Forældede regler bremser naturprojekter

Der er stort politisk fokus på indsatser for natur og biodiversitet. Men forældede love og regler stopper private naturprojekter, der ellers netop har til formål at styrke biodiversiteten. Det er bl.a. tilfældet på Kattrup Gods, der nu fire år inde i deres storstilede projekt “Kattrup Vildnis” har måttet ændre projektet markant for overhovedet at kunne gennemføre det.

Der skulle have været bisoner i Kattrup Vildnis som dem, der går i den bornholmske skov Almindingen. Men de er nu taget ud af projektet. Foto: Istock

En stor, sammenhængende biodiversitetsdyrehave anlagt på tidligere landbrugsjord, hvor elge, vildheste, bisoner og vildsvin græsser, og naturen udvikler sig på sine egne præmisser.

Sådan lød drømmen om Kattrup Vildnis, da Skovens redaktion var forbi i sensommeren 2022. Dyrehaven skulle anlægges på 900 af de i alt 1000 ha jord, som hører til Kattrup Gods på Vestsjælland. Ideen var opstået to år tidligere hos Anders og Iben Møller, der er 4. generation på godset – men i dag har de måttet se i øjnene, at drømmen om dyrehaven ikke bliver til virkelighed. I hvert fald ikke i den form, det oprindeligt var tiltænkt.

Årsagen er, at projektet undervejs er stødt på flere forældede love og regler, som sætter en stopper for den praktiske udførsel af planerne. Derfor har Anders og Iben Møller måttet gentænke konceptet for Kattrup Vildnis markant for at undgå, at hele projektet skal skrinlægges.

Dyrehave bliver meget mindre Den største overordnede ændring af projektet

bliver, at de 900 ha ikke kan anlægges som ét sammenhængende område. Det samlede projektareal forbliver det samme, altså 900 ha, men det bliver inddelt i flere mindre områder, og selve biodiversitetsdyrehaven bliver mindre.

Årsagen er først og fremmest et gammelt vandløbsregulativ, som fastslår, at græssende dyr ikke må krydse Halleby Å, som er en del af projektområdet, fortæller Anders Møller:

”I vores dialog med kommunen har vi fået at vide, at der er et problem med Halleby Å, som vi gerne ville krydse med hegnet omkring biodiversitetsdyrehaven. Dels er der et forældet vandløbsregulativ, som siger, at ingen græssende dyr må krydse åen. Og dels ville det udløse en VVM- undersøgelse at inkludere åen, og kommunen er bange for erosion af åen fra græssende dyr,” siger han og fortsætter:

”Det har jeg mange holdninger til, men det ændrer ikke på, at det er sådan. Og vores fokus er, at vi gerne vil gennemføre projektet, og derfor tog vi beslutningen om at dele området op.”

På samme måde ville Anders og Iben Møller støde på lovmæssige forhindringer i forbindelse med at krydse de offentlige veje, som også ligger inden for de 900 ha, som biodiversitetsdyrehaven oprindeligt skulle dække. Det skyldes mark- og vejfredslovens regler om, at husdyr ikke må græsse eller tøjres på offentlige veje, og færdselsloven, som kræver, at dyr skal være adskilt fra vej ved tøjring eller en forsvarlig indhegning.

“Så når vi alligevel skulle ændre projektet, tog vi også vejene ud,” fortæller Anders Møller, som på den måde kommer udenom problemer med lovgivningen og desuden undgår yderligere forsinkelser og ændringer af projektet som følge af VVM-undersøgelser.

Nu søger Anders og Iben Møller i stedet om 250 ha biodiversitetsdyrehave, der bliver indhegnet som særskilt område. På det øvrige areal vil de have skovgræsning, men de ved endnu ikke præcist, hvordan resten af området bliver delt op og i hvor mange dele:

“Men der bliver i hvert fald to områder ved Strids Mølle, et på østsiden af Halleby Å og et på vestsiden, men måske kommer der en bro, som kan forbinde de to. Og så bliver der et eller to områder syd for Kattrupvej,” forklarer Anders Møller om de nye planer.

Store dyr droppet

Opdelingen af projektområdet fører også andre ændringer af projektet med sig. Når biodiversitetsdyrehaven bliver mindre, er der ikke længere plads til at udsætte alle de store græssere, der efter planen skulle hjælpe med at skabe forstyrrelser og holde dyrehavens natur åben til gavn for biodiversiteten.

“Elge og bisoner er taget ud af projektet,” siger Anders Møller og uddyber:

“Vi kunne egentlig godt have haft bisoner på det mindre areal, det har de på Bornholm, hvor området er 200 ha. Men nu vil vi også gerne have gennemført projektet, og bisoner er et dyr, der vækker mange følelser og kan give anledning til flere indvendinger mod projektet. Så nu vil vi holde det enkelt,” siger han.

Ændringen i biodiversitetsdyrehavens beboersammensætning betyder også, at hegnet rundtom haven ikke længere behøver at være 2,5 meter som først planlagt.

“Det 2,5 meter høje hegn var primært på grund af elgene, men nu er de ude af projektet sammen med bisonerne. Nu kommer der til at gå dåvildt, kronvildt og vildsvin, og så kan vi nøjes med et 2,2 meter højt hegn omkring biodiversitetsdyrehaven. De øvrige områder bliver med lavt kvæghegn med tre-fire tråde,” fortæller Anders Møller.

Biodiversitetsdyrehaven Kattrup Vildnis skulle have strakt sig over 900 ha. Nu bliver den i stedet 250 ha, mens de øvrige 650 ha også inddeles i mindre områder. Foto: Malene Breusch Hansen

Skal have tilladelse til græsning

Selvom Anders og Iben Møller nu næsten har en revideret plan klar for Kattrup Vildnis, er det dog langt fra sikkert, at alt kører som smurt herfra. Blandt andet skal de have tilladelse til at etablere skovgræsning på de resterende arealer, som ikke skal være en del af biodiversitetsdyrehaven. Det skyldes fredsskovsforordningen fra 1805, der havde til formål at beskytte Danmarks resterende skovareal. Derfor blev blandt andet græsning forbudt i skovene.

“Vi har en lov fra 1805, hvor der er ikke sket noget siden, og som derfor bliver forældet i forhold til det, vi gerne vil med vores skove. Jeg kan forstå udgangspunktet, fordi der dengang var meget lidt skov, men vi er et andet sted i dag, hvor der er stort fokus på biodiversitet, og så synes jeg, at det er utroligt, at man skal søge om at få lov til at græsse i sin egen skov. Jeg har også haft flere politikere på besøg, som ikke kunne tro, at man skal søge om tilladelse til græsning i sin egen skov,” fortæller Anders Møller.

Han mener, at en løsning fx kunne være, at man som skovejer har tilladelse til græsning i sin egen skov, så længe det er ekstensiv græsning med lavt græsningstryk. Den ændring ville ifølge Anders Møller også være en fordel for myndighederne, fordi det ville lette den administrative byrde. Både fordi alle ikke længere skulle søge om tilladelse, og fordi det samtidig ville nedbringe antallet af påklagede afgørelser, som er en ekstra administrativ byrde.

Katalog over forhindringer

De mange bump, som Kattrup Vildnis har mødt på vejen, har fået Anders Møller til at gå sammen med andre større lodsejere og aktører involveret i naturprojekter om at samle et overblik over al den lovgivning, der i dag spænder ben for, at naturprojekterne kan blive til virkelighed. “Her i sensommeren har vi samlet et helt katalog med rammevilkår, som arbejder imod natur og biodiversitet – og der er mange, som ikke virker gennemtænkt, især i forhold til, hvor vi er i dag,” siger Anders Møller.

Det gælder fx reglerne omkring heste. Som reglerne er i dyrevelfærdsloven i dag, skal heste tilses dagligt, mens kvæg skal tilses jævnligt – en hyppighed, der ikke er klart defineret, men for at overholde kravet skal tilsyn sikre, at dyrene ikke udsættes for påvirkninger eller belastninger, der går ud over deres velfærd.

“Der er mange følelser forbundet med heste, men fagligt giver det ikke mening, at man skal føre tilsyn med hestene dagligt, mens kvæg skal tilses jævnligt. Og det er synd, for det er svært at tilse dyrene dagligt i områder som dem, vi har, og det betyder, at folk fravælger heste,” vurderer Anders Møller.

Heste er dog en del af forvaltningsplanerne for de nye naturnationalparker på statens arealer, men her er der også – i erkendelse af, at det ikke vil være muligt at tilse dem dagligt – vedtaget et lovforslag fremsat af daværende miljøminister Lea Wermelin, som bl.a. giver staten mulighed for at søge dispensation fra Dyrevelfærdslovens krav om pasning og tilsyn.

“Jeg tror ikke, at vi kan få den samme dispensation. Men i min optik burde der være samme regler for tilsyn af heste og køer,” vurderer Anders Møller.

Samme mulighed for dispensation i naturnationalparkerne gælder også i forhold til mark- og vejfredslovens regler om, at husdyr ikke må græsse eller tøjres på offentlige veje.

En kendt problemstilling

En af de aktører, som Kattrup Gods arbejder sammen med om at forbedre rammevilkårene for private naturområder, er 15. Juni Fonden. Fonden fortæller, at udfordringen med rammevilkår for naturudvikling på private arealer er kendt fra andre sammenhænge, bl.a. det store LIFE IP Natureman-projekt med undertitlen “Landmanden som Naturforvalter”, der har deltagelse af otte jyske kommuner, Naturstyrelsen og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Her har de to bevilgende fonde 15. Juni Fonden og Aage V. Jensen Naturfond sammen med Landbrug & Fødevarer gjort ministeren for grøn trepart opmærksom på udfordringen med rammvilkårene på private ejendomme. De har foreslået ministeren, at der nedsættes en taskforce for naturudvikling i det åbne land, der kan tage fat om barriererne og i stedet udvikle positive incitamenter til naturudviklingen.

Anders Møller håber, at han og de øvrige lodsejere og aktører med naturprojekter tilsammen kan lykkes med at skabe større politisk opmærksomhed om de udfordringer, der er med at gennemføre naturprojekterne:

“Myndighederne er sikkert også blevet gjort opmærksomme på udfordringerne af andre med lignende projekter, og de har jo også selv været igennem det med naturnationalparkerne, så de kender til udfordringerne. Jeg håber, at der vil være lydhørhed omkring det med den øgede opmærksomhed, der er omkring natur og biodiversitet,” siger Anders Møller.

Skoven har spurgt både miljøministeren og ministeren for grøn trepart om en kommentar til private lodsejeres oplevelse af, at det kun vanskeligt og i mindre omfang, end de ønsker, kan lade sig gøre at gennemføre naturprojekter på deres jord på grund af de gældende regler – særligt set i lyset af det store politiske fokus på natur. Herunder har vi spurgt til, om de muligheder for dispensation, som staten har i forbindelse med naturnationalparkerne, kan tænkes udvidet til også at gælde store private naturprojekter. Hverken Miljøministeriet elle Ministeriet for Grøn Trepart er vendt tilbage inden redaktionens afslutning.

Ikke home safe endnu

Anders og Iben Møller er begyndt at sende diverse ansøgninger til det ændrede natruprojekt afsted sidst på efteråret. Og selvom der har været forsinkelser, frustrationer og nu også store ændringer undervejs, glæder de sig stadig til at komme videre med projektet.

”Det kan lyde negativt, men det er vi ikke. Det er klart, at det giver en vis irritation, for vil gerne realisere vores planer og se det fra den lyse side, og nu kommer vi fx til kunne se, hvordan forskellige dyr påvirker de forskellige områder,” siger Anders Møller og forklarer, at det også handler om at glæde sig over alle små fremskridt:

”Sidste år satte vi fx en hegning op på 70 ha med lavt hegn omkring tidligere landbrugsarealer, og det giver enorm glæde at tage ud at se dem, og hvordan de udvikler sig.”

Nu er det to år siden, vi sidst talte sammen om projektet, og I er ikke kommet meget videre. Hvis vi taler sammen om to år igen, forventer I så at være færdige med det forberedende arbejde?

”Jeg håber helt klart, at vi har etableret nogle af områderne til den tid. Men det er en proces, vi i sidste ende har meget lidt indflydelse på,” siger Anders Møller.

 

Se alle artikler fra Magasinet Skoven