Grøn trepart skaber usikkerhed for skovrejsning

Den 30. juni var der frist for ansøgninger til ordningen for tilskud til privat skovrejsning, som bliver administreret af Landbrugsstyrelsen. Godt en uge senere havde Landbrugsstyrelsen opgjort årets søgninger og kunne melde ud, at ”søgningen er over niveau sammenlignet med de to foregående år”.

Og det lyder umiddelbart som gode nyheder for ordningen, der ellers nåede et historisk lavpunkt sidste år. I 2023 blev der således søgt om skovrejsningsprojekter for blot 28 mio. kr. – og dette selvom 2023 var det første år, hvor kommuner også kunne søge om tilskud fra ordningen, og der dengang var en rekordstor pulje til skovrejsning på 135 mio. kr. Nedturen var dog allerede begyndt året før i 2022, hvor der blev søgt om tilskud til projekter for knap 35 mio. kr. ud af en pulje på 70 mio. kr.

I årets runde er der sket en stigning i søgningen af tilskudsmidler på 46 procent i forhold til 2023, så der i 2024 er søgt om tilskud til skovrejsningsprojekter for 40,9 mio. kr. Men selvom det lyder som en stor stigning, er der stadig langt op til, at der som tidligere år igen er fuld søgning af puljen, som i år er på i alt 90 mio. kr. Hertil skal lægges, at antallet af ansøgninger fortsat falder, og at stigningen i år skyldes, at større skovrejsningsprojekter har søgt i denne ansøgningsrunde.

Det vil sige, at der i år på trods af fremgangen i ansøgt beløb forhold til både 2022 og 2023 kun er søgt om tilskud for 45 procent af den tilgængelige pulje i 2024.

”Det er positivt, at søgningen til privat skovrejsning har været højere i år sammenlignet med de foregående år. Det er dog ærgerligt, at der ikke har været søgning til alle midlerne, da vi dermed ikke får alle de klima- og miljøgevinster, som privat skovrejsning bidrager med,” skriver enhedschef i Landbrugsstyrelsen Mette Hyldebrandt-Larsen til Skoven i et mailsvar.

Det er ikke kun private lodsejere, der ser ud til at fravælge Landbrugsstyrelsens skovrejsningsordning – det må kommunerne i dén grad også siges at gøre.

Da kommunerne for første gang kunne søge tilskud fra puljen i 2023, kom der ikke én eneste ansøgning fra landets 98 kommuner. Og det samme er tilfældet i år i 2024-runden, oplyser Landbrugsstyrelsen til Skoven. Både i 2023 og 2024 er 20 mio. kr. af puljen dedikeret til kommunal skovrejsning

Projekter kan blive udskudt

En del af årsagen til den manglende søgning i årets runde af ordningen for tilskud til privat skovrejsning hos Landbrugsstyrelsen kan muligvis findes i en ny politisk aftale.

Få dage inden ansøgningsfristen til året skovrejsningsordning nåede den grønne trepart i mål med sine forhandlinger og indgik ”Aftale om et grønt Danmark”. Aftalen mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening afsætter blandt andet godt 20 mia. kr., der skal blive til 250.000 ha skovrejsning frem mod 2045.

Midlerne skal fra 2025 udmøntes via en ny national skovrejsningsordning, hvor tilskudssatsen i udgangspunktet er 75.500 kr./ha. Og det er markant højere end satserne i den ordning for tilskud til privat skovrejsning, som Landbrugsstyrelsen administrerer i dag, selvom satserne i forbindelse med 2024-ansøgningsrunden faktisk har fået et længe efterspurgt nøk opad sammenlignet med tidligere år.

”Landbrugsstyrelsen har tidligere hævet tilskudssatsen på ordningen for at gøre den mere attraktiv for de potentielle ansøgere, og vi har løbende kig på, hvad vi har af muligheder inden for de nationale regler og EU-regler for at gøre ordningen mere attraktiv,” skriver Mette Hyldebrandt-Larsen til Skoven.

Selvom satserne i Landbrugstyrelsen tilskudsordning altså er blevet justeret tidligere, står tilskudssatsen i skovrejsningsordningen fra den grønne trepart aktuelt til at blive mindst 2,5 gange højere. Og udsigten til en snarlig ny mulighed, hvor der kan opnås langt højere tilskud, kan meget vel få lodsejere til at udskyde deres projekter, til den nye skovrejsningsordning åbner for ansøgninger, siger Marie-Louise Bretner, seniorkonsulent i Dansk Skovforening og medlem af en ekspertgruppe for skovrejsning i relation til Landbrugsstyrelsens ordning:

”Som det ser ud lige nu, kan lodsejere forvente at kunne få et markant højere tilskud fra en kommende national skovrejsningsordning end fra nogen anden tilskudsordning og dét allerede fra 2025. Skovrejsning er i forvejen et langstrakt projekt, så for mange betyder det ikke det store, om de vælger at gå i gang i år eller næste år. Så mon ikke, at det får nogle til at udskyde deres planer om skovrejsning?” siger hun.

På samme måde kan udsigten til en højere tilskudssats også betyde, at projekterne i årets ansøgningsrunde ikke ender med at blive til noget i denne omgang:

”Meldingen om en kommende national skovrejsningsordning kom få dage inden ansøgningsfristen på Landbrugsstyrelsens ordning, og dermed efter mange allerede havde sendt deres ansøgning om tilskud af sted. Et eventuelt tilsagn om tilskud fra styrelsen medfører ikke en forpligtigelse til rent faktisk at gennemføre projektet, så det er ikke utænkeligt, at nogle lodsejere vil afvente, at den nye nationale ordning kommer i gang,” siger Marie-Louise Bretner.

”Så selvom trepartsaftalen og de godt 20 mia. kr. til skovrejsning er en rigtig god nyhed, kan det i første omgang betyde, at skovrejsningen i Danmark bliver bremset, i hvert fald indtil der er en afklaring af, hvordan vilkårene blive i den nye nationale skovrejsningsordning,” siger hun.

Skoven har også spurgt Landbrugsstyrelsen, hvordan styrelsen forventer, at en ny national skovrejsningsordning vil påvirke den nuværende tilskudsordning for privat skovrejsning, når

den nye ordning efter planen er i gang fra 2025 – om styrelsen regner med, at de to ordninger kan sameksistere, eller om de måske skal lægges sammen.

”For indeværende er der ikke indgået en endelig politisk aftale om implementeringen af grøn trepartsaftale, og Landbrugsstyrelsen har derfor ikke mulighed for at svare på, hvordan en eventuel ny national skovrejsningsordning vil påvirke de eksisterende tilskudsordninger for privat skovrejsning,” svarer Landbrugsstyrelsen i et mailsvar til Skoven.

Flere alternative ordninger

I dag er der flere aktører, der ligesom Landbrugsstyrelsens tilskudsordning giver lodsejere støtte til at omlægge landbrugsarealer og rejse ny skov. Og det høje tilskudsniveau i en kommende national skovrejsningsordning kan dermed potentielt også komme til at påvirke de andre tilskudsordninger, der tilsvarende har en lavere sats, end den nye ordning vil få. Det gælder aktører som Nyskovfonden, Growing Trees Network og Klimaskovfonden.

Klimaskovfonden blev til som følge af Danmarks første klimalov, der blev vedtaget af Folketinget i 2020. Fonden har til formål at give støtte til skovrejsning og udtagning af lavbundsjorder for at bringe os tættere på at indfri Danmarks klimamål. Klimaskovfonden har indtil videre gennemført fem ansøgningsrunder, hvor tilsagn til ansøgte projekter bliver prioriteret efter en såkaldt omvendt auktionsmodel, der skal sørge for, at der kommer størst mulig effekt for pengene.

Fonden er delvist offentligt finansieret gennem finansloven, men til forskel fra andre statslige tilskudsordninger modtager fonden også bidrag fra virksomheder og borgere, der til gengæld får et bevis på de CO 2 -enheder, som de støttede projekter leverer til det nationale klimaregnskab.

Og hvis Klimaskovfonden også skal kunne tiltrække ansøgere i fremtiden, er det essentielt, at fondens støtteudbetaling bliver tilpasset, så de kan matche den nye nationale skovrejsningsordning, fortæller Poul Erik Lauridsen, som er direktør i Klimaskovfonden.

Den helt store forskel mellem den kommende nationale skovrejsningsordning og eksisterende ordninger som Klimaskovfondens er, om der sker udbetaling af kompensation for indkomsttab i tillæg til det reelle tilskud til skovrejsning, forklarer han:

”Derfor har vi en dialog med dem, der arbejder på at udmønte aftalen fra den grønne trepart, om, at vi fremover skal kunne udbetale indkomstkompensation i tillæg til selve tilskuddet. Kompensation får man for den ophørte landbrugsdrift på arealet, og derudover får man finansiering til selve skovrejsningen. Det bliver helt afgørende, at vi kan det, så der er ‘level playing field’,” siger Poul Erik Lauridsen.

”Vi håber selvfølgelig, at det også bliver muligt for os, så vi fortsat har et attraktivt tilbud til lodsejerne,” tilføjer han.

Han ser dog også en risiko for, at det limbo, som den danske skovrejsning lige nu befinder sig i, hvor der endnu ikke er indgået en politisk aftale om implementering af den nye nationale skovrejsningsordning fra den grønne trepartsaftale, kan påvirke skovrejsningen i den nærmeste tid:

“Det er en ambitiøs aftale, der selvfølgelig har et langt sigte frem mod 2045, og der kommer til at gå tid, inden ordningen kommer op at køre. Derfor er det er vigtigt, at vi ikke går i stå de kommende år, men holder farten, så vi kan holde en hånd under skovrejsningen. Og det kræver en hurtig afklaring om indkomstkompensation og en hurtig politisk aftale om den grønne trepart,” siger Poul Erik Lauridsen.

Klimaskovfonden har to årlige ansøgningsrunder, og den næste åbner til oktober.

“Vi vil meget hurtigt kunne effektuere en ændring af tilskud, når godkendelsen kommer. Vi kan ikke love, at det er på plads til oktobers ansøgningsrunde, men vi kigger på, om vi kan få en afklaring inden, så vi kan have et attraktivt tilbud til lodsejerne og bidrage til at holde fart i skovrejsningen,” siger han.

Differentierede ordninger

Hvis det hele falder på plads, mener Klimaskovfonden, at den fortsat kan tiltrække lodsejere, der leder efter muligheder for få finansieret deres skovrejsningsprojekter:

“Der er forskellige præferencer hos lodsejere, nogle har været glade for Landbrugsstyrelsens ordning og nogle for Klimaskovfondens, og sådan tænker vi også, at det vil være fremadrettet. Det er godt, at der er en arbejdsdeling mellem ordningerne, så der er noget forskelligt at vælge imellem,” siger Poul Erik Lauridsen.

Derfor forventer Klimaskovfonden heller ikke, at den nye skovrejsningsordning vil trække ansøgere væk fra Klimaskovfonden.

“Det er klart, at vi skal være gode til at komme med differentierede tilbud. Det ser ud til, at den nye ordning vil have fokus på vandmiljø og vil være målrettet private lodsejere. Vi har også godt fat i de private lodsejere, men også i kommunerne, og hos os har mange et ønske om at skræddersy deres projekter frem for at vælge en standardløsning, fx med mere fokus på natur. Det tænker vi, at der også fortsat vil være,” siger Poul Erik Lauridsen.

Fokus på større arealer

Samme behov for differentiering mellem ordningerne ser Marie-Louise Bretner, seniorkonsulent i Dansk Skovforening:

“I Dansk Skovforening synes vi, at al skovrejsning som udgangspunkt er god skovrejsning, og med en ambition om at rejse yderligere 250.000 ha skov er der brug for alle de finansieringskilder, vi kan få. Derfor er det også ærgerligt, hvis de forskellige tilskudsmuligheder til skovrejsning kannibaliserer på hinanden,” siger hun og fortsætter:

“Opskriften må være at differentiere ordningerne, så de tilgodeser forskellige målsætninger med at rejse skoven, fx ønsker om at generere bidragskreditter eller øge ejendommens herlighedsværdi, så alle ordningerne stadig er attraktive,” siger hun.

Som indspil til de grønne trepartsforhandlinger har Dansk Skovforening derfor udarbejdet flere notater om, hvordan skovrejsningen i en ny national skovrejsningsordning kan tilrettelægges bedst muligt, så skovrejsningsordningerne ikke konkurrerer, men supplerer hinanden.

En måde at opnå det er ifølge Dansk Skovforening ved at sætte et minimumskrav til det areal, som den nye nationale skovrejsningsordning skal give tilskud til. På den måde vil ordningen støtte de største skovrejsninger og bidrage til at skabe større sammenhængende arealer, som også er dem, der leverer bedst på parametre som træproduktion, biodiversitet, klima og rekreation, lyder ét forslag fra Dansk Skovforening:

”Store, sammenhængende skovarealer er afgørende for optimal arealanvendelse med flere synergier. Store arealer er en forudsætning for fremstilling af højværdi træprodukter og størst muligt bidrag til den grønne omstilling (…) Store sammenhængende skovarealer bidrager desuden alt andet lige mere til at fremme natur og biodiversitet, da større skovarealer i højere grad certificeres, hvilket indebærer, at ca. 10 pct. af arealet udlægges til urørt skov/økosystemtjenester. Hertil kommer, at større skovarealer også vil øge muligheden for rekreative formål,” skriver Dansk Skovforening i et notat.

Derudover foreslår Dansk Skovforening at skabe en trinvis støtteordning, hvor tilskuddet stiger, dels jo større arealet er, og dels jo større samfundsmæssig værdi skovrejsningsarealet bidrager med i form af arealsynergier og økosystemtjenester.

”Det (vil) øge den samfundsmæssige værdi, at skovrejsningen gennemføres på arealer, hvor det bidrager til grundvandsbeskyttelse, reduceret kvælstofudledning, opstilling af vindmøller, fremme af natur og biodiversitet, eller hvor skovrejsning kan skabe korridorer, der forbinder eksisterende skovarealer. En national skovrejsningsordning bør indarbejde disse hensyn i en trinvist stigende støttesats,” skriver Dansk Skovforening.

Dermed er anbefalingen, at det samlede tilskud i en national skovrejsningsordning består af kompensation for jordværditab, omkostning til plantning og betaling for økosystemtjenester og synergieffekter.

”Det er afgørende, at vi får differentieret de forskellige skovrejsningsordninger, så alle er attraktive for lodsejerne. Ellers vil vi gå glip af en masse midler, der kunne være blevet til skovrejsning – bl.a. 70 mio. kroner årlig medfinansiering af skovrejsningssatsen fra EU,” slår Marie-Louise Bretner fast.