Forskere fra Københavns Universitet, her lektor Anders Ræbild, besøger jævnligt arboretet, senest i maj. Foto: Henrik Meilby
Den nuværende forskning i arboretet i Narsarsuaq i Sydvestgrønland er at rådgive om potentialer og risici ved øget brug af eksotiske træarter, fx ift. klimaændringer. Men da det blev anlagt, var det, fordi forskerne var nysgerrige på, om træer overhovedet kunne vokse i Grønland. Som fotoet understreger, er den overordnede konklusion, at det kan de! Foto: Kent Pørksen
Nogle af træerne i arboretet overvåges med fuldautomatiske dendrometre, der løbende måler stammernes diameter. Diameteren går selvfølgelig i overvejende grad opad, når træet vokser, men kan faktisk også mindskes, fx under en tørke. Dette dendrometer er udstyret med en indbygget datalogger, som tømmes med en bærbar computer via et kabel. Foto: Henrik Meilby
Mange arter vokser villigt i arboretet. Her er det klippeædelgran. (Abies lasiocarpa), der nu er op til 8,5 m. høje. De har vist sig robuste, selv når de rækker op over den omgivende vegetation og udsættes for voldsomme føhnvinde fra indlandsisen. Som mange andre provenienser er de hentet fra et trægrænseområde i bjergene. Da de blev sat, var antagelsen nemlig, at klimaet måtte være meget ekstremt – der var jo ingen træer. Men en høj procentdel af de testede provenienser overlevede – selv fra langt sydpå i USA. Foto: Henrik Meilby
Der er nu plantet over 130.000 træer, men arboretet har stadig langt fra karakter af en sammenhængende skov. Faktisk udgør træerne fortsat en mindre del af landskabet og har mange steder fundet en balance med de hjemmehørende arter. Sammenholdt med fotoet nedenfor viser dette fra maj 2024, hvordan træerne trods alt har ændret udsigten fra Suuluaqqap Qaqqaa (Signalhøjen) på 40 år. Foto: Henrik Meilby
Arboretet dækker et område på ca. 150 ha, bl.a. rundt om Suuluaqqap Qaqqaa (Signalhøjen), hvorfra fotoet her er taget i 1983. Netop arealerne her var de første, der blev tilplantet. Senere er der plantet i dalstrøgene nordøst for Suuluaqqap Qaqqaa og på sletten. Siden 1976 er der eksperimenteret med over 100 arter, og flere end 50 af dem har overlevet til i dag. Foto: Søren Ødum
Skovfyr (Pinus sylvestris) er et eksempel på et træ, der sjældent trives i arboretet. Arten har både op og nedture – og resistensproblemer. Her skyldes misvæksten skjoldlus. Siden de første plantninger har klimaet i Narsarsuaq ændret sig til nu at byde på mildere vintre og varmere somre end tidligere. Det har formentlig gavnet træernes trivsel, men i den modsatte retning trækker udtørrende føhnvinde, tørke og kolde somre. Foto: Henrik Meilby
Plantning med engelmannsgran (Picea engelmannii), hvidgran (Picea glauca), sibirisk lærk (Larix
sibirica) og klippeædelgran (Abies lasiocarpa), som alle trives. Mange introducerede arter sætter endda kogler og har i nogle tilfælde kunnet forynge sig naturligt. Det gælder fx sibirisk lærk, som er et af de hurtigstvoksende træer i arboretet. Foto: Henrik Meilby
Der er plantet flere arter af ædelgran i arboretet. De mest talrige er som her klippeædelgran (Abies lasiocarpa) samt balsamgran (Abies balsamea). Klippeædelgran er et af de træer, der andre steder i verden rammes af både svampesygdomme som barkkræft og af billeangreb, men ved Narsarsuaq trives de. Foto: Henrik Meilby
