Vi forbinder normalt klimaforandringer med stigende temperaturer, mere nedbør, hyppigere stormfloder og generelt vildere vejr. Det er også den fremtid, vi i Danmark er i gang med at forberede os på med klimatilpasningsprojekter som fx nye regnvandsbassiner og højere diger.
Ideen om tilpasning til et varmere klima har også slået rod i skovdriften, når ny skov rejses med provenienser og arter, der tåler varmere og tørrere somre, ekstremt våde og milde vintre og er modstandsdygtige over for nye sygdomme og skadedyr.
Men Danmark er i den unikke situation, at varme ikke er den eneste mulige fremtid. Som et af ganske får steder har vi ifølge en del forskere omvendt en alvorlig risiko for en regional afkøling af Nordvesteuropa. Risikoen er knyttet til et muligt kollaps af den havstrøm, vi populært kalder Golfstrømmen.
Til Skoven siger den nederlandske professor i dynamisk oceanografi Henk Dijkstra fra Utrecht Universitet, at: ”I Bergen – som ligger tæt på Danmark – kan temperaturen falde med 8 til 10 °C afhængigt af, hvornår kollapset sker, og hvilket scenarie for udledning af drivhusgasser vi befinder os i.”
Men hvad skal der til, før Golfstrømmen lukker ned? Bliver konsekvenserne i givet fald så voldsomme, som Henk Dijkstra forudser? Og er det på høje tid, at sektorer i Danmark med lang planlægningshorisont – som fx skovbruget – også fokuserer på fremtidig robusthed over for et koldere klima? Det ser vi nærmere å senere, men først skal vi forstå, hvad Golfstrømmen er for en størrelse.
AMOC luner Nordvesteuropa
Golfstrømmen er en del af et enormt, sammenhængende transportbånd i Atlanten kaldet AMOC, Atlantic Meridional Overturning Circulation. AMOC fungerer som en naturlig varmepumpe, når strømmen transporterer tropisk vand mod nord. Her afgiver vandet varmen til luften og sikrer langt mildere vintre i Nordvesteuropa, end vi fortjener alene med baggrund i vores breddegrad.
Motoren i cirkulationen er nedsynkningen af vand i området mellem Grønland, Island og Norge. Forstyrres nedsynkningen fx af smeltevand fra Grønland, som gør havvandet mere ferskt og dermed lettere, risikerer cirkulationen at gå i stå – AMOC kollapser.
For at understrege risikoen for et kollaps skrev over 40 klimaforskere i oktober 2024 et åbent brev til Nordisk Råd, som de indledte med en markant advarsel.
”Afsenderne (af dette åbne brev, red.) er forskere inden for klimaforskning og finder det bydende nødvendigt at gøre Nordisk Ministerråd opmærksom på den alvorlige risiko for en markant ændring i havcirkulationen i Atlanterhavet. En række videnskabelige studier fra de seneste år tyder på, at denne risiko hidtil er blevet stærkt undervurderet. En sådan ændring i havcirkulationen vil få ødelæggende og irreversible konsekvenser – især for de nordiske lande, men også for andre dele af verden,” skriver forskerne i brevet til rådet.
Grafikken viser, hvordan havstrømmen flytter varme fra Den Mexicanske Golf mod østnordøst over Atlanterhavet. Den er dannet ud fra måle- og modeldata i projektet Estimating the Circulation and Climate of the Ocean, Phase II (ECCO2), som er et samarbejde mellem Massachusetts Institute of Technology, MIT, og NASAs Jet Propulsion Laboratory.
Smeltevand slukker varmepumpen
Et af de studier, det åbne brev baserer sig på, er fra februar 2024 og har blandt andet Henk Dijkstra som medforfatter.
I studiet benytter Henk Dijkstra og to kolleger sig af en ekstremt avanceret CMIP5-klimamodel. Modellen har så mange detaljer fra atmosfæren og oceanerne, at det tog et helt år at køre eksperimentet på en supercomputer. Formålet var at afsløre, om Golfstrømmen – også i en ekstremt avanceret model – reelt kun har to stabile tilstande: en tændt og en slukket. Det har simplere modeller nemlig vist i årtier, forklarer Henk Dijkstra.
”I vores simuleringer tilføjede vi gradvist ferskvand til Nordatlanten for at observere, hvordan AMOC reagerede. Når ferskvandstilførslen blev for stor, kollapsede systemet og faldt fra 12 sverdrup (1 Sv er 1.000.000 m3 vand per sekund, red.) til næsten nul på omkring 100 år,” siger han.
Forskerne testede også det modsatte, altså hvad der skal til for at tænde AMOC igen: ”Når vi reducerede ferskvandstilførslen, kom AMOC ikke umiddelbart tilbage til sin oprindelige tilstand. Det bekræfter, at der findes en hystereseeffekt, hvor AMOC først kan genoprettes, hvis ferskvandstilførslen reduceres markant,” fortæller Henk Dijkstra.
Hysterese betyder, at noget reagerer forskelligt, alt efter om påvirkningen øges eller mindskes. Vi kender det fra termostater, hvor et varmeapparat slukker ved 20 °C, men hvor temperaturen skal falde til 18 °C, før det tænder igen. Med andre ord risikerer vi, at det vil kræve et langt koldere klima på kloden end i dag at genstarte AMOC, hvis først den kollapser.
Golfstrømmen deler forskerne
Skoven har dog ikke blot talt med Henk Dijkstra, men også klimaforsker Steffen Malskær Olsen, som er ekspert i havstrømme ved Nationalt Center for Klimaforskning under DMI. Og deres meldinger er mildest talt forskellige. Den danske klimaforsker mener nemlig, at både studiets forsøgsdesign og dets klimaforudsigelser er urealistiske.
Han peger på, at forskerne bag studiet brugte, hvad han kalder “en præindustriel klimamodel”, det vil sige, at studiet udgår fra et klima, som før den globale opvarmning begyndte og med langt færre drivhusgasser i atmosfæren. Derefter tilførte de Nordatlanten en stor mængde ferskvand. Steffen Malskær Olsen vurderer, at mængden var omkring 80 gange større, end hvad der realistisk kan forventes fra afsmeltning af Grønlands indlandsis.
”Det, de bruger her, er en megastor hammer for at få kollapset. Det er interessant fra et fagligt synspunkt, at den mulighed eksisterer i modellen, men det er ikke et realistisk scenarie for et fremtidigt klima,” siger han og tilføjer, at det nederlandske studie: ”basalt set simulerer et istidsklima”, og at det derfor er: ”en kæmpe misforståelse at tro, at det nederlandske studie kan anvendes som analogi for et kollaps i vores nuværende eller fremtidige klima.”
For en mere realistisk vurdering af klimaet i Nordvesteuropa ved et kollaps af AMOC peger Steffen Malskær Olsen på studier, som adresserer effekten af et sammenbrud i forbindelse med en fordobling af CO2 i forhold til før industrialiseringen. Det er en koncentration, vi når om ca. 60 år med de nuværende udledninger.
”Disse studier peger på, at vi kan forvente et klima, som er et par grader koldere (end før den globale opvarmning begyndte, red.) over Nordeuropa – altså inden for et snævrere spænd – fordi mange af de klimatiske tilbagekoblinger ikke aktiveres i et varmere klima.”
Tilbagekoblinger er processer, der begynder på grund af afkølingen og forstærker den.
IPCC samler forskningen
Nogle modeller simulerer altså en nedlukning af AMOC som effekt af en fordobling af CO2. Derfor har det skabt bekymring, at nogle undersøgelser af AMOC’s styrke fra det seneste årti allerede har vist en svækkelse. Men også disse studier får et ord med på vejen fra Steffen Malskær Olsen:
SÅDAN KLIMASIKRER DU DIN NYE SKOV
Med Danmarks særligt usikre klimafremtid bliver det endnu vigtigere, at ny skov rejses med fokus på ekstrem robusthed. Det får du en hel artikel om i næste nummer af Skoven (nr. 2 2025), bl.a. med professor Erik Dahl Kjær fra Skov- og Landskabsøkologi på Københavns Universitet. Men indtil videre får du her 3 tommelfingerregler fra professoren:
1. Vælg arter, der fungerer nu, men hvor du har en dokumenteret, bred genetisk variation
Det kan være inden for arter, hvor du kan benytte oprindelser fra flere områder, så du får noget diversitet ind i din skov fra begyndelsen. Og du kan få gener, som allerede er
tilpasset andre klimaforhold.
2. Plant flere arter, gerne i blanding
Hvis du fx planter to-tre forskellige træarter, står du stærkere i forhold til ændringer, skadevoldere mv., hvis en af arterne falder ud. Risikospredning kan også øges ved at
have flere små plantninger med forskellige arter. Det kan være nemmere at styre, men giver mindre strukturel variation i den enkelte bevoksning.
3. Hav en langsigtet strategi for udvælgelse og pleje
Accepter, at nogle træer vil klare sig bedre end andre. Med tiden kan træerne afsløre, hvilke der klarer sig bedst, og det kan du udnytte, når du i fremtiden tynder i bevoksningen. Undervejs kan du også tilføre nye frøkilder eller plantearter, hvis du kan se, at klimaet går i en bestemt retning.
”Nogle studier har vist tegn på en reduktion af AMOC i de seneste årtier, men den nyeste forskning og observationer viser en bemærkelsesværdig stabilitet i AMOC’s forskellige komponenter,” understreger forskeren.
Denne tilsyneladende stabilitet i AMOC kan ligefrem udvikle sig til et problem for Danmark – men det vender vi tilbage til senere. Steffen Malskær Olsen er bekymret over, at studierne viser så forskellige resultater. Inden for næsten alle andre områder af klimaforskningen ser han en positiv udvikling, hvor vi hele tiden bliver mere sikre på resultaterne. Men netop for AMOC er det ikke tydeligt.
”Det er i sig selv bekymrende, og svaret er nok, at det stadig er både en videnskabelig og teknisk udfordring at beskrive processer i havet med tilstrækkelig detalje i klimamodellerne.”
Derfor mener han, at vi får vores bedste bud på fremtiden for AMOC fra de store synteserapporter fra FN’s klimapanel, IPCC.
”Der er ingen væsentlige argumenter imod IPCC’s vurdering, altså at den langt mest sandsynlige udvikling for AMOC er en gradvis reduktion.” Den forventede gradvise reduktion i AMOC er på 30 til 40 procent frem mod 2100 og er allerede indregnet i temperaturforudsigelserne for bl.a. Danmark. Steffen Malskær Olsen vil ikke lægge hovedet på blokken i forhold til, hvorvidt vurderingen kan ændre sig, når det næste synteserapport kommer på gaden, formentlig i 2029, men han forventer det ikke. Det gør til gengæld professor Henk Dijkstra.
”I den seneste IPCC-rapport (AR6 fra 2021, red.) vurderes det med moderat sikkerhed, at et AMOC-kollaps ikke vil ske før 2100. Men jeg ville blive overrasket, hvis den næste IPCC-rapport fastholder den vurdering,” siger han.
Klimatilpasningen udfordrer Danmark
Forudsigelserne for klimaet i Danmark er uanset en fortsat opvarmning i mindst nogle årtier. Får opvarmningen Golfstrømmen til at kollapse, begynder en afkøling, som kulminerer efter cirka 100 år med et klima, som er nogle grader koldere end i dag. De præcise tal er ekstremt usikre, men det kunne være en årsmiddeltemperatur mellem 5 og 6 °C. Til sammenligning endte middeltemperaturen i 2024 på 9,8 °C.
Er Golfstrømmen derimod robust, fortsætter opvarmningen. Præcis hvor meget temperaturen stiger, afhænger af den fremtidige udledning af drivhusgas. For Danmarks tilfælde ligger det bedste bud på en årsmiddeltemperatur i år 2100 på 9,5 °C i en fremtid med hurtig og effektiv grøn omstilling og 12,8 °C i en fremtid, hvor udledningerne fortsætter med fuld styrke.
Med så stort et spænd mellem en lidt koldere og noget varmere fremtid er klimatilpasningen – også af danske skove – mildest talt en udfordring. Spørgsmålet bliver derfor, hvorvidt en afkøling er en så reel risiko, at den skal med i vores planlægning? Men heller ikke her er eksperterne enige.
”Forskningen er stadig i gang, men ud fra de nyeste modelresultater ser det ud til, at risikoen for et kollaps inden 2100 er større, end vi tidligere har troet,” siger Henk Dijkstra.
Han fortæller, at landets meteorologiske institut, KNMI, og vidensinstitutionen Deltares, der har samme rolle som Teknologisk Institut i Danmark, allerede har taget højde for et muligt AMOC-kollaps i deres planlægning.
”Andre lande ville have gavn af at gøre det samme”, understreger Henk Dijkstra.
Omvendt mener Steffen Malskær Olsen ikke, at klimatilpasning i Danmark skal bruge ret mange kræfter på risikoen for en afkøling. ”Det er selvfølgelig noget, man kan overveje, hvis tilpasningen kan ske uden store økonomiske konsekvenser”, siger han.
Men der er også endnu et scenarie, vi skal overveje, tilføjer han. AMOC kan faktisk også gøre det endnu varmere i Danmark, end de nuværende scenarier peger på. Og her vender vi tilbage til problemet fra tidligere med Golfstrømmens tilsyneladende stabilitet i de nyeste målinger.
”De seneste studier af observationer tyder på, at vi ser et naturligt system, der opretholder en styrke og endda en stigende varmetransport. Det er i modstrid med de scenarier, hvor vi forventer, at varmetransporten svækkes, og at AMOC mindskes. Hvis vores modeller skulle vise sig at være forkerte, kan vi i stedet opleve en accelereret opvarmning i vores område,” forklarer Steffen Malskær Olsen.
