventes at være klar i 2026-2027.
Biodiversitet
Såkaldte biodiversitetskreditter er endnu mere usikre end CO2-kreditter, men der er spirende tegn på, at de kan blive en del af fremtidens grønne økonomi – omend de ligger længere ude i fremtiden end CO2-kreditter.
EU har varslet initiativer om “nature credits”, men der mangler en ramme. I modsætning til CO2-kreditter kan biodiversitetskreditter ikke fungere på et frit marked på samme måde, fordi der ikke findes en fælles måleenhed for biodiversitet. Biodiversitet måles nemlig både på struktur (fx veterantræer, dødt ved, variation i skovtyper) og arter (forekomst af specifikke arter), hvilket er svært at standardisere. Arter er svære at dokumentere og verificere, mens strukturer er mere håndterbare og kan bruges som proxy for biodiversitet.
Derudover skal biodiversitetskreditter i lighed med CO2-kreditter opfylde krav om additionalitet – at kredittens tiltag skaber en biodiversitetseffekt, som ellers ikke ville være sket – og permanens, hvor effekten fastholdes over tid. Begge er umiddelbart svære størrelser.
Grundvand
Grundvandsbeskyttelse er en højt prioriteret samfundsopgave, og der er allerede eksempler på kompensation til lodsejere for pesticidfri drift i BNBO-områder. Fremadrettet kan skovejere skabe nye indtægtsmuligheder ved proaktivt at indgå frivillige aftaler om additionelle tiltag – altså initiativer, der går ud over lovkravene – med lokale forsyninger.
Det kan fx handle om ekstra bufferzoner omkring boringer eller vandløb med permanent skovdække, ændret driftspraksis uden gødskning, konvertering fra landbrug til skov på arealer med høj sårbarhed, eller langsigtede beskyttelsesaftaler, der sikrer stabil grundvandskvalitet. Vandforsyningerne har en stigende interesse i at sikre drikkevandskvalitet gennem forebyggelse fremfor rensning, og der er politisk og økonomisk vilje til at betale for beskyttelse, især hvor indsatsen kan dokumenteres som effektiv.
