Flersidig skovdrift skaber rum for alle

Discgolf er en sportsgren, hvor spillerne kaster en frisbee mod en kurv i færrest mulige kast – ligesom golf, men med frisbee (disc) i stedet for bold og kølle. Men hvad har discgolf med skovdrift at gøre? Umiddelbart ingenting, men i Skive Kommune er de to discipliner forenet med Skive Disc Golf Bane, som ligger midt Skive Plantage.

”Banen her blev indviet for to år siden. Det har været et stort projekt for mig, siden jeg begyndte i jobbet,” siger skov- og naturforvalter i Skive Kommune Lars Kent Byrialsen, der har været ansat i kommunen i fire år.

Vi står ved begyndelsen af hul 7 ud af banens i alt 18 huller. Her – midt i en mellemaldrende bevoksning af serbisk søjlegran (Picea omorika) – har Lars Kent Byrialsen gjort plads til det såkaldte teested, hvor spilleren begynder sit kast. Hul 7 er et af de mere udfordrende, hvor spilleren kaster discen gennem en smal slugt i omorika-bevoksningen for at finde ned til kurven 150 meter længere nede i skoven. Helst på under 4 kast, som er dette huls par – endnu et begreb lånt fra klassisk golf, der beskriver, hvor mange kast spilleren forventes at bruge.

”Det er en helt fantastisk bane,” siger Phillip Rohde, medlem af bestyrelsen i Skive Disc Golf, da vi møder ham sammen med en gruppe spillere ved et af banens andre huller på køresporet i en lærkebevoksning. ”Uden samarbejdet med Lars og Skive Kommune kunne det her slet ikke lade sig gøre. Lars ved en masse om skov, og vi ved en masse om discgolf, så uden fælles indsats lykkes sådan et projekt ikke,” siger han og fortæller stolt, at banen er den 72. bedste ud af 15.000 baner på verdensplan, og at den i august var vært for landets bedste spillere til DM i discgolf.

Men hvorfor gør Skive Kommune så stor en indsats for at forene nichesport og skovdrift?

”Der er rigtig mange, der gerne vil ud i skoven – og vores skove i kommunen er til for borgernes skyld,” konstaterer Lars Kent Byrialsen.

Det er Skive Disc Golf, der har betalt for etablering og vedligeholdelse af banen, der derfor ikke har belastet kommunen med ekstra regninger. Til gengæld er der drukket adskillige kopper kaffe på kommunekontoret, hvor skovfogeden i samarbejde med klubben har brugt mange timer på at tilrettelægge og koordinere indsatsen. Fx har han udtænkt den nøjagtige placering af teestedet ved hul 7, så det passer med køresporene i omorika-bevoksningen, hvor der netop er udført tynding med fældebunkelægger. De fældede graner ligger nu meget tæt op ad banens begyndelse – uden at genere hverken discgolfspillere eller den udkørselsmaskine, der senere skal hente træet.

Populær plantage

Skive Plantage dækker 167 ha. Her har skovforvalteren ikke kun fundet plads til discgolfspillere, men også til en række andre brugergrupper: to hundeskove til hhv. store og små hunde, MTB-spor, motocrossbane, fem jagtforeninger samt en ridebane til springheste. Og så er der harvet brede spor op til galop- og travheste fra den lokale travklub. Dem møder vi også på vores tur rundt i skoven. Nogle af dem kommer forbi i fuld fart.

”De skulle jo nødigt ramme en forbipasserende skovgæst – ligesom de nødigt selv vil rammes af en freesbee,” siger han og forklarer, hvordan han reserverer forskellige områder af skoven til forskellige brugergrupper.

Nogle steder overlapper de forskellige arealer hinanden, hvis det kan ske uden problemer. Fx bør discgolfspillere kigge efter skovgæster både til fods og til hest, inden de kaster en freesbee. Begivenheder som store jagtdage eller turneringer i discgolf koordinerer han dog i en årskalender, så de ikke falder sammen.

”Vi kan ikke gøre alting på én gang. Så når jægerne fx holder fællesjagter, betyder det, at plantagen må lukke for andre aktiviteter. Og da der her i sommer var DM i discgolf, kan der ikke samtidig være event for springheste,” siger Lars Kent Byrialsen.

Det forstår brugergrupperne udmærket, påpeger han. Men det kræver, at nogen faciliterer dialogen. Derfor samler skovfogeden dem jævnligt til møder i plantagen. ”Når mountainbikere, jægere og jockeyer mødes ansigt til ansigt, opnår de en større forståelse for hinanden, som gør dem bedre i stand til at respektere og tage hensyn til hinanden.”

Stolt håndværker

Mens de mange forskellige brugergrupper boltrer sig i Skive Plantage, fortsætter skoven sin vækst med rødgran, sitkagran, lærk og eg som de dominerende træarter.

”Plantagen er oprindeligt plantet for at producere tømmer. Det skal den blive ved med, selvom hovedformålet nu er friluftsliv og rekreation,” siger Lars Kent Byrialsen, der vurderer, at kommunen høster cirka 25 procent af skovens samlede tilvækst.

”Nogle steder får træerne lov at blive lidt ældre, end de måske ellers var blevet, pga. hensyn til brugerne. Men jeg prøver i vid udstrækning at fortsætte skovdriften samtidig.”

Det budskab formidler kommunens skovfoged løbende gennem ekskursioner – senest i januar 2025, hvor tømrerelever fra Skive College blev inviteret i skoven. Her fik de indblik i, hvordan det tømmer, de arbejder med til daglig, er et resultat af langsigtet planlægning, og hvordan det går hånd i hånd med skovens mange andre aktiviteter.

”Samtidig er det vigtigt, at de forstår, at vores skovforvaltning er bæredygtig, så de med god samvittighed kan bygge endnu mere med danskproduceret træ.”

Han kommer også med en opfordring til andre skovfogeder – kommunalt ansatte eller ej: ”Omverdenen ved meget lidt om, hvordan vi driver skovene, hvorfor vi fælder træer, og hvordan det sameksisterer med mange andre formål. Vi kan være stolte af vores håndværk, og det er værd at vise frem.”

Flersidig drift

Et af de andre formål i skoven, Lars Kent Byrialsen taler om, er biodiversitet. Det har ikke højeste prioritet i Skive Plantage, men indgår naturligt i driften, der er PEFC-certificeret. Det betyder bl.a., at ti procent af arealet er reserveret til biodiversitet, og at skovningsmaskinen efterlader højstubbe af dødt ved efter sig.

Det betyder dog ikke, at biodiversitet har lav prioritet i Skive Kommune, som også ejer Krabbesholm Skov nær bykernen. Med den beliggenhed skulle man tro, at rekreation for byens borgere er hovedformålet her. Men fordi skoven består af gamle, hjemmehørende løvtræer, rummer den et stort biodiversitetspotentiale, og derfor er prioriteringen anderledes.

”Her har vi noget natur, vi skal passe på, og derfor er det primære formål at bevare og forøge biodiversiteten,” siger Skive Kommunes skov- og naturforvalter.

Det betyder dog ikke, at hele den 50 ha store skov ligger urørt. ”Nogle gange sælger vi et parti kævler, hvis de har god kvalitet. Jeg mener også, at vi som kommune har en forpligtelse til at forsyne samfundet med råvarer fra skoven. Derfor forsøger jeg altid at lave en konkret vurdering af, om træet skal blive liggende som dødt ved eller sælges på markedet,” forklarer han.

Denne afvejning sker også af hensyn til kommunes økonomi – ikke mindst fordi Skive ligesom resten af landets byråd er underlagt årlige besparelser. ”Vores skovdrift giver et årligt overskud på omkring 150.000 kroner, som indgår i vores driftsbudget – fx til vedligehold af stier og andre faciliteter. Det har jeg også øje for,” fortæller skovfogeden, der i alt forvalter 535 ha skov i Skive Kommune.

Siden 2011 har Skive Kommune drevet sine skove efter naturnære principper. Det gør den blandt andet for at forøge biodiversiteten, fremgår det af kommunens skovstrategi fra samme år. Men også økonomi har betydning, påpeger Lars Kent Byrialsen, der foretrækker at spare på planteudgifter og i stedet satse på naturnære foryngelser.

”Men det er ikke et princip, jeg holder fast i for enhver pris. Nogle gange skal vi fx have nye træarter ind, og det kan naturen ikke altid klare for os,” forklarer han.

Da vi bevæger os ud af Skive Plantage, møder vi en rytter til hest. Hun hilser på skovfogeden og vil bare gerne fortælle, hvor dejligt det er at være i skoven på en solbeskinnet fredag eftermiddag. Skovfogeden smiler også.