Tæt kontakt med både maskinfører og savværker. Tilsat en god portion solidt håndværk. Det er opskriften på at udnytte træ bedst muligt til gavn for både klima, samfund og skovejere.
Sådan lyder budskabet fra Claes Harvald, der er indkøbs- og salgschef i handelsvirksomheden Skov-Link. Han køber ikke bare træ som færdigvare til videresalg, men er i høj grad også med til at producere det ude i skoven. Det gør han for at sikre, at træerne udnyttes til de bedst mulige produkter, når skovningsmaskinen fælder og skærer stammerne i mindre stykker – en proces, skovfolk kalder ”aptering”, og som Claes Harvald sammenligner med en slagters håndværk.
”Aptering af træer minder om at partere en gris – det gælder om at udnytte hele grisen, så hver udskæring får den rette aftager, og mørbraden ikke ender i pølsefarsen.” Men hvordan sikres optimal aptering i praksis, så træets værdi udnyttes bedst muligt?
Det er Skoven taget i skoven for at blive klogere på sammen med Skov-Link og Michael Sheedy Gehlert. Sidstnævnte er skovrider i Skovdyrkerne Vestjylland og viser i dagens anledning et større skovningsprojekt frem i Fasterholt Plantage syd for Herning. Spørgsmålet om, hvordan træet udnyttes bedst muligt, får dog skovrideren til at spole filmen tilbage.
”Først og fremmest handler det om skovdyrkning. Hvad er den rigtige skovning? Vi skal starte med at fælde de rigtige træer på det rigtige tidspunkt. Først når den beslutning er taget, kan vi begynde at tale om optimal aptering,” siger Michael Sheedy Gehlert, der i Fasterholt Plantage i samråd med ejeren har besluttet at afdrive tre bevoksninger, ligesom en række bevoksninger er blevet tyndet. I alt er der fældet ca. 6000 m 3 træ – fordelt på 4500 m3 råtræ og 4000 rummeter flis.
”Det er mere end plantagens årlige tilvækst på 4500 m3, så det er et stort projekt. Til gengæld har vi de seneste tre år høstet en del mindre end tilvæksten,” siger Michael Sheedy Gehlert, da vi mødes i skoven foran store stakke med tømmer i forskellige kvaliteter.
Puslespil med mange brikker
Hele 17 forskellige sorteringer – såkaldte effekttyper – ligger nu klar til afhentning for den træforbrugende industri. Det er hovedsageligt tømmer og emballagetræ i forskellige dimensioner, men noget af træet skal også bruges til akustikplader og energi. De mange forskellige træstakke er resultatet af den aptering, som Claes Harvald og Skov-Link har stået i spidsen for i samarbejde med Skovdyrkerne.
”Normalt skal man passe på med at bombardere en skovning med ti forskellige effekttyper, da for mange effekttyper forøger omkostningerne. Men her har vi både afdrevet og tyndet i flere bevoksninger med i alt otte forskellige nåletræsarter, så derfor har vi haft brug for hele værktøjskassen for at få det optimale ud af træerne,” siger Claes Harvald.

I et nåletræ er der potentiale for mange forskellige produkter. De nederste to tredjedele af stammen udnyttes typisk til tømmer i forskellige længder, hvis kvaliteten er i orden. Den øverste tredjedel vil oftest være bedst egnet til emballagetræ, der kan bruges til produktion af fx paller og kasser. Og helt øverst kan grene og top (GROT) omdannes til træflis og sælges til varmeværker som restprodukt fra gavntræ, der er træproduktionens hovedformål.
Men hvordan lykkes det at få puslespillet til at gå op i et skovningsprojekt, så mest muligt havner i bunken med gavntræ – træ, der får anvendelse med lang levetid – og mindst muligt i stakken med energitræ? Svaret er blandt andet tæt kontakt med råtræmarkedet, fortæller indkøber Claes Harvald:
”Savværkerne producerer ikke det samme hele tiden. De får forskellige ordrer ind ad døren og har løbende et varieret behov for forskellige typer råtræ. Derfor er det vigtigt at have tæt kontakt til markedet, hvis der pludselig opstår en ny afsætningsmulighed, der passer ind i aktuelle skovningsprojekter.”
Træ er en forgængelig vare og kan derfor ikke ligge på lager alt for længe. At producere blindt til lager er derfor ikke vejen frem. I stedet er det nødvendigt at have fingeren på pulsen og helst producere det, savværkerne har brug for her og nu. Derved opnås ofte også bedre salgspriser, pointerer Claes Harvald:
”Det duer ikke bare at lukke øjnene og producere en standardvare fra en liste i skuffen. Det er der ingen, der vinder ved, og vi får ikke det optimale ud af skovens ressourcer. Det handler om at holde lagret på et minimum.”
Dygtige maskinførere er afgørende
Kontakt til råtræmarkedet definerer således, hvilke produkter der aktuelt er efterspørgsel på. Det behov skal skovene møde. Og i sidste ende er det personen bag joysticket i en skovningsmaskine, der omsætter markedets behov til praksis, understreger Skov-Links indkøber.
”Uden dygtige maskinførere kan vi ikke løse opgaven godt nok. De er mine øjne i felten – jeg kan ikke gå rundt og se på alle træerne selv, så det er dem, der effektuerer den overordnede plan i praksis.”

Claes Harvald har som regel en god fornemmelse af, hvilke træprodukter der kan komme ud af en skovning. Men når de første træer er fældet, justeres planen ofte i samråd med maskinføreren. Her spiller skovningsmaskinens avancerede teknologi en central rolle. Udstyret med måleinstrumenter og computere analyserer den træernes størrelse, mens de passerer gennem processorhovedet for enden af kranen, hvor de opdeles i de forskellige effekttyper.
”Maskinføreren får løbende information om træets dimension og afsmalning, og vi justerer løbende for at sikre den bedste udnyttelse. Derfor er tæt kontakt til maskinføreren helt afgørende,” siger han og påpeger, at også dygtige maskinførere er afgørende for succes:
“De skal have et godt øje for stammens rethed og kvalitet for at udnytte den enkelte stamme korrekt,” slår han fast.
Samspil med markedet
I dansk skovbrug skæres træerne oftest ud i mindre stykker korttømmer med faste mål. Men det er også muligt at bruge hele stammen som et langt stykke tømmer i uspecificerede (faldende) længder, hvilket der også er gjort brug af i skovningsprojektet i Fasterholt Plantage.
”Langtømmer er den suveræne måde at aflægge tømmer på. Du får måske en lidt lavere pris pr. kubikmeter, men til gengæld har du fuld udnyttelse af træet helt op til en aflægningsgrænse på 10 cm – så længe tømmerstokken ikke bliver længere end 20 meter.”
Når det alligevel er korttømmer med fastmål, der er det mest almindelige at producere i Danmark, skyldes det bl.a. begrænset afsætning. Savværkerne i særligt Skandinavien er i de seneste årtier blevet mekaniserede med drivlinjer, der kræver standardiserede varer. Derfor har de defineret særlige korttømmerprodukter med faste længder. Også inde i skoven kan der være forhold, der gør det vanskeligt at producere langtømmer. Er der fx en ny generation af træer er på vej i underetagen, kan de lange stammer forårsage skader, når de væltes og trækkes ud til bilfast vej.

Den nedadgående produktion af langtømmer i Danmark er et eksempel på, at optimal udnyttelse af træ skal ses i samspil med markedet.
”Skovene er nødt til at producere det, markedet efterspørger,” understreger direktør i Skov-Link, Christoffer Søndergaard.
FASTERHOLT PLANTAGE
Størrelse: 548 ha Årlig tilvækst: ca. 4400 m3 Anlægsår: 1902 Plantagen ligger tæt på Søby Brunkulslejer og rummer et tidligere brunkulsleje. Derudover domineres skoven af rødgran og sitkagran, hvor enkelte bevoksninger endnu er fra første generation.
Ejendommen har en stor bestand af kronvildt, hvilket afspejles i skovdriften, hvor forvaltning af hjortevildt har høj prioritet. Det fortæller skovrider Michael Sheedy Gehlert, der har været involveret i forvaltningen af Fasterholt Plantage i 30 år. Skoven drives gennem en aktiv og balanceret skovdrift, hvor tyndinger tilpasses bevoksningernes behov, og afdrifter tilpasses markedets konjunkturer, men følger en fast rytme af nye kulturarealer for at sikre dækning og skjul til vildtet.
I den seneste tid har markedets efterspørgsel på biomasse fra skove i perioder ført til relativt høje priser på energitræ, og det kan i teorien presse apteringen hen imod mere af netop dette sortiment. Men ifølge Christoffer Søndergaard er problemet ikke, at markedet genererer højere priser på biomasse. Prisen på træ som materiale burde i stedet være højere, lyder det.
”Hvis vi vil sikre den bedste udnyttelse af træ, bør vi kigge på incitamentstrukturen for anvendelse af vores ressourcer. I min optik bliver træ som materiale ikke belønnet for dens klimaeffekt. Råtræ er en af de få fornybare ressourcer, vi har,” pointerer han.
Han opfordrer derfor til diskussion af, om der bør lægges afgift på de mest klimabelastende materialer – eller om der bør gives tilskud til materialer som træ, der reducerer CO 2 -aftryk i mange produkter.
”Det vil øge efterspørgslen på træ som klimavenlig råvare, og så vil prisen på effekterne stige gennem hele værdikæden – og sikre den aptering, der er bedst for samfundet,” understreger Christoffer Søndergaard.
På det lokale marked er det som regel træ til emballage, der prismæssigt kan konkurrere med energitræ, når der er høj efterspørgsel på biomasse. Men det gør en forskel, om træet ryger direkte i ovnen eller bliver brugt som paller først, vurderer han.
OPMÅLING ER DEL AF HÅNDVÆRKET
2,5 minutter. Så lang tid tager det at opmåle en stak tømmer med den app-baserede fototeknologi LogStackLIDAR, skriver Dalgas på sin hjemmeside. Virksomheden fremhæver også metodens troværdighed, da den ikke påvirkes af brugerens vurderinger, lyder det. Lignende argumenter kan findes hos virksomheden Dralle, der sælger fotoopmålingssystemet eScale til montering på biler.
Skov-Links råtræindkøber Claes Harvald sværger dog til målestok og målebånd, når han følger den mere end 100 år gamle metode fra svenske VMF (Virkesmätningsföreningar). ”Jeg er i tæt kontakt med træet, når jeg syner og måler det op. Det gør det lettere at sælge træet, når savværket ringer og spørger ind til varen, fordi jeg kan huske alle de stakke, jeg har haft i hænderne. For mig er det en vigtig del af håndværket”.
Han mener i øvrigt ikke, at fotoopmålingsteknikker er mere nøjagtige end en trænet manuel opmåler, som ifølge Claes Harvald bedre kan vurdere kvalitet og helhedsindtryk i stakken. Desuden er en stak ikke altid er ens på for- og bagside, hvorfor det er vigtigt at måle en træstak på begge sider, pointerer han:
”Ofte er det ikke muligt at måle en stak på bagsiden med fototeknologi, fordi der simpelthen ikke er plads nok. Men en stok og et målebånd er der oftest plads til.”
Han anerkender, at fototeknikker er en smart måde at digitalisere opmålinger på, og at metoden er nøjagtig til at bestemme rumfanget af en træstak – så længe den er fuldt synlig på begge sider.
”Man skal ikke undervurdere effekten af emballagetræ. Kvalitetspaller og -kasser kan genbruges flere gange, og når de er udtjente, kan træet genanvendes i fx spånplader, før de til sidst kan skabe varme som biomasse,” siger Christoffer Søndergaard med henvisning til det såkaldte kaskadeprincip, der beskriver den optimale, trinvise anvendelse af træ.
Direktør i Dansk Skovforening, Anders Frandsen, ser gerne, at incitamenterne til at bruge mere træ øges for at fremme grøn omstilling. Men han minder også om, at almindelige markedskræfter allerede i dag er et velfungerende instrument.
“Der kan altid forekomme kortvarige udsving. Denne fleksibilitet er en af markedskræfternes helt store styrke, for det betyder, at produkter hurtigt prissættes korrekt. Og der er helt generelt ingen prismæssig konkurrence mellem produkter af gavntræ og biomasse til energi. Jeg synes, man skal være meget påpasselig med at tro, at politikere og embedsmænd er bedre til at pris- og værdisætte produkter – det fører som regel kun til omfattende bureaukrati uden nogen gavnlig effekt for hverken forbrug eller klima.”
Anders Frandsen slår også et slag for biomassen, så længe den produceres bæredygtigt: ”Alle kan være enige om, at jo længere levetid og værdikæde træ indgår i, før det anvendes som biomasse, jo bedre. Men jeg kan også konstatere, at i den periode, hvor vi har brugt biomasse i Danmark til at erstatte fossile brændsler, er skovarealet vokset, mængden af stående vedmasse i skoven er vokset, mængden af dødt ved i skoven er vokset, og der er taget mere gavntræ ud til grøn omstilling. Der er således ganske meget, der taler for, at brug af biomasse også bidrager til mere og bedre skov i Danmark,” siger han.
Alle vinder
Skov-Links indkøber Claes Harvald har baggrund i savværksindustrien. I perioden 1991- 1997 var han indkøber og afdelingsleder på savværket Palsgård Træ, hvor han bl.a. arbejdede med at forædle limtræ af høj kvalitet. Derfor har han indgående kendskab til savværkernes behov, som han bruger i sit nuværende arbejde, og han betoner vigtigheden af at have en dansk savværksindustri. Strukturen i dansk skovbrug med mange småskove, mange træarter og mindre skovninger er nemlig afhængig af en nærindustri og et lokalt marked, forklarer råtræindkøberen:
”Skovejerne har brug for jævn afsætning af alle deres træprodukter, men hvis de pludselig står uden en hjemlig industri, vil de få en grusom opvågning, fordi de ofte producerer små portioner, der ikke egner sig til eksport. Derfor er det vigtigt for dansk skovbrug at støtte og holde gang i den danske træindustri.”
Claes Harvald sætter en ære i at levere træ af høj kvalitet til de danske savværker. Men det sker ikke på bekostning af skovens bundlinje, understreger han:
”Når vi udnytter træet godt og laver de rigtige produkter, er det en vindersag for både skovejer og savværk. Og for samfundet. Alle vinder, så længe håndværket er i orden.”
I det konkrete tilfælde i Fasterholt Plantage resulterer skovningen i ca. 75 procent gavntræ og 25 procent energitræ. Det er skovrider Michael Sheedy Gehlert godt tilfreds med:
”Og hvis vi måler på værdiproduktionen, kommer 85 procent i den aktuelle skovningsrunde fra gavntræ og kun 15 procent fra biomasse,” udpensler han.
Resultatet skal desuden ses i lyset af massive problemer med kronvildt, der skaber skader, når de skræller bark af træerne og skaber adgangsveje for vednedbrydende svampe. Men i stedet for at skære et standardiseret stykke energitræ på 3 meter fra i bunden af alle skadede træer, er der i skovningen kun fjernet den skadede del, som lægges i flisbunken.
”På denne måde mindsker vi spild af godt træ. Måske havde vi fået fem procentpoint mere i bunken med gavntræ, hvis vi ikke havde haft skrælleskader her på ejendommen,” vurderer Michael Sheedy Gehlert.
Skovrideren er glad for samarbejdet med Skov-Link, som ikke er nogen helt ny opfindelse. Parterne har nemlig arbejdet sammen i 30 år. ”Det er ingen hemmelighed, at Claes og jeg kender hinanden fra gamle dage. Når vi stadig samarbejder, er det, fordi det fortsat giver mening for begge organisationer. Vi er specialister i skovdyrkning, Skov-Link i aptering og afsætning. Det har vist sig at være en god rollefordeling, selvom vi løbende evaluerer og justerer. Og efter ‘kun’ 30 år, er det jo stadig bare en prøveperiode,” slutter han.
