Ravnen kan tilpasse sig vidt forskellige levevilkår. Det hænger bl.a. sammen med, at ravne er altædende. De er mestre i at finde ådsler og levninger i landskabet og går ikke af vejen for at snuppe æg fra fugle i det åbne land, hvis reder de lokaliserer på deres daglige togter. Ofte ser man krager og ravne sammen, men ravnen er og bliver den dominerende. Den er sværvægteren, hvor kragen er letvægteren.
I midten af 1800-tallet ændrede natursynet sig dramatisk. Heder blev opdyrket og vådområder drænet, og der var kun plads til ’nyttevildt’ – ’skadedyrene’ skulle væk, og ravnen kom i puljen af skadedyr. I ca. 100 år blev den efterstræbt og næsten udryddet i Danmark. Det spillede også negativt ind for ravnen, at fasanen i 1800-tallet blev indført som jagtobjekt fra Sydøstasien. Det gav et større had til dyr, som æder kød. I 1950’erne var der kun en snes ravnepar tilbage.
Hvis fuglene regerede i verden, ville ravnen være den fødte leder af efterretningstjenesten, for den ser den mindste bevægelse. Derfor spiller den en stor rolle i den nordiske mytologi, hvor vikingernes øverste gud Odin brugte sine tamme ravne Hugin og Munin som observatører. Hugin var tanken, Munin var erindringen. Der stod stor respekt om ravnen dengang for omkring 1000 år siden. Den var et symbol på styrke, skarpe sanser og klogskab. Før Dannebrog i 1219 dalede ned fra himlen som verdens ældste nationalflag, brugte danerne Ravnebanneret: En rød dug med to sorte ravne udgjorde dengang vores nationale symbol, og ravnen var hellig.
Ravnens hale er lang og kileformet, og fuglen er en eminent flyver, der dyrker kåd luftakrobatik – ofte ser man ravne slå kolbøtter og udføre saltomortaler i luften, mens de undertiden flyver med ryggen ned ad. Ravneunger i Danmark er i reglen flyvefærdige i juni, men først i løbet af august bliver de unge gennet væk af forældrene, og så søger de urutinerede fugle ofte sammen i flokke med jævnaldrende. Særligt i vinterhalvåret kan man se ungfugleflokke af ravne. Her kan man også opleve større ansamlinger af ravne til kollektiv overnatning i rolige skovområder, hvor fuglene kan sidde i sikkerhed
Ravnen findes overalt på den nordlige halvkugle, fra Arktis til subtroperne. Et ravneterræn består oftest af skove, der veksler med åbne landskaber af marker, søer eller kystområder. Fra at have været udryddet som ynglefugl i Danmark er ravnen i dag udbredt over stort set hele landet på nær i de yderste klitter mod vest. Bestanden er langt over 1000 par. Det er skønnet, at der er plads og føde til et ynglepar pr. 25 kvadratkilometer i de fleste egne. I den danske natur er ravnen i reglen sky, men gennem tiderne er der adskillige eksempler på, at ravne kan blive tamme som papegøjer. Flere steder i verden er ravnen blevet dresseret og ligesom falke brugt til jagt.
Først tre år gammel er en ravn moden til at stifte familie. Ravnen kræver høje træer til sin rede. I Danmark er den gennemsnitlige redehøjde cirka 20 meter. Ofte benytter et ravnepar, der er standfugle, samme redetræ i mange år. Fra Ungarn er der et eksempel på en rede, der har været benyttet af det samme par ravne 36 år i træk. Ravnehunnen lægger i reglen 4-6 æg. Mens ungerne af ugler og rovfugle må kæmpe om føden i en grad, så de svageste bukker under i fødeknappe tider, har ravneunger bedre forhold i barndomshjemmet. Ravne er omhyggelige forældre, der giver alle i kuldet lige store chancer og portioner. Ifølge tidligere tiders folketro var ravnen en ulykkesfugl, og hunnen havde for vane at skubbe nogle af sine unger ud af reden – hun var en rigtig ravnemor, hed det. Talemåden, der bruges om en mor, der forsømmer sine børn, har dog ikke hold i virkeligheden ude i naturen. En ravnemor er derimod lidt af en hønemor.
Ravnen har et yderst varieret repertoire af stemmer. Hvis man har oplevet en ravneflok kommunikere, tror man på, at der findes et særligt ravnesprog, hvor fuglene fortæller hinanden om gode spisesteder eller beretter røverhistorier fra skov og land. Ravne kan småsnakke og pludre og sige ”klonk”, som om de slår smut med tungen. De kan gøre deres stemme lys og dyb, og de kan skrige over trækronerne, så ravnesproget høres vidt omkring. Der er eksempler på ravne, der har lært at sige ord og små sætninger. I Københavns Zoologiske Have var der i 1927 en ravn, der med dyb stemme kunne sige ”Kom så, Klavs”. Det er også kendt, at ravne kan efterligne lyde af dyr og andre fugle.
