Første danske standard på klimamarkedet 

Klimaskovfonden har netop lanceret den første danske standard på klimamarkedet. Her kan virksomheder og privatpersoner indbetale bidrag, der bliver omsat til CO2-enheder gennem skovrejsningsprojekter, som hjælper den danske klimaindsats. Dermed er der nu en ny mulighed for, at lodsejere kan få støtte til at rejse skov – og en ny ansøgningsrunde er lige om hjørnet.

Via skovrejsning skal Klimaskovfonden bidrage med CO2-enheder til det danske klimaregnskab og hjælpe med at nå klimamålene. Foto: Bert Wiklund/bwfoto.dk

Artiklen her er udgivet første gang i forbindelse med lanceringen af Klimaskovfondens standard i januar 2023 og genudgivet som markering af, at standarden i 2024 har eksisteret i et år.

Bidrag til den danske klimaindsats gennem skovrejsning. Sådan lyder titlen på den nye standard, som Klimaskovfonden lancerede i slutningen af januar 2023, og som samtidig er den første standard på det danske klimamarked. 

Og ordet “bidrag” er helt centralt. Bidragsprodukter er en ret ny kategori inden for handel med CO2-enheder. Her kan virksomheder og private indbetale donationer, der bliver omsat til CO2-enheder gennem skovrejsningsprojekter og bidrager til Danmarks klimaindsats.

Hvis du fx ønsker at bidrage med 50 ton CO2 over de næste 100 år, skal du donere 15.625 kr. til Klimaskovfonden, som fonden bruger på skovrejsningsprojekter, der nedbringer Danmarks netto CO2-udledning. Det svarer ca. til 1450 m2 skovrejsning. Bidragyderne får et bevis på CO2-enhederne med et unikt løbenummer, der kan spores til et konkret skovrejsningsprojekt, og som virksomheder fx kan bruge i deres CSR-regnskab. 

Dermed adskiller modellen sig fra de nok mere velkendte kompensationsprodukter, hvor virksomheder kan købe CO2-kreditter, der kan tælle med i deres klimaregnskab til at modregne udledninger fra deres produktion. 

Om Klimaskovfonden

Klimaskovfonden er en uafhængig, statslig forvaltningsenhed under Miljøministeriet. Fonden skal støtte skovrejsning og udtagning af lavbundsjorder med henblik på at reducere CO2-udledninger og optage CO2, som bidrager til at nå Danmarks klimamål. Indsatsen er finansieret ved salg af CO2-enheder på det frivillige klimamarked, hvor både private og virksomheder kan bidrage. Derudover skal fonden tage hensyn til synergieffekter i projekterne, fx fremme af biodiversitet og beskyttelse af drikkevand.  

Ejerskabet over CO2-enhederne tilfalder ved bidragsmodellen i stedet Klimaskovfonden, og CO2-effekten bliver så at sige på arealet, hvor skovrejsningen er opført. Det vil sige, at lodsejeren, hvor træerne bliver plantet, kan benytte den løbende, årlige klimaeffekt fra skovrejsningen i sin klimaopgørelse, det samme kan kommunen, hvori skovrejsningen ligger, og det kan staten også i Danmarks Nationale Klimaregnskab (NIR), hvor CO2-enhederne tæller med i kampen for at nå de fastsatte klimamål om 70 procents reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2050.  

Brug for de danske lodsejere 

De danske lodsejere er en central del af Klimaskovfondens model, for det er på deres jord, at skovrejsningsprojekterne skal gennemføres.  

Dermed er der nu endnu en mulighed for, at lodsejere kan søge støtte til skovrejsning, og den næste ansøgningsrunde åbner 15. maj 2023.  

Den nye mulighed for støtte til skovrejsning kan tænkes at være et velkomment alternativ for lodsejerne, efter der gennem flere år har været store udfordringer i ordningen for tilskud til privat skovrejsning – en støtteordning, som Landbrugsstyrelsen administrerer – som vi flere gange har skrevet om her i Skoven.  

Klimaskovfonden stiller dog særlige krav til skovrejsningen, fortæller Lea Ravnkilde Møller, som er chefkonsulent i Klimaskovfonden og har været med til at udvikle den nye standard:  

“Vi stiller særlige krav, fordi bidragyderne, der jo finansierer skovrejsningen, har en forventning om, at der bliver bundet en bestemt mængde CO2, når de har givet et bidrag til den danske klimaindsats. Og det er vi nødt til at sikre os rent faktisk også sker,” fortæller hun.  

Dét bygger standarden på

For at udvikle den nye standard har Klimaskovfonden taget udgangspunkt i internationale standarder. Det betyder også, at forskellige forhold skal opfyldes, for at standarden er troværdigt. Det gælder bl.a.:

Additionalitet handler om at sikre, at en skovrejsning ikke ville have fundet sted, hvis ikke det havde været for støtte fra Klimaskovfonden. 

Lækage omhandler, at den reduktion i CO2-udledning, som bliver skabt ved skovrejsningen, ikke fører til en merudledning et andet sted. 

Permanens sikrer, at skovrejsningsprojektet skal have en langvarig effekt, hvilket fredskovpligten sørger for.  

Buffer er en forholdsregel, hvor der ved hvert projekt tilsidesættes 15 procent af CO2-enhederne, som kan håndtere, hvis andre projekter udsættes for hændelser, der påvirker væksten og dermed det optag, skoven skulle levere. På den måde vil den samlede effekt af projekter under Klimaskovfonden levere det lovede CO2-optag. 

Dobbelttælling beskriver faren for, at CO2-effekten indgår i målopfyldelse flere steder på sammen niveau, fx hvis samme CO2-enhed indgår i regnskaber i flere kommuner eller lande.  

Klimaskovfondens CO2-enheder tæller med i det danske klimaregnskab, og bidragsydere kan derfor ikke benytte dem i deres klimaregnskab, men i stedet kommunikere bidraget i deres CSR-regnskab. Klimaskovfonden har retningslinjer for, hvordan det kan ske.

Det første krav er, at det selvfølgelig skal være muligt at rejse skov på arealet, og derudover må arealet ikke være lavbundsarealer eller fredskov på nuværende tidspunkt, og det må ikke være statslige arealer. Derudover må der ikke modtages andre offentlige tilskud til skovrejsningen. Private skovejere kan søge støtte til arealer på 5 ha eller derover. 

“Det skal de være for at sikre, at vi får areal, hvor vi hurtigere kan opnå skovklima, så skovrejsningen ikke bliver små løsrevne områder,” siger Lea Ravnkilde Møller.  

Derudover er der en række servitutter, som, lodsejerne skal acceptere, bliver tinglyst for arealet. De handler blandt andet om, at Klimaskovfonden skal have adgang til arealet for at kunne kontrollere skovrejsningen og måle, at træerne vokser som forventet, og så handler det om fredsskovspligt, som sikrer, at der er skov på arealet i al evighed. 

Og så skal ansøgere bruge de kulturmodeller, som beregningerne for arealets CO2-optag er udarbejdet ud fra. Der er dog en vis fleksibilitet i forhold til artssammensætningen, når projektet bliver udført, men eventuelle ændringer vil føre til regulering i støtten.  

Desuden er der en forpligtigelse til efterfølgende at overholde en række retningslinjer, fx at renholde og hegne bevoksningerne og kigge efter dem de første fem vækstsæsoner.  

Tror du, at mængden af krav kan afskrække lodsejere fra at søge støtte til deres projekter hos Klimaskovfonden? 

“Ud fra den dialog, vi har haft med skovkonsulenter og lodsejerne, oplever vi, at de har taget godt imod mulighederne for støtte og den måde, vi arbejder på. Vi har forsøgt at udvikle ansøgningsprocessen, så den er så smidig som muligt, og begrænse mængden af servitutter. Motivationen for at rejse skov kan være meget forskellig fra lodsejer til lodsejer, og vi har forsøgt at imødekomme flest mulig interesser på en måde, så vi stadig kan stille garanti for CO2-effekten af projekterne. Det er det, kravene har til hensigt at sikre.” 

Ansøgningerne vurderes ud fra, hvordan Klimaskovfonden får størst CO2-effekt for prisen, og det er lodsejeren selv, der sætter prisen for projektet. Derudover vurderes projekterne ud fra synergi med økosystemtjenester som fx beskyttelse af drikkevand, gavn for biodiversitet eller hensyn til friluftsliv. 

Beregning af optag 

Omdannelsen fra skovrejsning til CO2-enheder hviler på en beregning af skoves evne til at opfange og lagre CO2 – en evne, der naturligvis vil variere alt efter skovens opbygning, artssammensætning og forvaltning. Klimaskovfonden har udarbejdet en række forskellige kulturmodeller med artssammensætninger, som de har defineret i forhold til fx tilvækstpotentiale og jordbund, som anvendes i deres CO2-beregningsmodel. 

Beregningerne er baseret på et gennemsnitligt optag og er sat til den konservative side, så Klimaskovfonden sikrer sig, at skovene minimum optager den mængde CO2, som de har lovet bidragsyderne. 

“Vi har taget udgangspunkt i eksisterende tilvækstmodeller, og i takt med, at der kommer ny viden på det her område, vil vi tilpasse vores beregningsmodeller. Der har været enighed om en konservativ tilgang i fondens certificeringsudvalg, fordi troværdighed og valide projekter er et nøgleord – der har jo været sager med frivillige klimakreditter, hvor man ikke kan se optaget. Vi skal til enhver tid kunne stå inde for, at det bidrag, bidragsydere har givet, kan findes på projektniveau,” siger Lea Ravnkilde Møller. 

Derfor har Klimaskovfonden også oprettet en buffer, hvor 15 procent af det beregnede CO2-optag for hvert projekt føres over. Desuden bliver ekstra CO2-enheder, hvis Klimaskovfondens kontroller viser, at et projekt har overpræsteret i forhold til beregningerne, også ført over i bufferen.  

“Skulle det ske, at projekter fejler og vil optage mindre end beregnet, kan vi overføre CO2-enheder fra vores buffer. På den måde kan vi kompensere for udsving mellem projekterne. Bufferen er også vigtig at have, hvis nu et helt projekt lægger sig ned i en storm, så bidragsyderne stadig kan være sikre på, at deres bidrag tæller,” siger Lea Ravnkilde Møller. 

CO2-beregningen bygger desuden på en antagelse om, at arealerne fremover bliver drevet med fladeforyngelse. 

“Vi kan ikke regulere, hvordan skoven bliver drevet mange år ud i fremtiden. Derfor må vi antage, at man vil drive arealerne, som man plejer. Vores skovkriterier har særligt fokus på, at skovene anlægges, så der sikres klimarobuste skove i fremtiden, og så det bliver muligt at opnå certificering af arealerne senere fra FSC eller PEFC, hvis lodsejerne ønsker det. Her skal der være en andel af skoven, der er biodiversitetsareal, og det vil også være med til at give en højere CO2-tilvækst,” forklarer Lea Ravnkilde Møller.  

“Desuden vil det være svært at få lodsejere til at indgå i projekter, hvis der er krav til, hvordan skoven skal drives 100 år frem,” siger hun.