Biomasse i form af træpiller og træflis står for 48 procent af Danmarks samlede vedvarende energiforsyning. Dermed er træbiomasse med længder den største vedvarende energikilde i den danske energiforsyning.
Træbiomassens rolle i energiforsyningen har imidlertid været meget omdiskuteret de senere år. Debatten handler især om, hvorvidt træet skal brændes af i energiproduktionen, hvor det kan agere CO2-neutral energikilde på grund af træernes optag af CO2 fra atmosfæren og tilmed fortrænge klimatunge fossile materialer som olie og gas – eller om den løsning ikke er bæredygtig, dels for miljøet, fordi afbrændingen også udleder CO2, og dels for biodiversiteten, fordi træet som dødt ved i skovene i stedet kunne være værdifuldt som levested for arter.
På trods af biomassens vigtige rolle og det store fokus i debatten har knap halvdelen af danskerne aldrig hørt om træbiomasse til energi. Det viser en undersøgelse fra Københavns Universitet, der som den første har undersøgt danskernes holdning til træbiomasse som energikilde, skriver universitetet.
Dermed ser det ud til, at det primært er politikere, organisationer og branche- og fagfolk, der har fokus på biodiversiteten, ikke den danske befolkning i almindelighed:
Det danske forbrug af biomasse
I Danmark er forbruget af såkaldt fast biomasse til energi (fx træ, halm og bionedbrydeligt affald) steget fra knap 40 PJ i 1990 til 157 PJ i 2018 – heraf udgøres størstedelen af træbiomasse (75 procent).
Danmark er den største importør af træbiomasse i EU. Over halvdelen af vores samlede forbrug er importeret. Størstedelen af den importerede træbiomasse kommer fra andre EU-lande (60 procent). Folketinget indførte i 2020 lovkrav om, at den træbiomasse, der anvendes i Danmark, skal være dokumenteret bæredygtig. Det betyder bl.a., at biomassen kommer fra lovligt fældede træer, og at fældede træer skal genplantes.
Kilde: Københavns Universitet
“Vi ville finde ud af, hvad almindelige danskere egentlig mener om biomasse, for vi ser ikke, at de deltager i den eksisterende debat, og det er ikke før blevet undersøgt, hvad befolkningen mener om emnet. Til vores overraskelse havde 45 procent af alle deltagerne aldrig hørt om træbiomasse før vores undersøgelse,” siger Paula Ugarte Lucas, som ph.d.-studerende ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi og er førsteforfatter til studiet, ifølge Københavns Universitet.
Uafklaret om biomasse
Undersøgelsen fra Københavns Universitet viser også, at 45 procent af danskerne er uafklaret om, hvorvidt træbiomasse bør bruges som energikilde som erstatning for fossile brændstoffer. Det står i modsætning til undersøgelser fra andre europæiske lande og USA, der viser en klar opbakning til træbiomasse.
Den største årsag til, at danskerne ikke er afklarede om biomasse, er, at de ikke har nok viden til at danne en holdning, svarer deltagerne i undersøgelsen:
“Det er et komplekst emne, og selv blandt de personer, som ved meget om emnet, er der stor uenighed. Så det er ikke så mærkeligt, at den brede befolkning har svært ved at tage stilling. Men det er problematisk, at det hos så mange danskere skyldes, at de ikke har hørt om en energikilde, der er blevet brugt i årtier, og som en meget stor del af Danmarks grønne omstilling er baseret på,” siger Paula Ugarte Lucas ifølge Københavns Universitet.
Bæredygtighed er i centrum
Undersøgelsen viser samtidig, at 78 procent af deltagerne er bekymret over klimaforandringerne og prioriterer klima- og miljøhensyn over økonomisk vækst. Desuden er størstedelen af deltagerne enige i, at biomasse kun bør bruges, hvis man kan sikre, at den er bæredygtig og ikke har negativ indvirkning på skove og biodiversitet.
Men er det vigtigt, at den danske befolkning som sådan har viden om træbiomasse til energi og tager stilling til brugen af biomasse? Eller er det tilstrækkeligt, at det er en debat, der kører mellem branche- og fagfolk og beslutningstagere?
Lektor Christian Gamborg fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, som er medforfatter til studiet, mener, at det er gavnligt, hvis debatten rykker mere ud i det offentlige rum, fordi bæredygtighedshensyn ser ud til at være en vigtig parameter for befolkningen, selvom de mangler viden om biomasse – og det bør også beslutningstagere forholde sig til:
“Det er et signal til politikerne og andre beslutningstagere. Hvis vi skal dreje på nogle knapper i den grønne omstillingsfase, og hvis man ellers vil have folkelig opbakning, er her nogle fingerpeg om, hvilke hensyn den brede befolkning synes er vigtige – nemlig biodiversitet og bæredygtighed. Så kan man indrette sin politik efter det ved at minimere klima- og miljøomkostningerne ved biomasse, fx i forhold hvor man importerer træpiller fra,” siger Christian Gamborg.