Forskere vil modellere naturlig hydrologi i skoven

At genoprette den naturlige hydrologi er et varmt emne herhjemme for tiden i forbindelse med rewilding og urørte områder. Og det er da også et af de første og nemmeste skridt i processen. Men hvad der præcis sker i skoven, når grøfter kastes til, og drænrør kobles fra, er ofte uforudsigeligt. Derfor skal forskerne nu kortlægge vandets veje i Draved Skov i Sønderjylland.

Vandstandsforholdene i Draved Skov er langt mere naturlige end i de fleste andre skove, fordi dele af skoven har ligget urørt i 75 år og dermed givet vandet frit spil.

Rigkær, kildevæld, ellesumpe og småsøer har præget den danske natur igennem tiden. Men mange skove og marker er gennem tiden blevet drænet, hvilket har stor betydning for dynamikken i fx en skov. 

Af den grund kalder biologer med en vis ret flytningen af vandet til grøfter og undergrunden for en af de største ændringer i det danske landskab de seneste 100-150 år. Og derfor er genetableringen af naturlige hydrologiske processer et af de centrale skridt i den naturgenopretning og rewilding af det danske landskab, som er i fokus mange steder i øjeblikket.  

Vandet er vigtigt, fordi det fungerer som dét, biologerne kalder en levestedsskabende proces. 

”Skove med naturlige vandstandsforhold er dynamiske. Det vil sige, at vi i højere grad får de her lysninger, som efterspørges. Det er en væsentlig dynamik, og det er jo langt fra alle steder, store græssere kan få lov at komme ind og skabe lysninger. Vandstanden kan derimod virke overalt, hvor topografien tillader det,” forklarer Peter Friis Møller, seniorrådgiver ved GEUS. 

Hvis den naturlige hydrologi omvendt ikke bliver genskabt, fortsætter skoven med at være tættere og mørkere.  

Dræningen sætter desuden en grænse for, hvor højt grundvandet kan stige op. Grundvandet i Danmark indeholder kalk, som binder fosfor, så jordbunden bliver mindre næringsrig, hvilket er en mangelvare mange steder.  

Kredsløb skal kortlægges 

Selvom forholdene uden drænende grøfter og rør altså er udgangspunktet, ved forskerne for lidt om, hvad der rent faktisk sker med vandets kredsløb og områdets vegetation, når den naturlige hydrologi genoprettes.  

Dele af Draved Skov har været urørt i 75 år, og hele skoven har været urørt siden 2000. Foto: Naturstyrelsen

”Vi ved ikke så meget om hydrologien i urørt skov, men vi ved, at der er en meget stærk sammenhæng mellem hydrologien og den biodiversitet, der er i et område. Det er svært at overføre viden om hydrologien i urørt skov fra udlandet til danske forhold. Det er ofte andre arter, og der er andre geologiske forhold,” siger forsker ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS, Ida Karlsson Seidenfaden. 

Hun er leder for et ny projekt med titlen Water4Nature, som derfor skal bestemme vandbalancen i den urørte Draved Skov i Sønderjylland og få styr på vandets kredsløb. Kortlægningen sker i stor detalje, hvor forskerne fx måler, hvor meget nedbør der falder, hvor meget der fanges af trækronerne, hvor meget der fordamper fra bladene, hvor meget der drypper igennem til skovbunden, og hvor meget der løber ned ad stammerne. 

Når vandet når jorden, fortsætter målingerne af, hvor meget træerne optager, hvor meget der siver ned til grundvandet, og hvor meget der strømmer ud af skoven. Og så bliver der holdt nøje øje med grundvandets dynamik, som, forskerne bag Water4Nature mener, i særlig høj grad bestemmer vegetationen på grund af sammenhængen med næringsindholdet i jorden.  

Hydrologi virker hurtigt 

Genoprettelse af naturlig hydrologi med slyngede bække og genskabte søer, vådområder og grundvandsstand er et af de første tiltag, når et område skal lægges urørt eller rewildes. Udover den tætte sammenhæng mellem vand og liv skyldes det også, at den naturlige hydrologi giver hurtige resultater: 

”Vandstand virker omgående. Det er ikke noget med, at man skal vente i 100 år, hvis man har gjort en aktiv indsats med at sætte drængrøfter ud af kraft,” siger Peter Friis Møller, der gennem en lang forskerkarriere har arbejdet med skoven og deltager i projektet Water4Nature. 

Og Ida Karlsson Seidenfaden stemmer i: 

”Så snart man cutter dræningen, er man hurtigt tilbage til naturlig hydrologi,” siger hun. 

Men selvom hydrologien er lynhurtigt genoprettet, svarer vegetationen langsomt. Derfor er det vigtigt for Water4nature, at undersøgelsen sker i en skov, hvor hydrologien har haft frit spil længe.  

Og her excellerer Draved Skov ved at indeholde Danmarks ældste urørte områder: Dele af skoven har været lagt urørt i 75 år, og stort set hele skoven har været uforstyrret siden 2000.   

”Det, vi kan konstatere, er, at vandstandsforholdene i Draved Skov er langt mere naturlige end i de fleste andre skove,” siger Peter Friis Møller. 

”Hvad der foregår under jordoverfladen i Draved, er meget svagt belyst hidtil. Det, vi nu får mulighed for, er at se træartsfordelingen og den øvrige artsfordeling i sammenhæng med topografien, grundvandsstanden og variationer i grundvandsstanden,” siger han om udsigten til at modellere, hvad det betyder, når grundvandsspejlet i en skov er så højt, som det er i Draved. 

Derudover har skoven en lang historie som lokalitet i de danske forskningsmiljøer, og GEUS har haft den som feltlokalitet i de 75 år, så der findes målinger langt tilbage af flora og fauna.  

”Det er et unikt datasæt af træer, som er kommet og gået,” siger Peter Friis Møller.  

”Der er lavet kortlægninger af særligt to bevoksninger i skoven, i alt ca. 5 ha, hvor alle træer på mere end ti cm i brysthøjdediameter er fulgt de her mange år.” 

Hydrologisk set er skoven også speciel. Den ligger på en bakke, og terrænet falder til alle sider, så den udgør sit eget opland. Der har været lavet grøfter i skoven, men en stor del af dem har blot været administrativ adskillelse, og der har ikke været gennemgribende dræning. Bl.a. derfor afspejler vegetationen i skoven vandstanden meget mere end i andre skove, så der er et meget naturligt vegetationsmønster. 

Hydrologien har frit spil i Draved Skov – og det har den haft længe. Derfor er den det perfekte område for forskere, der skal undersøge, hvad der sker, når naturlig hydrologi genoprettes. Foto: Ida Karlsson Seidenfaden

”Ved højtstående grundvand bliver de fleste træer ustabile og får et meget overfladisk rodnet. Undtagelsen er rødel. Mange af rødelletræerne i Draved er omkring 150 år gamle, de vælter stort set aldrig, men de dør selvfølgelig af alderdom. Det, vi kan se, er, at der dør træer på grund af den høje vandstand. Det er fx bøg og ask, som på grund af dræningen var kommet ud på en bund, de ikke ellers ville vokse på. Omvendt har rødel og lind fordel af den høje vandstand,” siger Peter Friis Møller. 

Model udbreder det høje grundvand 

Ida Karlsson Seidenfaden regner med, at Water4Nature vil vise, at fx fordampningen er meget anderledes i en urørt skov, bl.a. fordi den har en uensartet trækrone.  

”Det skaber en masse turbulens, som øger fordampningen i forhold til den kultiverede skov, hvor alt har sammen højde og står i lige rækker,” siger hun. 

For at den nye viden også kan bruges andre steder, bliver der sat en hydrologisk model op med de mange data, som beskriver vandbalancen i en urørt skov. Den vil gøre det muligt fx at vurdere, hvordan vandbalancen ser ud i skoven i en fremtid med et varmere og vådere klima.  

Men modellen vil ifølge Ida Karlsson Seidenfaden også kunne benyttes til at se, hvad der vil ske andre steder, hvor der endnu ikke er urørt skov, men måske i dag er kultiveret skov eller marker.  

”Modellen er nødt til at blive sat op for det nye område, man er interesseret i, fx skal den kende geologien og den nuværende hydrologi. Men får den de oplysninger, er det muligt at vurdere den ændrede vandbalance og grundvandsstand for fx en bøgeskov, hvis vi lader den være urørt.” 

Modellen er væsentlig, selvom alle områder har deres egne særheder, vurderer lektor Hans Henrik Bruun, som ikke er en del af Water4Nature-projektet, men forsker og underviser i økologi og biologisk mangfoldighed ved Københavns Universitet.

”Den er mest interessant for skov på lavtliggende organisk jord, men det er der også meget af derude. Det er bl.a. de områder, vi taler om at tage ud af landbrug. Der er tegn på, at de kan blive værdifulde for biodiversiteten ved at vokse til som vedplantekrat eller sumpskov,” siger han.

I Danmark dækker lavbundsjord med mere end seks procent organisk kulstof næsten 291.000 ha, hvor hydrologien altså i givet fald ville blive sluppet fri på nogle af områderne.

”Her kan modellen hjælpe os med at forstå, hvad der sker med kulstoffet. Den kan fortælle os noget om effekten på kulstofbinding og om udvekslingen af gasser som CO2 og metan, hvor CO2-afgivelsen sandsynligvis vil falde, mens metanafgivelsen vil stige.”

Selvom Draved Skov er et unikt undersøgelsessted og udgangspunkt for projektet, ønsker Ida Karlsson Seidenfaden sig også et område, der først nu er på vej til at få sin hydrologi sluppet fri.  

”Vi vil gerne måle på et område, mens det går igennem den her transition. Draved er superinteressant, men den er et endemål, et slutprodukt. Derfor leder vi efter nogen, der har lyst til at være med til sådan et projekt og har et område, hvor de skal til at gå i gang med at cutte dræningen. Så vil vi være med og måle undervejs.”