Statsskovenes Planteavlsstation blev oprettet som selvstændig enhed i 1947 og kan dermed fejre 75års jubilæum i år.
Det var en ganske anden tid for skovbruget dengang. Skovarealet udgjorde ca. 8,2 procent af landets areal, og tilgangen til velegnede frøkilder var mangelfuld. Desuden beskrives frøkvaliteten som ”mangelfuldt oplyst og ofte ringe”. Skovtræforædling var i en indledende fase, og der var behov for en kobling mellem udviklingsarbejdet og skovbrugets praksis.
At sikre en kontinuert forsyning af velegnede skovfrø har i alle årene været en central opgave. Helmuth Barner, der virkede på Planteavlsstationen fra 1947-1988, har beskrevet opgaverne ved oprettelsen som mangfoldige, men med fokus på skovfrøforsyning, forædling og fremavl, planteforsyning til statsskovbruget og herkomstkontrol.
I det følgende fokuseres især på skovfrø og fremavl, der fortsat er væsentlige opgaver for Planteavlsstationen. I Danmarks nationale skovprogram (2018), der sætter en kurs for bæredygtig skovforvaltning, indgår Naturstyrelsens aktiviteter med netop frø og fremavl som virkemidler til opretholdelse og udvikling af sunde og robuste danske skove. Sigtet er både statsskovbrugets og de private skoves behov. Det har krævet et langsigtet samarbejde og en løbende formidling af aktiviteter og resultater.
Skovfrø
Øget tilgang af skovfrø fra danske frøkilder blev fra begyndelsen søgt etableret ad flere veje. Øget opsporing og kåring af såvel private som statslige bevoksninger blev iværksat, ligesom der blev opbygget kontakter til pålidelige udenlandske frøhandlere.
Opbevaring af frø i kølerum mellem frøår blev etableret og udviklet. I samarbejde med Hedeselskabets Centralplanteskole blev opbygget viden og metoder til undersøgelse af frøkvalitet, så kvaliteten af frøpartier fra midten af 1950’erne kunne oplyses til planteskolerne.
Et meget betydningsfuldt forsknings- og udviklingsprojekt om frøopbevaring gjorde det teknisk muligt at opbevare bøgefrø i flere år. Siden begyndelsen af 1990’erne har den danske frøforsyning af bøg dermed helt overvejende bygget på danske frøkilder, selvom der ofte er flere år mellem gode frøår. Ligeledes er der gennemført udvikling inden for forbehandling af frø, hvor frøhvile i hele frøpartiet ophæves, så der opnås ensartet fremspiring i planteskolen.
Planteavlsstationens frø sælges primært til det danske marked, hvor private planteskoler og frøhandlere er de største kunder. Høsten tilrettelægges efter den aktuelle efterspørgsel, og der opbygges frølagre for at kunne dække efterspørgslen også mellem de gode frøår.
Naturstyrelsens frøkilder bidrager med en væsentlig del af den danske frøforsyning for alle skovtræarterne. For bøg er det omkring af 40 procent af den danske høst, for stilkeg 25 procent og for rødgran lidt over 70 procent, hvor den største rødgranfrøplantage, FP.240 Hofmansgave, er etableret og drevet i samarbejde med HedeDanmark på et privat areal. For nordmannsgran er det op mod 70 procent af den danske høst.
Frøhøst sker både i udvalgte skovbevoksninger og i frøavlsbevoksninger, der er anlagt med henblik på frøhøst. Frøavlsbevoksninger anlægges med udvalgt materiale, enten i form af en kendt god proveniens eller med udvalgte enkelttræer. En række frøavlsbevoksninger er anlagt gennem årene. Dermed udgør forbedret frø en stadigt stigende andel af frøforsyningen fra Naturstyrelsen.
Forædling og fremavl
Det er gennem anlæg af frøavlsbevoksninger, at skovtræforædling kan bringes i anvendelse i skovbrugets praksis. Ved skovtræforædling kan typisk opnås forbedringer på 5-20 procent i hver trægeneration. Forbedringerne kan være tilvækst, kvalitet eller sundhed. Hvis flere forædlingsmål kombineres, vil forbedringerne af det enkelte delmål blive mindre.
Forædlingen har gennem årene gradvist skiftet fokus, men hele tiden haft afsæt i de aktuelle udfordringer. Frem til 1970’erne var det egenskaber knyttet til skovproduktion, der var vigtigst. Siden er også hensyn som tilpasningsevne og robusthed tilgodeset.
Forædling af arter til juletræer og pyntegrønt har været i gang siden 1980’erne. De seneste 20 år har et særligt fokusområde været de hjemmehørende danske træer og buske. For nylig er et projekt, der handler om klimarobuste arter, påbegyndt.
Første arter med frøplantager
Der er i dag fortsat frøproduktion og høst fra flere af de tidligst anlagte frøplantager. Det kan måske undre, at mindre anvendte arter som lærk, douglasgran og skovfyr fik tidlig bevågenhed frem for skovbrugets hovedtræarter. Det skyldtes dels en aktuel mangel på velegnede provenienser, og dels at Syrach Larsen ved Arboretet havde arbejdet intenst med lærk.
Hybridlærkfrøplantagen FP.201 var den første af sin art i verden. Her kombineres Tinghuslærken, som er opformeret gennem podning, med udvalgte familier af japansk lærk, som er opformeret ved kontrollerede krydsninger. Afkommet kombinerer modstandsdygtighed mod lærkekræft med god vækst, og skovbruget tog hurtigt brugen af hybridlærk til sig.
For douglasgran skete udvalget af plustræer både for stammerethed, finkvistethed og modstandsdygtighed mod sodskimmel. For skovfyr er udvalget sket for overlevelse, sundhed, tilvækst og stammeform.
Efterhånden kom flere arter med. For nåletræarterne var fokus på anlæg af podede klonfrøplantager med udvalgte plustræer. Det var et arbejde, der skete i tæt samarbejde med Arboretet. For især rødgran, sitkagran, douglasgran, lærk og skovfyr er anlæggene fortsat rygraden i den aktuelle frøforsyning.
Løvtræarter og juletræer
For løvtræarterne var forædlingsindsatsen mere variabel. For bøg har fokus været på at bringe de provenienser i anvendelse, der i forsøg har vist sig bedst, især bøg fra Stenderup og Sihlwald. Et særligt anlæg af Sihlwald-bøg blev i 1964-65 anlagt på parkeringsarealerne ved det nyetablerede DTU i Lundtofte. Idéen var, at træerne kunne stå på en sådan afstand, at det gav en god kroneudvikling, og at høst på befæstet underlag ville være enkel. Efterspørgslen efter dette frø har gennem alle årene været stor.
For eg er der etableret frøplantager på baggrund af plustræer udvalgt i 1990’erne. De er netop nu ved at komme i frøproduktion og forventes at give afkom med forbedret form og vækst. I ask var der både ældre frøkilder og nyere anlæg, da svampesygdommen asketoptørre fra 2002 bredte sig med stor hast og i en periode umuliggjorde anvendelsen. Her var Naturstyrelsens anlæg afsæt for at kunne vurdere modstandsdygtighed og ikke mindst for, at forskerne fra IGN kunne dokumentere, at modstandsdygtigheden var genetisk betinget og nedarves fra forældre til afkom. Det var grundlaget for, at der kunne reageres meget hurtigt på den nye skadevolder, og for forskning, som blev banebrydende i Europa.
Den genetisk betingede modstandsdygtighed var ligeledes grundlaget for, at der var en forædlingsmæssig fremtid for asken – denne gang med et altovervejende fokus på sundhed. Efterfølgende har Naturstyrelsen i samarbejde med Københavns Universitet opsporet og opformeret modstandsdygtigt materiale og etableret frøplantager, der forventes at give frø på markedet om få år. Men allerede nu er en genetisk bred frøkilde, FP.291 Randers Nordre Fælled, tyndet for sundhed, så ask igen kan findes i planteskoler og plantninger i Danmark.
For mindre løvtræarter som rødel, fuglekirsebær, småbladet lind og vortebirk er anlæg primært opbygget med gode provenienser. For vortebirk og fuglekirsebær er derudover etableret anlæg med materiale udvalgt af den sydsvenske skovtræforædling, SkogForsk, i Ekebo.
Inden for juletræer og pyntegrønt blev der i 1980’erne påbegyndt en intensiv forædling og fremavl i tæt samarbejde med Forskningscentret for Skov og Landskab – nu IGN på Københavns Universitet – Pyntegrøntssektionen – nu Danske Juletræer – og juletræsbranchen. En række frøplantager er etableret, og afkomsforsøg dokumenterer væsentlige forbedringer ved afkom fra frøplantagerne.
I 2001 begyndte buskprogrammet i et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Københavns Universitet. For 30-35 hjemmehørende buskarter og mindre anvendte træer er en række små frøkilder siden etableret. De skal kombinere mobilisering og anvendelse af dansk materiale med genbevaring. Typisk sker indsamlingen i to puljer, en vestdansk og en østdansk. Der indsamles på en række lokaliteter for at få en bred genetisk sammensætning, og udvalget sker med fokus på sundhed, vækst og frøsætning.
Med støtte fra 15. Juni Fonden blev i 2017 påbegyndt et projekt om klimarobuste træer. Her etableres kombinerede forsøgs- og frøavlsarealer med provenienser af løvtræer fra sydligere egne i Europa, end der almindeligvis anvendes provenienser fra i dag. Forventningen er, at der dermed kan findes materiale med større tørke- og klimatålsomhed. Sådanne egenskaber kan vise sig vigtige, såfremt klimaforandringer tager fart. Pt. er der 120 aktive frøkilder på Naturstyrelsens arealer.
Andre særlige opgaver
Også en række andre opgaver varetages af Planteavlsstationen. En særlig opgave er genbevaring af skovtræer og buske, som skal give mulighed for, at der også i fremtiden er adgang til at anvende den genetisk variation, der findes i dag. Det handler både om naturligt forekommende, hjemmehørende genpuljer og materiale i forædlingen.
For de hjemmehørende arter er gennemført en udpegning af 89 in situ-bestande på Naturstyrelsens arealer, hvor genpuljerne kan bevares og udvikles. Der sker også en ad hoc-bevaring gennem frøkilder og evt. klonarkiver, hvor materiale i forædlingsarbejde bevares for en tid.
Bevaring sker også gerne gennem anvendelse. Naturstyrelsens genbank er åben for anvendelse af andre, og på den måde er en del private frøplantager opbygget med forædlingsmateriale fra Naturstyrelsens fremavlsanlæg og klonarkiver. Det giver både afsæt for en øget forsyning med godt frømateriale og bidrager til, at genpuljerne fortsat findes i Danmark.
Information og videndeling har også altid været prioriteret, herunder gennem deltagelse i nordisk og europæisk samarbejde og på hjemmesiden Plantevalg.dk.
Udsigten til øget skovrejsning som virkemiddel i klimaforandring samt behovet for løbende at have frøkilder, der er robuste også under et ændret klima, giver forventning om, at der også de næste mange år vil være brug for Naturstyrelsens indsats og aktiviteter – som altid i tæt og konstruktivt samarbejde med forskere, Arboretet, brancheorganisationer, skovejere, forsøgsværter, planteskoler, juletræsdyrkere, frøhandlere og frøkildeejere.
