Med udgangen af 2023 ophørte Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN), Københavns Universitet, med at varetage arbejdet med at indsamle, analysere og rapportere data om skovene som en del af Danmarks nationale skovstatistik.
Ansvaret for dataindsamling og offentliggørelse af Skovstatistikken overgik da til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV). Dette er et markant brud med mere end to årtiers skovstatistik forankret i forskning og med armslængde til politikere og myndigheder.
Et tab af statistisk fortrolighed
Skovstatistikkens indsamling og behandling af data har hidtil været forankret i Adfærdskodeks for europæiske statistikker, der omfatter 15 principper vedtaget af EU’s Statistiske Programkomité. Principperne omfatter blandt andet krav til faglig uafhængighed, statistisk fortrolighed, upartiskhed og objektivitet.
Dette har blandt andet været udmøntet i, at Skovstatistikken lå i et fagligt uafhængigt universitetsmiljø, og ved at prøvefladernes placering og indsamlede data har været fortrolige for at undgå forvaltningspåvirkning og sikre en repræsentativ stikprøve.
Denne uafhængighed kan ikke opretholdes i samme grad under SGAV. Konkret er styrelsens medarbejdere forpligtet til at reagere ved lovovertrædelser, hvilket risikerer at påvirke forvaltningen af prøvefladerne på en anden måde end det øvrige skovareal og øger derved risikoen for bias.
Det samme vil det gøre, hvis styrelsen bruger prøvefladerne som grundlag for at udpege fx vigtig natur. Selvom begge dele kan være sympatiske, vil det medføre, at skoven på prøvefladerne forvaltes på en anden måde end det øvrige skovareal. Derved kan man ikke bruge resultaterne til at sige noget om skovenes tilstand og udvikling generelt, og statistikken mister sin værdi som grundlag for fx den nationale klimarapportering.
Et tab af armslængde
Ud over at sikre kvaliteten af det udførte arbejde har forankringen af Skovstatistikken i et universitetsmiljø givet armslængde til politikere og myndigheder for at sikre upartiskhed og objektivitet i rapporteringen.
Når samme myndighed både indsamler og rapporterer skovdata samt står for implementering af politiske målsætninger og tilsyn vedr. skov, udviskes grænsen mellem statistik, evaluering og forvaltning.
Det underminerer tilliden til Skovstatistikkens objektivitet. I en tid, hvor effekterne af eksempelvis den grønne trepart skal dokumenteres og vurderes, er det afgørende, at data danner et sikkert fundament for dette, fri af politiske interesser.
Et brud med forskningsforankringen
Skovstatistikken har indtil nu været en integreret del af forskningsmiljøet. Det har sikret kontinuitet såvel som forskningsbaserede metoder til dataindsamling og rapportering. Det har sikret en høj kvalitet, der har kunnet måle sig med skovstatistikker i de store skovlande som Sverige, Finland og Norge.
Dertil har data fra Skovstatistikken dannet rygraden i adskillige videnskabelige projekter – herunder Danmarks første landsdækkende skovressourcekort, der er gjort tilgængeligt for alle skovejere og forvaltere.
Overgangen til SGAV har allerede forårsaget brud i centrale dataserier og svækket den fremtidige anvendelighed af data, både i forskning og i europæisk rapportering. Den øgede afstand mellem dataindsamling og forskning vil formodentlig mindske den forskningsbaserede anvendelse yderligere.
Det har konsekvenser, også for skovejerne, når nye metoder til fx skov- og skovressourcekortlægning, identificering af sundhedsproblemer i skovene eller noget helt andet ikke udvikles i et stærkt forskningsmiljø og formidles til fremtidige skovforvaltere som en del af den forskningsbaserede undervisning på universitetet.
Afslutning
Vi anerkender behovet for effektiv forvaltning og koordinering af grønne initiativer. Men denne omlægning sker på bekostning af Skovstatistikkens armslængde og forskningsmæssige værdi. Politisk ansvarlige bør genoverveje beslutningen om at fjerne indsamlingen af data og rapporteringen om de danske skoves tilstand og udvikling fra forskningsmiljøet og den faglige forankring.
Dette bør ske i sammenhæng med en diskussion af, hvordan den bedst mulige viden om skovene anvendes af politikere og myndigheder til udviklingen af fremtidens skov- og naturforvaltning.
